Raphael Veiga

Raphael Cavalcante Veiga, født 19. juni 1995 i São Paulo, har i løbet af få år udviklet sig fra et ungt talent, der kæmpede for pladsen i diverse paulista-klubbers ungdomssektorer, til en af Palmeiras’ mest afgørende midtbanespillere og en spiller, der siden 2023 også har kunnet trække den gule brasilianske landsholdstrøje over hovedet. Som venstrefodet offensiv midtbanespiller er han især blevet kendt for sin evne til at dukke op som ”det skjulte es” i modstandernes felt, for sin præcision fra straffesparkspletten og for en kontinuerlig kurve, der efter en række op- og nedture har ført til flere kontinentale trofæer, nationale mesterskaber og personlige udmærkelser.

Barndom og ungdomsår

Veiga voksede op i bydelen Tatuapé i det østlige São Paulo og var fra barnsben fan af Palmeiras, et tilhørsforhold han deler med familien og som senere har fået særlig symbolsk betydning i hans professionelle karriere. Som lille drømte han ironisk nok om at stå mellem stængerne og havde målmands-idolet Marcos som forbillede, men hans første forsøg i Corinthians’ ungdomsafdeling blev kortvarigt, da han blev frasorteret på grund af sin højde i forhold til målmandspositionen.

Et par uger senere vendte han dog tilbage til Corinthians – denne gang som markspiller. Han bestod testen, trænede side om side med profiler som Marquinhos og Caíque França, men efter to år blev han atter kasseret, primært med den begrundelse, at fysikken ikke blev vurderet tilstrækkelig robust. Efter ophold hos mindre kendte projekter som Fundação og Mercedes-Benz samt en kort periode i São Paulo FC, hvor logistiske og økonomiske udfordringer gjorde det svært at fastholde transporten på daglig basis, fulgte et stop i Portuguesa, inden han i 2010 nærmest tilfældigt blev hentet til Pão de Açúcar (det senere Audax) under en ferie ved stranden. I Audax arbejdede han under Fernando Diniz, blev professionelt gjort klar allerede som 17-årig og tilbragte fire vigtige udviklingsår i Osasco-klubben.

Coritiba – det professionelle gennembrud

En kamp for Audax i Paulista A2-rækken mod Ponte Preta blev vendepunktet. Her spottede en talentspejder fra Coritiba den unge midtbanespiller og inviterede ham til det paranaensiske storhold. I 2015 vandt han det regionale U-18-mesterskab og blev samtidig topscorer i Taça FPF. Trods et oprindeligt ønske fra Coritibas ledelse om at udlåne ham i starten af 2016, insisterede Veiga på at blive vurderet på førsteholdet. Efter en succesfuld træningslejr under Gilson Kleina fik han debut 11. marts 2016 i en 3-0-sejr over Avaí i Primeira Liga og debuterede i Série A i juli med en sejr mod Santa Cruz. Det første professionelle mål kom 3. august 2016 mod Vitória.

Året sluttede med 24 officielle kampe og tre scoringer, hvilket var tilstrækkeligt til at vække interesse fra storklubberne i hjemstaten São Paulo. Palmeiras sikrede sig i november 2016 50 % af rettighederne mod en sum på 4,5 millioner reais og udstyrede Veiga med en kontrakt frem til udgangen af 2021.

Første tid i Palmeiras

Præsentationen i januar 2017 var festlig, og debut-målet faldt blot ti dage senere i en velgørenhedsvenlig kamp mod Chapecoense. Alligevel blev den første sæson vanskelig. Konkurrencen fra midtbanekolleger som Moisés og Alejandro Guerra betød primært indhop fra bænken, og efter 22 optrædener i løbet af året stod det klart, at et lejeophold kunne give den kontinuitet, han manglede.

Udlejning til Atlético Paranaense

2. januar 2018 skrev Veiga under på en etårig lejekontrakt i Curitiba-klubben, nu kaldet Athletico. Under Fernando Diniz startede han som fast mand, mistede lidt terræn, men genfandt rollen da Tiago Nunes overtog. Han blev flyttet længere frem på banen, fik større kreativ frihed og kvitterede med syv ligamål samt en afgørende rolle i klubbens triumf i Copa Sudamericana 2018. I den afgørende returfinale mod Junior Barranquilla lagde han op til Pablo, scorede i straffesparkskonkurrencen og cementerede sin status som en af holdets omdrejningspunkter.

Lejeaftalen indeholdt ingen købsoption, så i december 2018 tog han afsked med Athletico efter 48 kampe og ni scoringer – en periode, han senere har betegnet som vital for sin professionelle modning.

Tilbage til Palmeiras og gradvist gennembrud

2019 – sporadiske chancer

Hjemkommet til São Paulo iført trøje 23 opnåede Veiga i første halvår spilletid, da skader ramte Gustavo Scarpa og Ricardo Goulart. Men trænerskiftet fra Luiz Felipe Scolari til Mano Menezes reducerede igen hans minutter i efteråret.

2020 – de første titler

Det nye år startede med usikkerhed, men den nyudnævnte træner Vanderlei Luxemburgo valgte at beholde ham i truppen, og i februar forlængede parterne til 2023. Han var ikke fast starter i første halvdel af sæsonen, men sikrede sig sin første klubtitel, da Palmeiras i august vandt Paulista-mesterskabet over arvefjenden Corinthians – Veiga scorede på sin straffesparksscoring i returkampen. I oktober kom Abel Ferreira til, og under portugiseren blomstrede midtbanespilleren. I januar 2021 startede han inde i Libertadores-finalen mod Santos, som Palmeiras vandt 1-0 på Maracanã.

2021 – kontinental heltestatus

Året bød på to mål i en dramatisk Supercopa-duel mod Flamengo, kontraktforlængelse til 2024 og endnu en Libertadores-pokal i november, hvor Veiga åbnede scoringen i 2-1-sejren over Flamengo efter forlænget spilletid.

2022 – rekorder og uheld

Med to mål i returkampen mod São Paulo sikrede han Paulista-trofæet og passerede legenden Evair som den mest scorende i Palmeiras’ finaleopgør. Samme forår blev han klubbens mest scorende i Libertadores-turneringens historie. Sæsonen blev dog ødelagt af en ankelskade i august, der krævede operation og lukkede ham ude resten af året. Ikke desto mindre forlængede klubben kontrakten til udgangen af 2026.

2023 – tilbage på banen og nye milepæle

Allerede i januar var han tilbage. I Supercopa mod Flamengo nettede han to gange og blev kåret til kampens spiller i 4-3-triumfen. I april scorede han i Derby Paulista mod Corinthians og blev dermed fælles topscorer for Palmeiras i rivalopgøret i det 21. århundrede. Maj bød på endnu et mål i Copa do Brasil og hans 40. scoring i Allianz Parque. I august rundede han 250 kampe for klubben.

2024 – trecifret scoringsjubilæum

I marts nåede Veiga 100 karrierescoringer, hvoraf 88 var for Palmeiras, hvilket sendte ham på niveau med Dudu som klubbens mest scorende i det nye årtusind. I april bidrog han med et straffesparksmål i finalesejren over Santos og kunne dermed fejre sit 11. trofæ i den grøn-hvide trøje. To måneder senere fulgte kamp nummer 300, og i oktober kom mål nummer 100 for Palmeiras i en 2-2-kamp mod Fortaleza.

2025 – assistkongen

Sæsonen begyndte med et væld af målgivende afleveringer. I Paulista-finalen misbrugte han ganske vist et straffespark mod Corinthians, hvilket kostede titlen, men han afsluttede turneringen som assistleder med syv oplæg. I maj nåede han 350 kampe i en 6-0-sejr over Sporting Cristal i Libertadores-gruppen, hvor han også scorede.

Landsholdskarriere

På trods af solid klubform i 2021-22 forblev en landsholdsdebut længe en ubesvaret ambition, blandt andet fordi konkurrenter som Lucas Paquetá, Philippe Coutinho, Neymar, Rodrygo og Éverton Ribeiro stod forrest i køen. Først 3. marts 2023 kom den første udtagelse, da Ramon Menezes som midlertidig landstræner pegede på Veiga til et venskabsmøde med Marokko. Han indskiftedes midt i anden halvleg i Tanger i et 1-2-nederlag. Siden fulgte endnu to indhop i juni-venligkampene mod Guinea og Senegal, samt kort spilletid i VM-kvalifikationssejren over Peru i september 2023.

Spillestil og tekniske kendetegn

Veiga er venstrefodet og opererer primært som central offensiv midt, men er taktisk fleksibel nok til at indtage begge sider af banen – i Abel Ferreiras indledende system agerede han endda ”falsk wing”, der trak ind i mellemrummene. Hans store force er timingen i de dybe løb, den kraftfulde afslutning udefra feltet og en bemærkelsesværdig ro fra elleve meter, som han selv tilskriver minutiøs træning og mental forberedelse. Brasilianske medier som ge, Lance! og Gazeta Esportiva fremhæver ham jævnligt som manden, der træder frem i højtrykskampe – lokale derbyer, nationale finaler og kontinentale afgørelser.

Personlige forhold

I interviews fortæller Veiga, at hans palmeirense-blod stammer fra bedstefaderen Rafael, som han tilegnede Libertadores-sejren i 2020 via et emotionelt Instagram-brev. Uden for grønsværen lavede han under titlen ”Veiganismo” en serie på Palmeiras’ YouTube-kanal, hvor han sammen med en klubtilknyttet kok eksperimenterede med opskrifter. Under tiden i Coritiba fulgte han desuden studier i idrætsvidenskab, hvilket betød færdsel mellem træningsfelt og forelæsningssal. Han beskriver sig selv som kristen og oplevede ifølge egne ord en dybere religiøs forankring fra 2016-tiden i Paraná.

Privatlivet har i perioder fyldt tabloidspalterne, ikke mindst på grund af et on-off-forhold til influenceren Bruna Santana, søster til sangeren Luan Santana. Parret blev kærester i 2020, forlovede sig i 2021, gik fra hinanden i 2022 og fandt sammen igen i både juni 2022 og marts 2024, dog uden at definere relationen officielt.

Statistik, titler og udmærkelser

Klubtrofæer

• Atlético Paranaense: Copa Sudamericana 2018
• Palmeiras: Campeonato Paulista 2020, 2022, 2023, 2024; Copa Libertadores 2020, 2021; Copa do Brasil 2020; Recopa Sudamericana 2022; Campeonato Brasileiro Série A 2022, 2023; Supercopa do Brasil 2023; FIFA Club World Cup sølv 2021

Individuelle priser (udpluk)

• Bola de Ouro da Copa do Brasil 2020
• Årets hold i Copa Libertadores 2021
• South American Team of the Year (El País) 2021
• Bola de Prata som bedste midtbane i Brasileirão 2021 og 2023
• Kampens spiller, Supercopa do Brasil-finalen 2023
• Flere udtagelser til turneringernes ideelle hold i Campeonato Paulista, Brasileirão og Mesa Redonda-priserne

Nøgletal (opdateret juli 2025)

Veiga har rundet 350 officielle kampe for Palmeiras og passerede i oktober 2024 de magiske 100 klubscoringer. På landsholdet tæller statistikken tre indhop i 2023-kalenderåret.

Dermed tegner portrættet af Raphael Veiga sig som historien om en spiller, der på trods af gentagne afvisninger i ungdomsårene har nægtet at give op, har forfinet sit specialhåndværk fra de 11 meter og i dag står som en af de mest markante skikkelser i Palmeiras’ nyere historie samt som et velkendt navn i den voksende midtbane-konkurrence hos det brasilianske landshold.