Guarani FC
Guarani Futebol Clube fra Campinas i delstaten São Paulo er et af de mest markante provins-hold i brasiliansk fodboldhistorie. Klubben er den første – og fortsat den eneste – fra det brasilianske indland, som har løftet det øverste nationale mesterskab, da den sensationelt vandt Campeonato Brasileiro i 1978. Samtidig har den årtier igennem fungeret som talentfabrik for brasiliansk og international fodbold, og flere af dens egne eller tidligere spillere har præget både Copa Libertadores, Serie A og verdensmesterskabet.
Her på Fodbold i Brasilien kan du læse meget mere om Guarani FC. Vi bringer dig de seneste Guarani FC kampe, vi viser dig alle de aktuelle Guarani FC stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Guarani FC og klubbens historie samt en oversigt over alle Guarani FC spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Guarani FC i sæsonen her på Fodbold i Brasilien.
Guarani FC Stillinger
Se de aktuelle Guarani FC stillinger herunder, for alle turneringer som Guarani FC deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Guarani FC Kampe
Her kan du se alle de kampe som Guarani FC skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Guarani FC.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Guarani FC kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Guarani FC Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Guarani FC kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Guarani FC Spillere
Her kan du se alle spillere på Guarani FCs hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Guarani FC Historie og Info
Guarani Futebol Clube fra Campinas i delstaten São Paulo er et af de mest markante provins-hold i brasiliansk fodboldhistorie. Klubben er den første – og fortsat den eneste – fra det brasilianske indland, som har løftet det øverste nationale mesterskab, da den sensationelt vandt Campeonato Brasileiro i 1978. Samtidig har den årtier igennem fungeret som talentfabrik for brasiliansk og international fodbold, og flere af dens egne eller tidligere spillere har præget både Copa Libertadores, Serie A og verdensmesterskabet.
Bag triumferne ligger en lang fortælling om unge italiensk- og tysk-brasilianeres initiativ i 1911, om kraftig vækst i amatør-årene, om professionalisering i slutningen af 1940’erne, om det banebrydende stadion Brinco de Ouro da Princesa og ikke mindst om intense Derby Campineiro-opgør mod naboerne Ponte Preta. Klubbens identitet spejles i kaldenavnet Bugre, de grøn-hvide farver og det cirkulære GFC-logo, som gennem mere end et århundrede er blevet justeret igen og igen, men altid har bevaret kernen.
I dag spiller Guarani i både Série C og den øverste statsliga Campeonato Paulista A1. På den sportslige side har klubben oplevet gentagne op- og nedrykninger siden årtusindskiftet, men dens historiske status, dens ungdomsarbejde, dens stadion og dens lidenskabelige fanbase holder stadig liv i ambitionen om igen at udfordre de største navne på nationalt plan.
Historisk baggrund
Grundlæggelse og tidlige år (1911-1926)
Guarani blev officielt grundlagt den 2. april 1911 under navnet Guarany Foot-Ball Club. Initiativet kom fra tolv gymnasieelever fra Gymnasio do Estado – blandt andre Vicente Matallo, Antonio de Lucca og brødrene Pompeo og Romeo de Vito. De spillede til daglig fodbold på Praça Carlos Gomes i Campinas, og netop komponisten Carlos Gomes’ opera Il Guarany gav inspiration til klubbens navn.
For ikke at blive genstand for 1. aprils-drillerier valgte stifterne at datere klubpapirerne dagen efter. I de første år trænede holdet på et offentligt jordstykke kaldet Ground da Villa Industrial og fra 1913 på et lejet felt i bydelen Guanabara. Denne fase kulminerede i en række bymesterskaber – det første allerede i 1916 – og lagde fundamentet til senere organisatorisk vækst.
Amatørtid, første stadion og skridt mod professionalisme (1927-1947)
I perioden 1927-1931 deltog Guarani i APEA’s øverste Paulista-division som amatørhold. Klubben åbnede i 1923 byens første rigtige fodboldanlæg, Estádio do Guarany, populært kaldet Pastinho, og fejrede indvielsen ved at besejre storholdet Paulistano med 1-0. Trods gode resultater vendte Guarani tilbage til indenbys amatørturneringer i 1930’erne og 1940’erne, men var fast leverandør af titler: i alt 13 Campeonato Campineiro-sejre mellem 1916 og 1957.
Efter en indledende sølvmedalje i indlandsmesterskabet 1943 tog klubben i 1944 den samlede amatørtriumf for det indre São Paulo og blev året efter første indlandshold til at besejre hovedstadens repræsentant – SE Palmeiras – i den statslige amatørfinale. Presset for at indføre lønnet fodbold voksede, og i 1947 omdannedes Guarani officielt til professionel klub.
Fra adgangsrække til national anerkendelse (1948-1976)
Indførelsen af en Divisão de Acesso i 1948 betød, at Guarani nu kunne spille sig ind i toplagene. Allerede i 1949 snuppede holdet andendivisionstitlen og avancerede til Paulista-eliten. Samtidig begyndte klubben at levere landsholdsspillere: angriberen Fifi til U-landsholdet (1954) og målmanden Paulo Martorano til A-landsholdet (1956).
Årene 1953, 1954 og 1956 gav sejre i det prestigefyldte Torneio Início, mens 1970 indbragte Taça dos Invictos da Gazeta Esportiva for en længere ubesejret stime. Også første turneringshalvdel af Paulista 1976 – Taça Almirante Heleno Nunes – endte i trofæskabet.
Guldalderen: Campeonato Brasileiro 1978 og årene derefter
Triumfen i 1978 udgør klubbens definitive højdepunkt. Det 74-mands store nationale mesterskab blev afviklet over flere faser, og Guarani indledte med et hjemmenederlag til Vasco da Gama, men tabte herefter kun to kampe i den ordinære indledende fase. Trods enkelte tilbageslag – blandt andet et 1-5-skuffelse mod Remo – kvalificerede holdet sig som gruppevinder til den afgørende pulje.
| Fase | Kampe | Sejre | Uafgjorte | Nederlag |
|---|---|---|---|---|
| 1. fase | 11 | 5 | 4 | 2 |
| 2. fase | 8 | 3 | 3 | 2 |
| 1. slutpulje | 7 | 6 | 1 | 0 |
| 2. slutpulje | 4 | 4 | 0 | 0 |
I semifinalerunden gjorde Bugre kort proces med Sport Recife (2-0 ude, 4-0 hjemme) og derefter med Vasco da Gama (2-0, 2-1). Finalen blev et rent paulista-opgør mod Palmeiras. Første kamp på Morumbi endte 1-0 efter straffesparksmål af Zenon, mens returopgøret på Brinco de Ouro bød på Carecas afgørende scoring til samlet 2-0. Zenon og Careca delte topscorertitlen internt med 13 mål hver, og målmand Neneca lukkede samlet færrest mål ind af alle slutspilshold.
Succesen fortsatte: Serie B-sejr i 1981, Copa Libertadores-semifinale 1979, nationale sølvmedaljer i 1986 og 1987 og Paulista-sølv 1988. Klubben var medstifter af den indflydelsesrige interesseorganisation Clube dos 13 i 1987.
Nedgang, økonomisk krise og nyopstigninger (1990’erne-2016)
1990’erne bragte svingende placeringer. To Serie B-sølvmedaljer (1991, 2009) afløstes af første nedrykning fra Serie A i 2004. Tiden omkring 2011 var præget af fem måneders lønrestancer og en truende nedrykning, som dog blev afværget. Trods kaos nåede holdet Paulista-finalen i 2012.
Nedrykningerne fortsatte: til Paulista A2 (2013) og til Serie C (2013). Men sæsonen 2016 markerede et vendepunkt. Under træner Marcelo Chamusca blev Guarani gruppevinder i grundspillet, slog ASA i kvartfinalen og tog revanche mod ABC Natal ved at vende et 0-4 nederlag til 6-0 hjemme – en af de største comebacks i brasiliansk fodbold. Resultatet sikrede retur til Serie B i 2017.
Seneste udvikling (2017-2024)
Holdet fandt igen fodfæste regionalt og vandt Paulista A2-mesterskabet 2019 med en 4-0 finalesejr over Oeste – klubbens andet A2-trofæ. Nationalt landede Guarani som nummer 9 i Serie B 2019 og var tæt på oprykning. Covid-19 ramte truppen i 2020, og sæsonen sluttede på en 13.-plads. I 2021 nåede holdet Paulista-kvartfinalen for første gang i ni år og blev nummer seks i Serie B.
Sæsonen 2024 endte dog med et nyt tilbageslag: nedrykning til Serie C i 36. spillerunde. Optalt siden 2001 betyder det fire fald fra øverste statshylde, en fra Rio-São Paulo-turneringen, to fra Serie A og tre fra Serie B.
Identitet og kultur
Klubbens farver
Siden 1911 har hvidt og grønt symboliseret henholdsvis dagslys og græs. Den første heldgrønne kamptrøje blev benyttet i en 2-0 sejr over Ponte Preta den 13. februar 1916 og har været signaturlooket lige siden.
Logoets udvikling
- 1911 – ovalt mærke med bold, dato og initialerne G F B C.
- 1916 – første badge på trøjen: stort G i midten.
- 1923 – nyt emblem til stadionindvielse.
- 1927-1928 – første runde logo.
- 1929-1938 – udgave tæt på den nuværende.
- 1942-1948 – forsimplet rundt G.
- 1949-1981 – fuldt cirkulært mærke, tidvis med stjerner.
- 2007 – opdateret grafik med ordet “FUTEBOL”.
- 2011 – gyldent centenarie-logo.
- 2014 – tilbage til 1980’er-proportioner med ens GFC-bogstaver.
Mascot og tilnavn
Tilnavnet Bugre – et populært brasiliansk udtryk for en indfødt – har hængt ved siden 1960’erne og tager form af en indianerfigur på klubbens maskotlogo. Fans kaldes bugrinos.
Estádio Brinco de Ouro da Princesa
Det nuværende stadion blev indviet 31. maj 1953 med 3-1 over Palmeiras. Grunden i Baixada do Proença blev skaffet gennem en jordombytning og ekstra donationer, og anlægget blev bygget etapevist. Stadionet nåede 52.002 betalende tilskuere i 1982 (semifinale mod Flamengo) og hostedede 51.720 tilskuere til Brasiliens venskabskamp mod Bulgarien i 1990.
| År | Kapacitet | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1953 | ca. 29.000 | Oprindeligt projekt |
| 1980 | 52.000+ | Efter opførelsen af “tobogã”-afsnittet |
| 2024 | 29.000-31.000 | Kapacitet justeret til moderne sikkerhedskrav |
Klubhymnen
Hymnen blev skrevet i 1976 af journalisten Oswaldo Guilherme i samarbejde med Augusto Duarte Ribeiro på initiativ af præsident Leonel Martins de Oliveira. Den debuterede 8. august 1976 i en Paulista-kamp mod Palmeiras (2-2) og vandt senere en national kåring som det smukkeste klubhymne i en mato-grossisk konkurrence.
Sportslige meritter
Officielle titler
| Kategori | Turnering | År |
|---|---|---|
| Nationalt | Campeonato Brasileiro Série A | 1978 |
| Campeonato Brasileiro Série B | 1981 | |
| Regionalt | Campeonato Paulista Série A2 | 2019 |
| Torneio Início (FPF) | 1953, 1954, 1956 | |
| Campeonato Campineiro | 1916, 1919, 1920, 1932, 1938, 1939, 1941, 1942, 1943, 1945, 1946, 1953, 1957 | |
| Taça Cidade de Campinas | 1950, 1952 |
Bemærkelsesværdige sølvmedaljer
- Campeonato Brasileiro Série A: 1986, 1987
- Campeonato Brasileiro Série B: 1991, 2009
- Campeonato Brasileiro Série C: 2008, 2016
- Campeonato Paulista: 1988, 2012
- Torneio dos Campeões: 1982
- Copa Paulista: 2004
- Paulista Série A2: 2011
Internationale optrædener
Guarani har tre gange deltaget i Copa Libertadores. Bedste resultat kom straks i 1979 med en semifinaleplads, hvor paraguayanske Olimpia stoppede bugrinos’ fremmarch. En enkelt Copa Conmebol-deltagelse i 1995 endte med exit i ottendedelsfinalen.
Ungdomsafdeling
Klubben har en stolt tradition for talentudvikling og tog i 1994 titlen i landets vigtigste U-20 turnering, Copa São Paulo de Futebol Júnior. Internationale triumfer fulgte i form af Copa Zico 1998 og to Toyota-juniorpokaler i Japan (2001, 2002).
Rivaliseringer
Dérbi Campineiro: Guarani vs Ponte Preta
Opgøret mellem byens to store hold regnes bredt som det mest intense interiørderby i Brasilien. Historisk har kampene ofte været afgørende for både lokale titler og nationale placeringer, og tilskuertallene placerer regelmæssigt derbyet blandt de mest besøgte kampe uden for statshovedstæder.
Spillere og profiler
Fremtrædende navne fostret i klubben
Guarani har gennem årene lanceret en perlerække af spillere, der senere opnåede verdensry: Careca, Amaral, Júlio César, Deco, Evair, Amoroso, Luisão, Mauro Silva, Neto, Edu Dracena, Elano, Renato, João Paulo og Jonas. Klubben har også huset etablerede stjerner som Zenon, Edílson, Ricardo Rocha, Jorge Mendonça, Djalminha og målmanden Neneca.
Landsholdsdeltagere
Flere af de nævnte spillere blev siden udtaget til det brasilianske A-landshold, og enkelte deltog i VM-slutrunder. Guarani har derved indirekte bidraget til Seleção-historien, om end det præcise antal VM-spillere varierer fra slutrunde til slutrunde.
Aktuel trup og udlån
Førsteholdet består i 2025-sæsonen af primært brasilianske spillere med enkelte sydamerikanske indslag. Trupsammensætningen justeres løbende, og flere unge akademispillere er udlånt for at få seniorkampefaring.
Trænere og ledelse
Markante trænere
- Carlos Alberto Silva – mesterskabstræner 1978.
- Marcelo Chamusca – arkitekten bag oprykningen 2016 efter den historiske 6-0 kamp.
Præsidentskab
Klubbens første præsident var Vicente Matallo. Siden har en lang række ledere styret klubben gennem både sportslige sejre og finansielle udfordringer; den seneste officielle opgørelse (2022) viser en kontinuerlig rotation på posten.
Supporterkultur
Ultras-grupper
- Torcida Fúria Independente
- Guerreiros da Tribo
- Torcida Jovem
- Bugrinos da Capital
Grupperne organiserer tifo, busture og sociale kampagner og spiller en central rolle på Brinco de Ouro’s tribuner.
Økonomi og faciliteter
Socialt kompleks
Omkring stadion er siden 1950’erne bygget et større klubanlæg med rekreative faciliteter. Dette har været en vigtig indtægtskilde, særligt i perioder, hvor tv-penge og sponsorer svigtede.
Finansielle udsving
Klubben oplevede i 2011 en akut likviditetskrise med fem måneders ubetalte lønninger. Gennem medlemslån og spillertransfers stabiliserede man situationen, men tilbagevendende gældsproblemer har gjort økonomisk disciplin til en central strategisk målsætning for ledelsen.
Statistik og milepæle
Serie A-optrædener pr. årti
| Årti | Sæsoner i A | Bedste plac. |
|---|---|---|
| 1970’erne | 5 | 1 (1978) |
| 1980’erne | 10 | 2 (1986, 1987) |
| 1990’erne | 8 | 8 (1995) |
| 2000’erne | 4 | 21 (2002) |
| 2010’erne | 1 | 20 (2010) |
(Placeringer uden for top 20 var ikke relevante i de sæsoner, hvor holdet spillede i lavere rækker.)
Afsluttende perspektiv
Guarani Futebol Clube indtager en unik plads i brasiliansk fodbold. Som byens stolthed i Campinas har klubben bevist, at også indlands-klubber kan løfte de største trofæer. Samtidig viser den seneste tids resultatsving, at succes kræver både økonomisk styring, kontinuerlig talentudvikling og vedvarende støtte fra de bugrinske fans. Med en historie fuld af pionerånd, dramatik og bemærkelsesværdige comebacks er Guarani stadig et navn, som vækker respekt – og nysgerrighed – i hele fodboldlandet.
