José Júnior

José Luiz Guimarães Sanabio Júnior, født 15. juni 1976 i Fortaleza i den nordøstbrasilianske delstat Ceará, er en brasiliansk tidligere fodboldangriber, der igennem en næsten to årtier lang karriere optrådte for et bemærkelsesværdigt antal klubber og nåede at spille på tværs af flere kontinenter. Med kaldenavne som Júnior Pipoca (”Popcorn-Júnior”) og det i Brasilien særdeles udbredte øgenavn Diabo Loiro (”Den lyshårede djævel”) blev han kendt som en bevægelig, målscorende frontløber, der både nød store øjeblikke – ikke mindst i England, Danmark, Sverige og i hjemlandet – og oplevede perioder præget af skader, kontraktproblemer og korte ophold. Hvor den portugisisksprogede litteratur nævner syv lande som hans arbejdspladser, anfører engelsksprogede kilder, at tallet når op på otte, hvilket understreger, hvor omflakkende karrieren reelt var.

Tidlige år i Fortaleza og de første europæiske erfaringer

Debut i hjembyen

Karrieren begyndte i 1999 hos barndomsklubben Fortaleza EC, hvor han blev forfremmet til førsteholdet som 23-årig. Opholdet blev kort, da et europæisk eventyr hurtigt trak overskrifter.

Spanien, Belgien og Frankrig

Allerede samme år blev han hentet til Córdoba CF i Spanien, og herfra gik turen videre til belgiske Beveren og siden franske AC Ajaccio. På trods af tre forskellige adresser i tre lande fandt han aldrig for alvor fodfæste – hverken sportsligt eller kulturelt – og besluttede derfor at vende hjem til Brasilien, hvor Treze FC i 2002 blev næste stop.

Gennembrud og modgang i England

Walsall – et succesfuldt partnerskab

Efter kun få måneder i Campina Grande rykkede Júnior igen til Europa. I begyndelsen af sæsonen 2002-03 skrev han kontrakt med engelske Walsall FC fra den daværende First Division. Sammen med den portugisiske angriber Jorge Leitão dannede han en frontduo, der leverede en usædvanligt høj scoringsrate for et midterhold. Kilderne angiver, at Júnior tegnede sig for enten 15 eller 16 af partnerskabets i alt 29 ligamål, og flere samtidige iagttagere hævdede, at det hold var klubbens mest talentfulde siden Bill Moores gyldne æra i 1950’erne og 1960’erne.

Derby County, Rotherham og Watford

Populariteten i Walsall gav anledning til et skifte til Derby County i august 2003. I begyndelsen fungerede samspillet med Charlton-lejesvenden Mathias Svensson glimrende, men efter svenskeren blev tilbagekaldt, fulgte en korsbåndsskade, som satte brasilianeren ud af spillet. Da han endelig var kampklar, blev mulighederne begrænsede, og han drog på leje til Rotherham United. Også her blev det vanskeligt at finde rytmen, og et kort ophold i Watford i 2005 blev reelt aldrig til spilletid, idet arbejdstilladelser og øvrige papirforhold satte en stopper for en egentlig debut.

Skandinaviske år

Odense Boldklub – det hurtige gennembrud

I oktober 2005 flyttede Júnior til Danmark, hvor Odense Boldklub udnyttede hans kontraktmæssige situation. Missionen lykkedes: Ni mål i blot 16 Superliga-kampe gjorde ham til en af efterårets profiler, og interessen kom hurtigt nordfra.

Malmö FF – historisk mål og personlig succes

1. juli 2006 skrev han under med Malmö FF. I Skåne scorede han 17 gange i 38 optrædener og sikrede sig en plads i klubbens historiebøger, da han allerede efter ét minuts spil mod GAIS den 16. april 2007 sendte Malmö FF’s ligamål nummer 3000 ind over stregen.

F.C. Copenhagen og FC Nordsjælland

Den gode sæson betød, at Danmarks daværende førerhold, F.C. Copenhagen, hentede angriberen 31. januar 2008. Imidlertid var konkurrencen hård – de brasilianske kolleger Aílton Almeida og César Santin samt danske Morten Nordstrand stod foran i køen – og derfor blev spilletiden begrænset til indhop. I februar 2009 kom en lejeaftale med FC Nordsjælland på plads, men efter et brud med træner Morten Wieghorst, hvor brasilianeren nægtede at starte på bænken, blev samarbejdet afsluttet samme forår.

Randers – en kontrakt der aldrig blev noget

Senere i 2009 forsøgte Randers FC at knytte ham til truppen, men da han udeblev fra flere træningspas, ophævede klubben aftalen, og han forlod dermed Skandinavien efter godt fire år.

Tilbagevenden til Brasilien

Vitória – mål, titler og juridiske problemer

Februar 2010 betydede et gennembrud på hjemmebane. I Vitória fra Salvador blev han hurtig topscorer i de lokale turneringer, og fansene døbte ham Diabo Loiro på grund af hans lyse hår og utrættelige stil. Syv scoringer i Copa do Brasil hjalp klubben hele vejen til finalen, hvor han også nettede mod Santos i returopgøret. I Série A ramte han nettet otte gange, men trods hans bidrag måtte Vitória ned i Série B efter sæsonen. Året var endvidere præget af en sag om påstået dokumentfalsk, der kortvarigt resulterede i en anholdelse 3. maj – dagen efter triumfen i det statslige Baiano-mesterskab. Sagen blev dog løst, og han spillede sæsonen færdig.

Ceará og Bahia

Efter nedrykningen valgte han rivalen Ceará til 2011-sæsonen, men samarbejdet blev indledningsvist afsluttet i juni samme år, hvorefter han øjeblikkeligt skiftede til Bahia. Her blev han til udgangen af 2012 og kunne glæde sig over endnu et Campeonato Baiano-trofæ i klubbens lyseblå og hvide farver.

ABC, Tiradentes og Juazeirense

I februar 2013 kom næste kapitel, da ABC FC indgik kontrakt, men uoverensstemmelser med to trænere førte til et farvel allerede hen over sommeren. Efter en periode uden klub skrev han et tre måneders kontraktpapir med Tiradentes i hjemstaten Ceará og nåede derefter to korte aftaler med Juazeirense – først i marts 2014, siden i marts 2015. Under det sidste ophold scorede han sejrsmålet mod Colo Colo, der sikrede Juazeirense tredjepladsen i Campeonato Baiano 2015 og en plads i 2016-udgaven af Copa do Nordeste.

Jacuipense – karrierens seneste punktum

Den 20. februar 2016 satte han sin underskrift hos Esporte Clube Jacuipense for resten af Campeonato Baiano-turneringen, hvormed cirklen foreløbigt sluttede i den stat, hvor han havde nydt stor succes tidligere i årtiet.

Spillestil og kaldenavne

Júniors mange øgenavne siger noget om både popularitet og temperament. Júnior Pipoca antyder en spiller, der ”popper” op de rette steder i feltet, mens Diabo Loiro refererer til både den lyse hårfarve og hans aggressive presspil. På banen var han først og fremmest angriber, drevet af dybe løb, flair i afslutningerne og instinktive positioneringer, der oftest gjorde ham farlig i boksen. I perioder – eksempelvis for Malmö FF og Vitória – var han decideret målsluger, mens konstante klubskifter og ikke mindst en alvorlig knæskade i Derby-tiden også viste, hvor hårdfør tilværelsen som professionel kan være.

Meritter

Nedenstående titler blev vundet i løbet af karrieren og illustrerer, hvor vidtspændende hans rejse var:

• Unión Española – Primera División B (Chile) 1999
• Vitória – Campeonato Baiano 2010, Copa do Nordeste 2010
• Ceará – Campeonato Cearense 2011
• Bahia – Campeonato Baiano 2012
• ABC – Taça Ecohouse 2013

Udvalgte statistiske højdepunkter

• 15–16 ligamål for Walsall i sæsonen 2002-03 – kilderne divergerer en smule i det nøjagtige antal.
• Ni mål i 16 kampe for Odense Boldklub inden overgangen til Malmö.
• 17 scoringer i 38 Allsvenskan-optrædener for Malmö FF samt klubbens historiske ligamål nummer 3000 den 16. april 2007.
• Syv mål i Copa do Brasil 2010 for Vitória, herunder et finalemål mod Santos.
• Otte fuldtræffere i Campeonato Brasileiro Série A 2010.

Eftermæle

José Júnior repræsenterer en særlig type angriberkarriere, hvor hurtige skift, internationale oplevelser og perioder med store personlige højdepunkter går hånd i hånd med skader, kontraktuelle tvister og uventede faldgruber. At han havde sin største gennemslagskraft i vidt forskellige miljøer – fra en traditionsklub i Sverige til en folkelig storklub i Bahia – vidner om både tilpasningsevne og viljen til, igen og igen, at rejse sig og jage næste mål.