Leonardo Araújo

Leonardo Nascimento de Araújo, som oftest blot omtalt som Leonardo, blev født 5. september 1969 i Niterói nær Rio de Janeiro. I løbet af en bemærkelsesværdig karriere har han både været offensiv midtbanespiller, kant, venstre back, cheftræner, teknisk direktør og sportsdirektør, og han har vundet titler i Sydamerika, Europa og Asien samt med det brasilianske landshold. Hans navn er især forbundet med A.C. Milan, hvor han nåede sit sportslige højdepunkt som kreativ drivkraft bag angrebet, men han markerede sig også i Flamengo, São Paulo, Valencia, Kashima Antlers, Paris Saint-Germain og – i lederroller – hos både Milan, Inter og senest PSG.

Information om Leonardo Araújo

• Navn: Leonardo Araújo
• Nuværende Klub: Figueirense FC
• Trøje Nummer: 50
• Position: Forsvarer
• Fødselsdato: 13/06-2003
• Alder: 22 år
• Nationalitet: Brazil

Leonardo Araújo Statistikker

Statistik for Leonardo Araújo i denne sæson, på tværs af alle turneringer:

Statistikken kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Leonardo Araújo Biografi

Leonardo Nascimento de Araújo, som oftest blot omtalt som Leonardo, blev født 5. september 1969 i Niterói nær Rio de Janeiro. I løbet af en bemærkelsesværdig karriere har han både været offensiv midtbanespiller, kant, venstre back, cheftræner, teknisk direktør og sportsdirektør, og han har vundet titler i Sydamerika, Europa og Asien samt med det brasilianske landshold. Hans navn er især forbundet med A.C. Milan, hvor han nåede sit sportslige højdepunkt som kreativ drivkraft bag angrebet, men han markerede sig også i Flamengo, São Paulo, Valencia, Kashima Antlers, Paris Saint-Germain og – i lederroller – hos både Milan, Inter og senest PSG.

Barndom og privatliv

Leonardo voksede op i kystbyen Niterói og tog de første fodboldskridt i et miljø, hvor spillet konstant var til stede. Senere i livet blev han skilt fra sin første hustru, med hvem han har tre børn – én søn og to døtre. Han er i dag gift med den italienske tv-vært Anna Billó fra Sky Italia, og parret har to fælles sønner. Den tosprogede hverdag mellem Brasilien og Italien har præget ham privat; i 2008 erhvervede han italiensk statsborgerskab efter tolv års ophold i landet.

Klubkarriere som spiller

Flamengo og det tidlige gennembrud

Professionel debut kom i 1987 for Flamengo, hvor den blot 17-årige Leonardo fandt sig selv på holdkortet sammen med ikoner som Zico, Leandro, Bebeto og Renato Gaúcho. Den tekniske midtbanespiller fik hurtigt spilletid og var med til at sikre klubben det brasilianske mesterskab samme år – hans første store trofæ.

São Paulo – Tele Santanas “esquadrão tricolor”

I 1990 skiftede han til São Paulo FC. Under den legendariske træner Telê Santana var Leonardo en del af det energiske og talentfulde mandskab, som pressen døbte “esquadrão tricolor”. Allerede i 1991 kom endnu et nationalt mesterskab i hus, og klubben lagde grunden til internationale triumfer.

Første europæiske kapitel: Valencia

Senere i 1991 drog han til Spanien for at repræsentere Valencia. Opholdet i La Liga varede to sæsoner, hvor han fik værdifuld erfaring, men ønsket om både hjemlig succes og mulighed for at spille mere centralt i banen førte ham tilbage til São Paulo i 1993.

Kontinental og interkontinental succes i 1993

Tilbage i Brasilien var han med til at løfte Copa Libertadores-trofæet, og året kulminerede med sejr i den prestigefyldte Intercontinental Cup, hvor São Paulo besejrede A.C. Milan 3-2 i Tokyo – en kamp, hvor Leonardo selv leverede to oplæg og styrede spillet fra midtbanen.

Japansk eventyr i Kashima Antlers

Efter VM-triumfen i 1994 fulgte han i Zicos fodspor og skrev kontrakt med nystiftede Kashima Antlers i J-League. Her fortsatte han som banens kreative referencepunkt, og han vandt det japanske mesterskab i 1996, mens han for alvor udviklede sig fra venstre back til offensiv midtbanespiller.

Paris Saint-Germain 1996-1997

Jagten på spilletid i europæisk topfodbold førte ham til PSG i 1996. Han scorede et mindeværdigt mål mod Liverpool i semifinalen i UEFA Cup Winners’ Cup, hvilket hjalp franskmændene til finalen, som de siden vandt 1-0 over Rapid Wien.

A.C. Milan – de gyldne år 1997-2001

I sommeren 1997 købte Milan ham for 8,5 mio. € fra PSG. På San Siro tog han rollen som trequartista bag angrebet. Sammen med Oliver Bierhoff var han central for mesterskabet i 1998-99, hvor han leverede 12 ligamål og adskillige assists. I alt nåede brasilianeren 22 scoringer i 177 officielle kampe, inden han i 2001 forlod klubben første gang.

Hjemvenden og sidste sæson i Italien

Efter en kort periode hos Flamengo i 2002 vendte Leonardo til Milans omklædningsrum samme efterår. Selvom konkurrencen var benhård, bidrog han frem til foråret 2003 og rundede karrieren af med Coppa Italia-triumfen samme år. Han annoncerede herefter sin endelige pensionering som aktiv spiller med ordene, at han “følte sig som en ægte milanista”.

Landsholdskarriere

Leonardo debuterede på det brasilianske A-landshold i 1990. VM-debuten kom som venstre back i 1994, hvor han i de indledende kampe holdt Roberto Carlos ude af startopstillingen. Turneringen var en blandet oplevelse; han spillede stærkt i gruppespillet men fik fire kampes karantæne for en albue på USA’s Tab Ramos i ottendedelsfinalen – en af de længste VM-bøder på det tidspunkt. Brasilien vandt dog titlen uden ham i de sidste runder.

I Copa América 1995 nåede han finalen, mens året 1997 gav dobbelt jubel: først Copa América-guld i La Paz og siden FIFA Confederations Cup, hvor brasilianerne slog Australien 6-0 i finalen. Under begge turneringer bar Leonardo trøje nummer 10 og agerede offensiv dirigent.

Ved VM 1998 spillede han alle syv kampe og hjalp Brasilien til sølvmedaljer efter nederlaget til værtsnationen Frankrig. Han fortsatte på landsholdet indtil de sydamerikanske kvalifikationskampe i 2001 og nåede i alt 60 landskampe og otte mål, før han lagde den gule trøje på hylden i 2002.

Spillestil og kvaliteter

Som venstrefodet og taktisk begavet fodboldspiller var Leonardo bemærkelsesværdigt alsidig. I karrierens begyndelse dækkede han venstre back, men hans tekniske flair, overblik og evne til at skabe chancer flyttede ham gradvist højere på banen. Han kunne operere som traditionel venstre fløj, central playmaker eller sekundær angriber og var kendt for intelligente stikninger, præcise dødbolde og hårde langskud. Selvom talentet var indiskutabelt, blev han fra tid til anden bremset af skader.

Trænerkarriere

A.C. Milan (2009-2010)

Efter at have arbejdet som ungdomstræner, talentspejder og teknisk rådgiver hos Milan trådte Leonardo i sommeren 2009 ind i rollen som cheftræner som afløser for Carlo Ancelotti. Han promoverede et offensivt 4-2-1-3-system med Ronaldinho som omdrejningspunkt, og resultaterne blev gradvist bedre – blandt højdepunkterne var en 3-2-sejr på Santiago Bernabéu mod Real Madrid. Uenigheder med klubejer Silvio Berlusconi om holdets retning førte dog til, at brasilianeren sagde op efter sæsonens sidste kamp, en 3-0-sejr over Juventus i maj 2010.

Inter Milan (2010-2011)

Allerede i december 2010 tog han det kontroversielle skridt at overtage byrivalen Inter, der netop havde vundet VM for klubhold, men stod uden træner efter Rafael Benítez’ fratræden. Leonardo indledte med historiske 33 point i sine første 13 Serie A-kampe og førte Inter til en dramatisk Champions League-vending mod Bayern München i München. Serie A-titlen glippede, men sæsonen endte med Coppa Italia-sejr over Palermo – Leonardo første store trænerpokal. I juni 2011 valgte han at fratræde.

Leder og teknisk direktør

Paris Saint-Germain (2011-2013 og 2019-2022)

I juli 2011 blev han udnævnt til sportsdirektør i det nyrige PSG. Han orkestrerede markante spillerindkøb som Salvatore Sirigu, Jérémy Ménez, Mohamed Sissoko, Blaise Matuidi og Javier Pastore og fik tilmed overbevist Carlo Ancelotti om at overtage trænersædet ved årsskiftet. Et fysisk sammenstød med en dommer i 2013 gav en lang karantæne, hvorefter han fratrådte, men i juli 2019 vendte han tilbage i samme funktion. Under hans anden periode hentede PSG blandt andre Keylor Navas, Mauro Icardi og Idrissa Gueye og nåede Champions League-finalen 2020. Han blev afskediget i maj 2022.

AC Milan (sportsdirektør 2018-2019)

Efter et ejerskifte i 2018 hentede Milans nye amerikanske ejere ham hjem som sportsdirektør. Han forestod signingerne af Gonzalo Higuaín og Mattia Caldara samt generel strategisk genopbygning, inden han i juni 2019 forlod stillingen efter gensidig aftale.

Socialt engagement og mediearbejde

Siden 2002 har Leonardo engageret sig i den sociale organisation Fundação Gol de Letra, som han stiftede sammen med sin tidligere São Paulo-holdkammerat Raí. Han medvirker desuden i Fondazione Milan, klubbens velgørende gren. I mediesammenhæng har han fungeret som tv-ekspert for BBC under VM 2006 og ved andre lejligheder i Match of the Day-studiet.

Statistik i korte træk

• Kampe for AC Milan: 177 officielle (22 mål).
• Landskampe for Brasilien: 60 (8 mål) fra 1990 til 2002.

Meritter

Som spiller

• Flamengo: Campeonato Brasileiro Série A 1987, Copa do Brasil 1990.
• São Paulo: Campeonato Brasileiro 1991, Intercontinental Cup 1993, Recopa Sudamericana 1993 & 1994, Supercopa Sudamericana 1993.
• Kashima Antlers: J1 League 1996.
• AC Milan: Serie A 1998-99, Coppa Italia 2002-03.
• Brasilien: FIFA World Cup 1994, Copa América 1997, FIFA Confederations Cup 1997, VM-sølv 1998.

Individuelle hædersbevisninger

• Bola de Prata 1991.
• Optaget i A.C. Milans Hall of Fame.
• Golden Foot “Legends” pris 2018.

Som træner

• Inter Milan: Coppa Italia 2010-11.

Gennem årtier har Leonardo Araújo bevist, at han både på og uden for banen kan kombinere taktisk viden, stor kulturel tilpasningsevne og et omfattende netværk i international fodbold. Hans evne til at transformere sig fra elegant playmaker til efterspurgt leder gør ham til en af de mest alsidige brasilianske fodboldpersonligheder i moderne tid.