
Rio Branco Sport Club
Grundlagt: 1913
Liga: Serie D
Placering: #8
Hjemmebane
Estádio Salvador Venâncio da Costa
Avenida Joubert de Barros 333, Bairro Bento Ferreira, Vitória, Espírito Santo
Kapacitet: 10000
Overflade: Græs

Rio Branco Sport Club Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Rio Branco Sport Club kampe i Serie D i 2025 sæsonen.
Du kan både se kommende Rio Branco Sport Club kampe, samt de Rio Branco Sport Club kampe der allerede er spillet.
Rio Branco Sport Club Færdigspillede Kampe
Runde 32




Runde 16




Runde 14


Runde 13


Runde 12


Runde 11


Runde 10


Runde 9


Runde 8


Runde 7


Runde 6


Runde 5


Runde 4


Runde 3


Runde 2


Runde 1


Rio Branco Sport Club Spillere sæsonen 2025
Her er alle 41 spillere på Rio Branco Sport Clubs hold i 2025, til både Serie D og andre turneringer som Rio Branco Sport Club er med i:

William Nobre
Målmand
Trøje #0
Matheus Pires
Målmand
Trøje #0
Andre Luiz
Målmand
Trøje #0
Fernando Anjos
Målmand
Trøje #1
Claudio Vitor
Målmand
Trøje #23
Darlan Oliveira
Forsvarer
Trøje #0
Matheus Castelo
Forsvarer
Trøje #0
Carlos Carlos
Forsvarer
Trøje #0
Uesles Moura
Forsvarer
Trøje #0
Yuri Ribeiro
Forsvarer
Trøje #0
João Lucas
Forsvarer
Trøje #0
João Almeida
Forsvarer
Trøje #0
Gui França
Forsvarer
Trøje #0
Gustavo Rosa
Forsvarer
Trøje #0
Theo Kruger
Forsvarer
Trøje #0
Diego Taixeirão
Forsvarer
Trøje #14
Cayo Ferreira
Forsvarer
Trøje #23
Bruno Silva
Midtbanespiller
Trøje #0
Marcos Júnior
Midtbanespiller
Trøje #0
Emerson Silva
Midtbanespiller
Trøje #0
Jonathan Pereira
Midtbanespiller
Trøje #0
Valdir Moura
Midtbanespiller
Trøje #0
Felipe Pará
Midtbanespiller
Trøje #0
José Júnior
Midtbanespiller
Trøje #0
Edmilson Edmilson
Midtbanespiller
Trøje #0
Breninho Breninho
Midtbanespiller
Trøje #0
José Augusto
Midtbanespiller
Trøje #0
Carlos Filho
Midtbanespiller
Trøje #0
Nenê Bonilha
Midtbanespiller
Trøje #8
Arthur Mignoni
Midtbanespiller
Trøje #22
Erickson Lima
Angriber
Trøje #0
João Braga
Angriber
Trøje #0
Francinilson Meireles
Angriber
Trøje #0
A. Onojedo
Angriber
Trøje #0
Heytor Heytor
Angriber
Trøje #0
Ricardinho Ricardinho
Angriber
Trøje #0
Matheus Nobre
Angriber
Trøje #0
Carlos Filho
Angriber
Trøje #10
Diego Fernandes
Angriber
Trøje #19
Luiz Fernando
Angriber
Trøje #21
Vitor Silva
Angriber
Trøje #99Rio Branco Sport Club Historie og Info
Rio Branco Sport Club er et af de mest traditionsrige navne i paransk fodbold. Klubben har siden 1913 været et referencepunkt for byen Paranaguá, både som socialt samlingspunkt og som sportslig repræsentant for kystregionen. Med en historie, der spænder over skiftet fra amatørisme til professionalisme, flere titler i det indre af delstaten og gentagne fremstød på nationalt niveau, har Rio Branco formået at fastholde sin identitet som ”Leão da Estradinha” – løven fra det legendariske kvarter omkring klubbens historiske stadion.
Fra det øjeblik de første pionerer samledes i et privat hjem på Rua Marechal Deodoro i oktober 1913, og frem til klubbens omstrukturering til en SAF i 2024, har Rio Branco gennemlevet perioder med både triumfer og modgang. Kampene om indre-titlerne i 1940’erne og 1950’erne, det professionelle gennembrud i 1956, den gloriøse Tricampeonato i Torneio Início i begyndelsen af 1960’erne og ikke mindst turneringssejrene i 1990’erne og 2000’erne, tegner tilsammen et billede af en institution med stærk vedholdenhed og lokal opbakning.
I dag står Rio Branco som den tredjeældste fodboldklub i Paraná, kun overgået af Coritiba og Operário-PR, og klubben har aldrig ændret navn eller farver. Rio Branco er således både historisk kontinuitet og moderne fornyelse, hvor ambitionerne for fremtiden rækker fra forankringen i Estradinha til drømme om stigninger i de nationale rækker.
Geografisk forankring og identitet
Rio Branco har hjemme i havnebyen Paranaguá, cirka 90 km sydøst for Curitiba. Byen er kendt for sin handelshavn og sit tætte forhold til Atlanterhavet, og netop dette maritime miljø har præget klubbens selvforståelse som ”Leão do Litoral” – løven fra kysten. Estradinha-kvarteret, hvor det ikoniske Estádio Nelson Medrado Dias blev indviet i 1927, er fortsat et kulturelt kraftcentrum for klubbens fans.
Historisk overblik
Grundlæggelsen i 1913
Stifter | Bemærkning |
---|---|
Manuel Victor da Costa | Initiativtager til mødet i familiehjemmet |
Aníbal José de Lima | Vært for stiftelsesmødet |
Euclides de Oliveira | |
José de Oliveira | |
Jarbas Nery Chichorro | Senere forfatter til klubbens hymne |
Antônio Gomes de Miranda | |
Raul da Costa Pinto |
Navnet Rio Branco blev valgt som hyldest til diplomaten José Maria da Silva Paranhos, Barão do Rio Branco, der i begyndelsen af 1900-tallet sikrede Brasiliens internationale grænser. Valget af en nationalhelt afspejlede stifternes ønske om at knytte lokal stolthed til en bredere brasiliansk identitet.
De første kampe og det tidlige årti (1913-1919)
Klubbens første officielle optræden fandt sted den 23. november 1913 mod Brasil Futebol Clube fra Paranaguá. Kampen blev spillet på Campo Grande (Praça Pires Pardinho) og endte 0-1 set fra Rio Brancos perspektiv. Trods nederlaget markerede kampen starten på en kontinuerlig deltagelse i både lokale og senere delstatslige turneringer.
I 1915 modtog Rio Branco, som en af blot seks klubber, invitation til at deltage i det allerførste Campeonato Paranaense. Holdet sluttede nederst i tabellen, men skabte varigt netværk til datidens fodboldmiljø i Curitiba og Ponta Grossa.
Etablering i regional fodbold (1920’erne-1940’erne)
Mellemkrigstiden bød på adskillige citadinkampe i Paranaguá, hvor Rio Branco ofte krydsede klinger med hold som Seleto, Elite og Paranaguá. I 1927 blev Estradinha indviet – et vendepunkt, der gav klubben eget anlæg og hjemmepublikum tæt på banen.
Profiler og triumfer i det indre (1948 & 1954)
Rio Branco vandt Campeonato do Interior i både 1948 og 1954. I 1948 besejrede man Operário Ferroviário efter to uafgjorte kampe og en afgørende 3-2 sejr. I 1954 var vejen til trofæet præget af en markant 8-0 triumf over Guarani de Arapoti, hvor Celso Marques og Zangado hver scorede fire mål.
Professionalisering og debut i eliten (1956)
Året 1956 markerede overgangen til professionel fodbold. Ved et møde i Federação Paranaense de Futebol den 16. maj 1956 indvilgede de etablerede klubber i at give Rio Branco adgang til Divisão Especial. Debutkampen den 23. juni 1956 mod Água Verde endte 3-2, en sejr der cementerede klubbens plads blandt de store.
Torneio Início-trikamp (1962-1964)
Mellem 1962 og 1964 sikrede Rio Branco sig tre på hinanden følgende sejre i Torneio Início do Paraná. Turneringen, der traditionelt blev afholdt som sæsonoptakt, gav klubben værdifuld omtale og trofæer i skabet.
Oprykninger, nedrykninger og zonatitel (1970-1977)
I 1970 vandt klubben sin pulje i de ti indledende kampe af Série Prata, blot for at slutte som nummer to i et afgørende triangular og dermed sikre oprykning til første division. I 1977 fulgte den prestigefyldte titel som Campeão da Zona Sul, efter sejre over Pinheiros.
Ny æra og mesterskab i Série Prata (1995)
Efter en sportslig dødvande i 1980’erne vendte Rio Branco tilbage i 1993 under præsident Mário Marcondes Lobo Filho. To år senere blev klubben mester i Campeonato Paranaense Série Prata (kendt som Gruppe B), hvilket udløste adgang til et elitært hexagonal-slutspil.
Fremstød på nationalt niveau (1996-2000)
Rio Branco deltog i Série C i 1996, 1998, 1999, 2000 og 2006. Bedste resultat kom i Copa João Havelange 2000, hvor holdet opnåede 9 sejre, 5 uafgjorte og blot 2 nederlag i 16 kampe, men røg ud på målforskel.
Struktur- og stadionudvikling (2000’erne)
Kommunen i Paranaguá indviede i 2004 Estádio Fernando Charbub Farah – populært ”Gigante do Itiberê” – med plads til 20.000 tilskuere. Samtidig blev Estradinha moderniseret med nye tribuner, pressebokse, atlet-boliger og servicefaciliteter, støttet af et talentudviklingssamarbejde med den kommunale idrætsfond.
Nutidige udfordringer og tilbagevenden (2023-2024)
Efter en svær periode kulminerende i nedrykning fra Campeonato Paranaense i 2023 truede klubben kortvarigt med at indstille driften. I marts 2024 indgik bestyrelsen dog aftale med Marcos Amaral som ny fodboldchef. Resultatet var 8 sejre, 3 uafgjorte og kun 2 nederlag i Série Prata 2024 samt en samlet andenplads efter Paraná Clube, hvilket gav oprykning.
I juli 2024 påbegyndte Rio Branco processen med at transformere sig til en Sociedade Anônima do Futebol (SAF). Forventningen er øget kapitaltilførsel og en flerårig plan, der sigter mod at nå Serie B på nationalt plan.
Klubbens meritter og titelliste
Konkurrence | Titler | År |
---|---|---|
Campeonato Paranaense Série Prata | 1 mester, 2 sølv | Mester 1995; Sølv 1970 og 2024 |
Campeonato Paranaense do Interior | 3 | 1948, 1954, 2000 |
Torneio Início do Paraná | 3 | 1962, 1963, 1964 |
Campeonato Paranaense – Zona Sul | 1 | 1977 |
Stadioner
Estádio Nelson Medrado Dias – ”Estradinha”
- Indviet: 1927
- Kapacitet: 8.000 tilskuere
- Placering: Estradinha-kvarteret, Paranaguá
- Betydning: Historisk hjemmebane, genåbnet til Paranaense 2023 efter renovering
Estradinha er intimt og berygtet for sin intense atmosfære. Rekordtilskuertallet blev sat i 2000, hvor midlertidige metalkonstruktioner øgede kapaciteten til 15.000 mod Coritiba.
Estádio Fernando Charbub Farah – ”Gigante do Itiberê”
- Indviet: 2004
- Kapacitet: 20.000 tilskuere
- Ejer: Kommune Paranaguá
- Anvendelse: Alternativ hjemmebane til større kampe og events
Symboler, farver og kultur
Klubfarver
Rio Branco spiller i rød og hvid – farverne er bibeholdt uændret siden 1913, en sjælden kontinuitet delt i Paraná kun med Coritiba.
Mascot – Leão do Litoral
Allerede i 1916 begyndte pressen at omtale Rio Branco som ”Leão do Litoral”, da klubber fra Curitiba frygtede de fysiske møder med holdet fra kysten. Et alternativt kælenavn, ”Tigre do Litoral”, forekom i avisernes spalter i samme periode, men løven blev det varige symbol.
Hymne
Den første ”Canção Riobranquista” blev offentliggjort i 1919 i avisen Diário do Commércio, forfattet af Jarbas Marques Nery Chichorro. Den nuværende version synges af Marcos Rocha, og spilles inden hvert hjemmeopgør.
Tilskuere og supportergrupper
Ultra-grupper
- Mancha Vermelha
- Os Fanáticos do Leão
- Torcida Fiel do Leão
Disse grupper er kendt for koreografier, trommer og et engageret opbud ved både hjemme- og udekampe, særligt når klubben spiller på mindre stadions i delstaten.
Rivaliseringer
Clássico Sele–Rio mod Clube Atlético Seleto
Det mest traditionsrige opgør i Paranaguá er ”Sele-Rio”. Fra 1956 til 1971 blev kampe mellem de to klubber ledsaget af fyldte tribuner og lokal stolthed. Den seneste professionelle duel fandt sted den 4. april 1971 og endte 1-1.
Andre lokale rivaler
Ud over Seleto har Rio Branco gennem historien krydset klinger med Elite og Paranaguá i de nu hedengangne bymesterskaber.
Organisation og ledelsesstruktur
Historiske nøglepersoner
Klubben har haft flere betydningsfulde ledere. Mario Marcondes Lobo Filho stod bag reaktiveringen i 1993, mens præsidenter i 2005 lod administrationen overgå midlertidigt til de fire erhvervsfolk Mário Roque, José Carlos Possas, José Manuel Chaves og Marquinhos Roque.
Transformation til SAF (2024)
I juli 2024 igangsattes processen med at gøre Rio Branco til en Sociedade Anônima do Futebol. Den daværende sportschef, Marcos Amaral, har forkøbsret til aktierne og forventer at skaffe investeringer, der kan løfte klubben til Serie B i de kommende år.
Statistik og resultater i nationale turneringer
Turnering | År | Fase nået |
---|---|---|
Série C | 1996 | Tredje runde (elim. af Figueirense) |
Série C | 1998 | Deltagelse |
Série C | 1999 | Deltagelse |
Copa João Havelange (Hvidt modul) | 2000 | Anden fase, 9-5-2 rekord |
Série C | 2006 | Deltagelse |
Copa do Brasil | 2007 | Deltagelse |
Anerkendelse og betydning i paransk fodbold
Med over 110 års kontinuerlig aktivitet, utallige lokalderbys og flere generationer af spillere fra Paranaguá og omegnen er Rio Branco Sport Club en hjørnesten i Paranas fodboldhistorie. Klubben er ikke kun tredjeældst i delstaten, men også en af de få, der har bevaret sin oprindelige identitet hele vejen fra 1913 til i dag. Kombinationen af stærk lokal opbakning, ikoniske stadioner og dristige fremtidsplaner gør, at ”Leão da Estradinha” fortsat brøler – med udsigt til nye kapitler på både regional og national scene.