América Mineiro

América Futebol Clube fra Belo Horizonte – oftest omtalt som América Mineiro eller blot »Coelho« – er et af Brasiliens ældste og mest traditionsrige fodboldnavne. Klubben blev stiftet tilbage i april 1912 og har siden da bevaret både navn og klubsymbol uændret. Den grøn-hvid-sorte trøje, det karakteristiske kanin-emblem og klubbens stolte ry som talentfabrik er i dag uløseligt forbundet med fodboldhistorien i delstaten Minas Gerais.

På banen tæller meritterne bl.a. et historisk decakampeonat i Campeonato Mineiro fra 1916 til 1925, to brasilianske Serie B-titler, et mesterskab i Serie C, en triumf i Copa Sul-Minas samt en tredobbelt samling af de vigtigste ungdomstrofæer i Brasilien. Uden for kridtstregerne har América været frontløber, når det gælder opførelse af egne stadionfaciliteter og organisering af moderne talentudvikling, hvilket har banet vejen for stjerner som Tostão, Gilberto Silva, Fred og Richarlison.

Klubbens historie er imidlertid ikke kun fremgang; den rummer også perioder med nedture, økonomiske vanskeligheder, protester mod professionalismen og talrige op- og nedrykninger. Helheden udgør en farverig fortælling om vedholdenhed og sportslig passion, der fortsat engagerer en trofast fanbase og indskriver América Mineiro som et markant kapitel i brasiliansk fodbold.

Grundlæggelsen og de første år

Stiftelsen den 30. april 1912

Klubben så dagens lys i et kælderlokale hos Adhemar de Meira i et dengang relativt roligt Belo Horizonte. De nystiftede medlemmer kom hovedsageligt fra byens velhavende kredse omkring gaderne Bahia og Timbiras. Efter lodtrækning faldt valget på navnet »América«, og farverne blev grøn og hvid. I alt 18 unge mænd – blandt andre Ademar Meira, Afonso Silviano Brandão og Alcides Meira – figurerer som officielle grundlæggere.

Første fusion og hurtig vækst

Allerede i 1913 blev der skabt en større trup, da América fusionerede med Minas Gerais Futebol Clube og samtidig tiltrak flere spillere fra Atlético Mineiro på grund af uenigheder hos rivalen. Samme år blev sort indlemmet i farvepaletten, og den første startellever bestod bl.a. af målmanden Oscar Gonçalves og angriberen Waldemar Jacob.

Første bemærkelsesværdige resultater

Holdets første markante sejr faldt 14. juni 1914 med 1-0 over Atlético, mens det første venskab mod en klub uden for staten var et 1-2-nederlag til Flamengo i 1917. Disse tidlige opgør lagde kimen til de rivaliseringer, som senere skulle definere fodbolden i Minas Gerais.

Det legendariske decakampeonat 1916-1925

Fra 1916 til 1925 satte América rekorden med ti statsmesterskaber i rap – en bedrift kun matchet af ABC fra Natal på nationalt plan. Perioden var kulminationen på det, man i klubhistorien kalder ”Supremacia”. I 1915 havde man allerede gjort opmærksom på sig selv ved at besejre den hidtil uovervindelige britiske arbejderklub fra Mina do Morro Velho.

Decakampeonatet blev sikret af profiler som målmand Didico, forsvareren Luiz Guimarães og angriberen José Borges. Det var også i denne epoke, at América anlagde Belo Horizontes første græsbelagte bane (indviet 1919) og kort efter flyttede til et nyt område ved Avenida Francisco Sales, hvor Estádio Otacílio Negrão de Lima senere blev bygget.

1930’erne: Debatten om professionalisme og de røde trøjer

Professionalismens indtog i brasiliansk fodbold udløste store stridigheder i Minas Gerais. América stod fast på princippet om amatørisme og markerede modstanden ved at spille i røde dragter fra 1933 til 1942. I samme årti var der parallelle turneringer under hhv. AMET og LMDT, og klubben vandt kun få trofæer – bl.a. det ekstra bymesterskab i 1939.

Udbygning af infrastrukturen

Estádio Otacílio Negrão de Lima (Estádio da Alameda)

Med midler fra salget af den oprindelige bane investerede América i slutningen af 1920’erne i et nyt stadion, som ved åbningen i 1929 kunne rumme 12 000 tilskuere. Efter en omfattende renovering i 1948 steg kapaciteten til 15 000. Anlægget, der ofte blev kaldt »Alameda« på grund af en sideindgang via Alameda Álvaro Celso, dannede rammen om talrige klassiske opgør og klubbens dagligdag indtil 1960’ernes begyndelse.

1940’erne og 1950’erne: Professionalisering og nye triumfer

I 1943 professionaliserede klubben officielt fodboldafdelingen og vendte tilbage til de traditionelle farver. Fem år senere, i 1948, fejrede man professionel debut med et statsmesterskab vundet uden nederlag – kulminerende i en 3-1-finale mod Atlético.

Årtiet bød desuden på sejren i det stærkt besatte Quadrangular de Belo Horizonte (1948), hvor også Vasco da Gama og São Paulo deltog. I 1957 fulgte et nyt Campeonato Mineiro, hvor América triumferede i alle tre rækker (senior, aspirant og juvenil) – klubbens egen »Tríplice Coroa«.

1960’erne til begyndelsen af 1980’erne: Udfordringer og omstilling

1964 blev et vendepunkt: ungdomsafdelingen lukkede midlertidigt, og rivalen Cruzeiro snuppede talenter som Tostão. På banen blev det til to vice-titler i 1964 og 1965, men også en lang tørkeperiode, før holdet i 1971 igen blev mineiro-mester – endda uden nederlag. To år senere leverede América sin bedste Serie A-position med en syvendeplads ud af 40.

Finansielle vanskeligheder prægede dog klubben, der måtte afhænde dele af sit stadion og i perioder flyttede aktiviteter til forstaden Contagem.

Genopbygning og 1990’ernes renæssance

I slut-80’erne blev grundstenen lagt til en ny æra gennem massivt fokus på talentudvikling. I 1990 nåede holdet finalen i Serie C. To år senere sikrede man oprykning til Serie A og var tæt på titlen i delstatsmesterskabet.

Gennembruddet kom i 1993 med endnu et mineiro-mesterskab, mens 1997 blev historisk: América vandt sin første nationale titel ved at tage Serie B-pokalen og sendte med 20 303 tilskuere Independência i ekstase. I samme år fik klubben et eksotisk højdepunkt, da man efter 93 intense minutter spillede 1-1 mod Fabio Capellos Milan ved Copa Centenário.

Det nye årtusind: Fra modgang til nationale titler

Svingende præstationer betød, at América fra 2001 oplevede både statsguld og flere nedrykninger. 2004 bragte et fald til Serie C og 2007 et historisk bundniveau med nedrykning til den næstbedste delstatrække. Genfødslen kom dog hurtigt: i 2008 vandt klubben Módulo II og rykkede i 2009 op i Serie B som nykåret brasilianermester i Serie C.

I 2010 blev der sat endnu en milepæl med oprykning til Serie A, og på ungdomsfronten kom Brasilien-mesterskabet for U20 i 2011. Året 2012 markerede klubbens 100-års jubilæum med genåbningen af det moderniserede Estádio Independência, nu under navnet Arena Independência.

2010’erne: Konsolidering, anden Serie B-triumf og stadionrekord

Efter et nyt rutschetur mellem rækkerne sikrede América i november 2015 adgang til Serie A. I maj 2016 blev det efter 15 år igen til mineiro-guld, og i november 2017 gentog klubben kunststykket fra 1997 ved at vinde Serie B-mesterskabet for anden gang – denne gang foran 22 481 tilskuere, hvilket stadig er stadionrekord i Independência.

Årtiet 2020: Historisk pokalrun og international debut

I 2020 nåede América sin første semifinale i Copa do Brasil og sluttede turneringen som nummer tre. I ligaen blev det til en andenplads i Serie B – blot et mål i målforskel fravristede klubben titlen. I 2021 sikrede holdet ottendepladsen i Serie A, hvilket sendte Coelho i Copa Libertadores 2022.

Den kontinentale debut bød på dramatik: et 0-1-nederlag hjemme til Guaraní blev vendt på udebane, og América avancerede efter straffesparksafgørelse. 2023 bragte kvartfinaler i både Copa do Brasil og Copa Sul-Americana, men også en ny nedrykning fra Serie A.

Stadioner og faciliteter

Arena Independência

América er ene blandt de traditionelle Belo Horizonte-klubber om at eje sit eget stadion. Arena Independência (kapacitet 23 018) ligger i bydelen Horto og blev fuldt renoveret til klubbens 100-års-jubilæum. Stadionet er kendt for sin intime atmosfære og har hyppigt leveret udsolgte rammer under store opgør.

Tidligere hjemmebaner

• Før 1929: Banen ved det nuværende Mercado Municipal.
• 1929-1960’erne: Estádio Otacílio Negrão de Lima (»Alameda«), kapacitet op til 15 000.
• Midt-1960’erne og frem: Frequente brug af det statslige Mineirão til kampe af særlig betydning.

Identitet og symbolik

Farver og trøjer

Grøn og hvid har været grundfarverne siden 1912, mens sort kom til i 1913. I protestårene 1933-1942 optrådte trøjen i rødt. De tre nuværende basisfarver giver mulighed for adskillige uniformkombinationer.

Klublogo

Crestet består af et skjold med de sammenflettede bogstaver »AFC«. América har aldrig ændret selve designet, men stjernerne over skjoldet har udviklet sig:

• Frem til 2017: to gule stjerner (Serie B 1997, Serie C 2009) og én rød (Copa Sul-Minas 2000) + et bånd for decakampeonatet 1916-1925.
• Siden 2018: to gyldne stjerner for de dobbelte Serie B-triumfer (1997 og 2017).

Mascotten Coelho

Fra 1944 og fremefter er klubmaskotten en hvid kanin med røde øjne – tegnet af karikaturtegneren Fernando Pieruccetti, kendt som »Mangabeira«. Inden da brugte man Disney-figuren Anders And som symbol.

Klubhymner

• Officielt hymn – komponeret af Vicente Motta.
• Uofficielt hymn – skabt af Fernando Brant og Tavinho Moura i 1990’erne.
• Supportersang: »O meu América«, tekst af Márcio Vianna Dias, sunget af Fernando Ângelo.

Rivaliseringer og klassikere

América har tre hovedrivaler i Minas Gerais:

• Atlético Mineiro – opgøret kaldes »Clássico das Multidões« og fandt første gang sted i 1913.
• Cruzeiro – betegnes populært »Coelho versus Raposa«.
• Villa Nova fra Nova Lima – kendt som »Coelho versus Leão«.

Meritter og titler

Officielle senior-pokaler

Andre turneringer (udpluk)

• Quadrangular de Belo Horizonte: 1948, 1953
• Triangular de Belo Horizonte: 1955, 1956, 1964
• Quadrangular de Juiz de Fora: 1957
• Torneio Preliminar Centro-Sul: 1968
• Mini-turnering i Maribor: 1999

Ungdomstitler – nationale nøglemeritter

Statistik og klubrekorder

Total kamphistorik (pr. september 2006)

• Sejre: 1 930
• Uafgjorte: 1 079
• Nederlag: 962
• Uoplyste resultater: 29

Største sejre

• 20-0 vs. SV Kaindorf (østrigsk venskabskamp, 1997)
• 14-0 vs. Palmeiras-MG (Campeonato Mineiro, 1928)

Notable individuelle rekorder

Største klassikersejre

• Vs. Atlético MG: 7-2 (1952)
• Vs. Cruzeiro: 7-1 (1923)
• Vs. Villa Nova: 7-2 (1960)

Fans og kultur

Tilskuergrundlag og sociologi

Flere undersøgelser anslår, at 4-5 % af den metropolitane befolkning i Belo Horizonte er América-tilhængere – ca. 200 000 personer. Studier fra Gallup (1971), Perfil (1996) og Nexus (2004) peger på, at fanbasen ofte har en købestærk profil, hvilket afspejles i placeringen som nr. 23 på landsplan for køb af betalings-tv-pakker.

Tifo-grupper

• Seita Verde (stiftet 2002)
• Avacoelhada (1988)
• Unida Nação Americana
• Koelhomania
• Coelhões da Elite (1977)
• … og flere andre, herunder regionale afdelinger som Coelho Sampa.

Markante tilskuertal

Dag for América-tilhængeren

Den 30. april – klubbens stiftelsesdato – er af Belo Horizontes byråd officielt udpeget som »Dia do Torcedor do América« og indgår i byens turistkalender.

Talentudvikling og markante spillere

América er bredt anerkendt som en af landets mest produktive talentklubber. Blandt de største navne, som har taget springet fra klubbens akademi til den globale scene, kan nævnes:

• Tostão – angrebskomet og VM-vinder i 1970.
• Éder Aleixo – frygtet flødbensskytte fra 1980’ernes landshold.
• Yuji Nakazawa – japansk VM-anfører (2006).
• Gilberto Silva – VM-guld 2002 og Arsenal-ikon.
• Fred – superangriber med rekord for hurtigste brasilianske mål.
• Richarlison – Premier League-stjerne og landsholdsprofil.

Det er bemærkelsesværdigt, at klubben i 2006 havde ungdomsprodukter repræsenteret ved VM for både Brasilien (Fred, Gilberto Silva) og Japan (Nakazawa) – en unik dobbeltdeltagelse på verdensscenen.

Ledelse og trænerprofiler

Gennem årtierne har dygtige trænere sat deres præg på holdet. Blandt de mest fremtrædende er Carlos Alberto Silva, Flávio Lopes, den karismatiske Givanildo Oliveira – arkitekten bag flere oprykninger – samt nyere navne som Lisca »Doido«, der stod i spidsen for 2020-holdet, der nåede Copa do Brasil-semifinalen.

Kronologisk oversigt

1. 1912 – Klubben stiftes.
2. 1916-1925 – Decakampeonat i Campeonato Mineiro.
3. 1933-1942 – Røde trøjer i amatørismens navn.
4. 1948 – Første professionelle statsmesterskab.
5. 1957 – Tríplice Coroa (senior, aspirant, juvenil).
6. 1971 – Uovervindeligt mineiro-guld.
7. 1997 – Første Serie B-titel.
8. 2000 – Sejr i den prestigefyldte Copa Sul-Minas.
9. 2009 – Serie C-mesterskab.
10. 2012 – Arena Independência genindvies.
11. 2017 – Anden Serie B-pokal.
12. 2020 – Historisk semifinaleadgang i Copa do Brasil.
13. 2022 – Debut i Copa Libertadores.
14. 2023 – Nedrykning til Serie B.

Fremtidsperspektiver

Efter det skuffende nedrykningsresultat i 2023 står América foran endnu en genopbygningsopgave – en disciplin klubben historisk har mestret. Med et moderniseret stadion, et væld af ungdomstitler og en dokumenteret evne til at vende tilbage stærkere, er ambitionen fortsat at etablere sig permanent i landets øverste række og gentage de europæiske scouts’ interesse for klubbens næste generation af stjerner.