Luís Fabiano

Luís Fabiano Clemente, født den 8. november 1980 i bydelen Jardim Proença i Campinas, hører til blandt de mest målfarlige brasilianske angribere i det nye årtusinde. Den kraftfulde og teknisk stærke centro­avante blev folkeeje i São Paulo FC, hvor han med over to hundrede scoringer indskrev sig i klubbens historie, og han opnåede ligeledes ikonstatus i spanske Sevilla FC, som han hjalp til flere internationale triumfer. På det brasilianske landshold toppede han topscorer­listen ved Confederations Cup 2009 og var førstevalg ved VM 2010, hvor han nettede tre gange. Karrieren bød dog også på perioder med skader, disciplinære problemer og korte ophold i Europa og Asien, inden han efter et sidste brasiliansk klub­eventyr indstillede støvlerne i 2021.

Tidlige år og ungdomskarriere

Som dreng udfoldede Luís Fabiano sit talent på de støvede grusbaner om søndagen, hvor han med sin kompromisløse spillestil hurtigt fik tilnavnet “matador de urubu”, fordi han uafladeligt scorede mod byens rivaler. Han startede organiseret fodbold i amatørklubben Alvorecer, fulgte ungdomsårene hos Guarani og havde en kort afstikker til Ituano, før han slog sig ned i Ponte Pretas ungdomssystem.

Den professionelle debut kom allerede som 18-årig den 30. november 1998 mod Santos. I sin første Brasiliens-serie nåede han syv kampe og to mål, mens den følgende sæson bød på fem optrædener og en enkelt scoring. Det egentlige gennembrud kom i junior­turneringen Copa São Paulo 2000, hvor han nettede seks gange og blev sit holds topscorer i det efterfølgende Paulista-mesterskab med hele 16 fuldtræffere.

Klubkarriere

Ponte Preta til Rennes (1998-2001)

Den lovende målrate vækkede europæisk interesse, og midt under Brasiliens-mesterskabet 2000 skiftede han til Stade Rennais. Overgangen til fransk fodbold blev vanskelig; på to sæsoner kom han blot i aktion tolv gange i Ligue 1 uden at score, og han returnerede derfor på lejeaftale til São Paulo i begyndelsen af 2001.

Første periode i São Paulo (2001-2004)

I den rød-hvide trøje blomstrede han omgående med 30 mål i 50 kampe det første år, og efter en kort, inaktiv retur til Rennes blev han sommeren 2002 købt permanent af paulista-klubben for 2,1 millioner US-dollar – en anseelig sum i brasiliansk sammenhæng på det tidspunkt. I den resterende del af sæsonen scorede han 21 gange på 25 optrædener, og han endte som topscorer i Campeonato Brasileiro 2002 med 19 mål.

Året 2003 bragte endnu en topscorertitel, denne gang i Campeonato Paulista, mens han i den nationale liga og Copa do Brasil måtte nøjes med andenpladsen på mål­listen. Alligevel havde hans bidrag afgørende betydning for, at klubben kvalificerede sig til Copa Libertadores efter næsten ti års fravær. I Libertadores-udgaven 2004 scorede han otte gange og toppede dermed turneringens målskema, selv om São Paulo røg ud i semifinalen til Once Caldas.

FC Porto (2004-2005)

Succesen førte til et salg til FC Porto den 31. august 2004. Overgangen gav dog ingen sportsligt gennembrud; i 27 kampe blev det blot til tre scoringer, om end han kunne fejre en Intercontinental Cup-triumf, da Porto besejrede netop Once Caldas. Problemerne med spilletid og tilpasning lagde grunden til det næste karriereskridt.

Sevilla FC (2005-2011)

Sommeren 2005 betalte Sevilla omkring 20 millioner euro for angriberen, der skulle afløse Júlio Baptista. Den første sæson blev en tilvænnings­periode, men allerede i maj 2006 satte han et tydeligt aftryk, da hans hovedstød åbnede scoringen i 4-0-sejren over Middlesbrough i UEFA-Cup-finalen.

I sæsonen 2006-07 gentog andalusierne Europa-bedriften, vandt desuden Copa del Rey og Supercopa de España, og Luís Fabiano etablerede sig som publikums­favorit. Året efter noterede han 24 ligamål og blev næstbedst i kampen om Pichichi-trofæet, hvilket udløste genkaldelse til landsholdet. I alt registrerede Sevilla mellem 107 og 109 officielle scoringer fra brasilianerens fod – kilderne divergerer en smule – og han figurerer stabilt som klubbens femte­bedste målskytte gennem tiderne.

Personlige hæders­bevisninger fulgte: udtagelse til La Ligas sæsonhold 2007-08, nomineringer til Ballon d’Or og FIFA World Player i 2009 samt tildelingen af Samba de Ouro. Efter seks år og 230 kampe forlod han i marts 2011 grædende Estadio Ramón Sánchez-Pizjuán for at tage hjem til Brasilien.

Anden periode i São Paulo (2011-2015)

São Paulo betalte 7,6 millioner euro, og 45.000 tilskuere mødte op til præsentationen på Morumbi. En knæskade udsatte dog gen­debuten, som først fandt sted 2. oktober 2011 mod Flamengo. I Copa Sul-Americana scorede han få uger senere sit første comeback-mål, og trods flere afbrydelser af skader og karantæner nåede han i 2012 at blive både topscorer i Copa do Brasil med otte mål og vice-topscorer i Série A. Samme år rundede han sit 300. karrieremål mod den gamle klub Ponte Preta og overtog syvendepladsen på São-Paulos evige mål­liste.

I 2014 passerede han med sit 190. mål klubblegenden Teixeirinha og indtog tredjepladsen på listen, en placering han beholdt med i alt 212 mål i 352 kampe, før kontrakten udløb i december 2015. Selv om præstationerne ofte var præget af udvisninger – blandt andet i derbyerne mod Corinthians – og hård kritik fra fans, blev han ved med at score vigtige mål, herunder fire på én aften i Copa do Brasil 2012.

Tianjin Quanjian (2016)

Den kinesiske 2. divisionsklub Tianjin Quanjian hentede ham på fri transfer. Samarbejdet med blandt andre Geuvânio, Jadson og træner Fabio Cannavaro resulterede i 23 mål på 29 kampe, topscorer­titel, MVP-pris og oprykning til den kinesiske Super League. I oktober 2016 annoncerede han sin afsked.

Vasco da Gama og karrierens afslutning (2017-2021)

I februar 2017 skrev han kontrakt med Vasco da Gama og debuterede måneden efter. Han scorede det afgørende mål i finalen om Taça Rio mod Botafogo og rundede den 21. maj samme år sin 400. karriere­scoring i en Serie-A-kamp mod Bahia. En periode med fem mål på fire kampe viste, at målnæsen fortsat var intakt, men gentagne knæproblemer begrænsede hans deltagelse til omkring en tredjedel af sæsonens kampe. I oktober frasagde han sig løn, indtil han igen kunne spille, og den 8. februar 2018 blev kontrakten ophævet. Langvarige fysiske problemer førte til den officielle pensionering i slutningen af 2021.

Lands­holdskarriere

Debut og turneringsgennembrud

Luís Fabiano debuterede for Brasilien den 11. juni 2003 i en venskabskamp mod Nigeria, hvor han scorede to gange. Han var med i Confederations Cup samme år, men uden spilletid, og fik først for alvor chancen ved Copa América 2004. Her startede han alle seks kampe, bidrog med to mål og tre assists og hjalp Brasilien til titlen.

Comeback under Dunga og Confederations Cup 2009

Efter godt tre års fravær – primært på grund af ustabil klubform – blev han i november 2007 indkaldt af træner Dunga til VM-kvalifikationen. I et fyldt Morumbi scorede han begge mål i 2-1-sejren over Uruguay, og det følgende år leverede han et hattrick i 6-2-sejren over Portugal. Ved Confederations Cup 2009 toppede han mål­listen med fem mål, heraf to i finalen mod USA, og modtog både Guld-støvlen og Sølv-bolden som turneringens næstbedste spiller.

VM 2010 og sidste optrædener

I Sydafrika var han Brasiliens foretrukne spids. Efter to målløse kampe nettede han to gange mod Elfenbenskysten – det andet efter en kontroversiel armberøring – og scorede igen mod Chile i ottendedels­finalen. Kvartfinale­nederlaget til Holland satte punktum for hans VM-deltagelse med tre mål og én assist. Han optrådte siden i Super­clásico de las Américas 2012 og fik sin sidste landsholds­kamp i et venskab mod England den 6. februar 2013. I alt blev det til 45 lands­kampe og 28 mål.

Spillestil og karakter

Som spiller kombinerede Luís Fabiano rå fysisk styrke med finurlig teknik, kreative driblinger og en præcis afslutnings­fod, hvilket gjorde ham til konstant trussel for modstandernes forsvar. Hans evne til at holde bolden og udnytte små rum i feltet gav mange mål af første berøring. Omvendt er hans disciplinære historik berygtet; flere røde kort for albue­sving og verbale udfald kostede dyrt, senest i São Paulo-epoken, hvor karantæner i nøgle­kampe førte til hård kritik.

Statistik og klubrekorder

• 212 mål i 352 officielle kampe for São Paulo, hvilket placerer ham som tredje­mest scorende i klubbens historie og nummer ét i både Campeonato Brasileiro (126 mål) og Copa do Brasil (27 mål på 24 kampe).
• Mellem 107 og 109 mål for Sevilla, hvilket giver ham femte­pladsen på andalusiernes all-time-liste; han er samtidig klubbens næst­mest scorende udlænding.
• 400 officielle karriere­scoringer blev passeret den 21. maj 2017.
• Topscorer­titler i bl.a. Série A 2002, Libertadores 2004, Confederations Cup 2009, Copa do Brasil 2012 og Paulista-mesterskabet 2014.

Meritter

Holdtitler

• São Paulo: Torneio Rio-São Paulo 2001, Copa Sul-Americana 2012
• FC Porto: Intercontinental Cup 2004
• Sevilla FC: UEFA Cup 2005-06 og 2006-07, UEFA Super Cup 2006, Copa del Rey 2006-07 og 2009-10, Supercopa de España 2007
• Tianjin Quanjian: China League One-mester 2016
• Vasco da Gama: Taça Rio 2017
• Brasilien: Copa América 2004, FIFA Confederations Cup 2009, Super­clásico de las Américas 2012

Individuelle udmærkelser (udvalg)

• Bola de Prata 2002 (topscorer) og 2003 (sæsonens hold)
• Copa Libertadores topscorer 2004 og udtagelse til turneringens hold
• La Liga sæsonhold 2007-08 og ligaens bedste centro­avante samme år
• Guldstøvle ved Confederations Cup 2009 samt Sølvbold og plads på turneringens All-Star-hold
• IFFHS: næst­mest scorende brasilianer i det 21. århundrede (opgjort 2012)
• MVP og topscorer i China League One 2016

Privatliv

Luís Fabiano giftede sig i 2005 med Juliana Paradela Clemente, og parret fik tre døtre: Giovanna, Gabriella og Giulie. Ægteskabet blev opløst i 2023, hvor Juliana anførte utroskab som årsag. I 2005 ramtes familien af en dramatisk hændelse, da spillerens mor blev kidnappet i Campinas; hun blev befriet 62 dage senere efter politiets indsats.

Liv efter karrieren

Efter den officielle tilbagetrækning i slutningen af 2021 har Luís Fabiano optrådt som fodbold­kommentator hos ESPN- og Star+-kanalerne, hvor han med sin direkte stil og førstehånds­viden leverer analyser af brasiliansk og international fodbold. Hans navn dukker jævnligt op i diskussioner om de største måljægere i moderne tid, ligesom statistikkerne fra både São Paulo og Sevilla fortsat understreger den exceptionelle evne til at omsætte chancer til mål, der gjorde ham til en af sin generations mest frygtede afsluttere.