Jorginho (footballer, born December 1991)

Jorge Luiz Frello Filho, almindeligvis kendt som Jorginho, er en professionel fodboldspiller født den 20. december 1991 i Imbituba, Brasilien, som repræsenterer det italienske landshold og som senest har skrevet kontrakt med Campeonato Brasileiro Série A-klubben Flamengo. Han spiller primært som dybtliggende playmaker eller defensiv midtbanespiller, en rolle hvor hans pasningsspil, taktiske forståelse og evne til at styre tempoet i kampen har været centrum i både klub- og landsholdsammenhænge, og hans karriere har bragt ham fra ungdomsrækkerne i Hellas Verona via Napoli og Chelsea til Arsenal og siden til Flamengo.

Tidlige år og baggrund

Jorginho blev født i den brasilianske delstat Santa Catarina, men flyttede til Italien som 15-årig, og hans italienske statsborgerskab stammer fra hans tipoldefar, Giacomo Frello, som kom fra Lusiana i Veneto, hvilket gjorde ham berettiget til at repræsentere Italien internationalt. Han har offentligt krediteret sin mor for at have fremmet hans interesse for fodbold, og i en vanskelig fase tidligt i karrieren - efter at have oplevet udnyttelse fra en spilleragent mens han spillede i Veronas ungdomsafdeling - var det en følelsesladet samtale med hans mor, der fik ham til at fortsætte i sporten.

Som ung var han inspireret af spillere som Gheorghe Hagi, hvilket førte til kælenavnet "Haginho" blandt venner, og senere nævner han også andre forbilleder som Ronaldo, Ronaldinho, Kaká, Andrea Pirlo og Xavi som påvirkninger på hans spillemæssige udvikling.

Klubkarriere

Hellas Verona og tidlig seniorerfaring

Jorginho udviklede sig i Hellas Veronas ungdomsakademi og fik i juni 2010 en udlånspost til Sambonifacese i Lega Pro Seconda Divisione, hvor han i sin første fulde seniorsæson spillede 31 kampe, scorede ét mål og leverede ti oplæg, hvilket var markant for en ung midtbanespiller i hans position. Ved tilbagevenden til Verona var han med til at føre holdet mod oprykning, og i sæsonen 2012-13 spillede han 41 kampe i Serie B, et år hvor Verona opnåede oprykning til Serie A.

I sæsonen 2013-14 i Serie A viste han sig som en scoringstrussel fra midtbanen ved blandt andet at score fra straffespark i flere kampe, herunder en udligning mod Torino og matchvindende straffespark mod Livorno, samt en kamp med to straffesparksmål mod Parma, og inden overgangen midt i sæsonen havde han i alt syv mål i 18 Serie A-kampe.

Napoli

I januar 2014 skiftede Jorginho til Napoli i en transferaftale på fire og et halvt år, hvor der var tale om en oprindelig overførselsværdi på omkring 5,5 millioner euro med yderligere betalinger aftalt. Kort efter ankomsten fik han hurtigt betydning: i februar 2014 scorede han målet, der lukkede semifinalens sammenlagtkamp mod Roma i Coppa Italia, og han spillede hele finalen, hvor Napoli besejrede Fiorentina og sikrede ham sit første store klubtrofæ.

Senere samme år var han involveret i Supercoppa Italiana, hvor han tog et af Napolis straffespark i straffesparkskonkurrencen, og selvom netop hans forsøg blev reddet, vandt Napoli alligevel opgøret. Under Rafael Benítez fik han begrænsede muligheder, men med Maurizio Sarri som træner fik Jorginho en central rolle i en tre-mands midtbane, hvor han udviklede sig til en nøglenhed i Napolis opbygningsspil og spillemæssige identitet, og i løbet af sin tid i Napoli nåede han op på i alt omkring 160 kampe på tværs af alle turneringer.

Chelsea

I juli 2018 fulgte Jorginho sin tidligere Napoli-træner Maurizio Sarri til Chelsea, hvor han skrev under på en femårig kontrakt i en handel, der ifølge oplysninger kunne løbe op i omkring £57 millioner. Overgangen betød et skifte til Premier League, og fra begyndelsen blev han en markant figur i Chelseas boldbesiddelsesorienterede spil; i sine første kampe slog han rekorder for antallet af gennemførte og forsøgte pasninger i en Premier League-kamp for en Chelsea-spiller og var ofte omdrejningspunktet i holdets opbygningsspil.

Karrieren i Chelsea bød også på både individuelle og holdmæssige højdepunkter: han var en del af holdet, som i 2019 vandt UEFA Europa League efter en finale mod Arsenal, og han var en central figur i sæsonen 2020-21, hvor Chelsea vandt UEFA Champions League efter en finalesejr over Manchester City, og han sluttede sæsonen som klubbens topscorer i Premier League takket være et antal succesfulde straffespark. I de første år i England blev hans ofte høje pasningsantal og tætte tilknytning til holdets struktur både rost og genstand for kritik fra tilskuere i situationer, hvor resultatmæssig effektivitet manglede.

Under sin tid i Chelsea var Jorginho også aktiv i opgør som EFL Cup-finalen i 2019 og UEFA Super Cup i 2021, hvor han bidrog i straffesparkskonkurrencer, og han blev i 2021 kåret som UEFA Men's Player of the Year for sine præstationer i både klub- og landsholdsregi.

Arsenal

I januar 2023 forlod Jorginho Chelsea og skiftede til Arsenal på en kontrakt på et og et halvt år med mulighed for forlængelse, i en handel rapporteret til £12 millioner, og han debuterede kort efter som indskifter i en ligakamp mod Everton. Hos Arsenal bidrog han i sæsonen 2022-23 og videre, eksempelvis med en sen målforsøgssituation mod Aston Villa i februar 2023, som endte med en dramatisk scoring, samt en assist og en Man of the Match-præstation i foråret samme år, og han scorede sit første mål for klubben ved at konvertere et straffespark i Champions League i november 2023.

Kontrakten blev i maj 2024 forlænget, men efter to sæsoner i klubben blev det i maj 2025 meddelt, at han ville forlade Arsenal.

Flamengo

I juni 2025 indgik Jorginho en kontrakt med den brasilianske klub Flamengo, aftalen løb officielt fra 6. juni 2025 og var indtil juli 2028, et skifte der bragte ham tilbage til brasiliansk klubfodbold. Under FIFA Club World Cup-turneringen scorede han sit første mål for Flamengo fra straffespark i opgøret mod Bayern München den 29. juni 2025.

Landsholdskarriere

Jorginho, som har både brasiliansk og italiensk statsborgerskab, besluttede tidligt at repræsentere Italien internationalt og blev indkaldt til det italienske U21-hold i 2012 uden dog at få spilletid, før han i marts 2016 fik sin første A-landsholdsindkaldelse og debuterede for Italien kort efter, som indskifter i en venskabskamp mod Spanien.

Hans første officielle, konkurrencemæssige optræden kom først senere; han spillede i november 2017 i playoff-kampen mod Sverige i kvalifikationen til VM 2018, et opgør som endte uden italiensk videregående succes på trods af hans deltagelse. Fra 2018 begyndte han også at bidrage med scoringer for Italien, ofte fra straffespark, herunder mål i Nations League og i EM-kvalifikationen som hjalp Italien til deltagelse i UEFA Euro 2020.

Euro 2020

Udtaget til Italiens trup til EM 2020, som på grund af pandemien blev afviklet i 2021, var Jorginho en fast bestanddel af Roberto Mancinis mandskab og spillede næsten fulde kampe gennem turneringen, idet han med sine mange minutter på banen og sit store løbearbejde (turneringens største distance tilbagelagt ifølge optællinger med 86,6 km) var en markant figur i Italiens struktur, mens han også stod for et betydeligt antal erobringer og interceptioner, med 25 interceptioner i hele turneringen - en statistik der var i særklasse i den givne sammenhæng. I semifinalen mod Spanien scorede han det afgørende straffespark i straffesparkskonkurrencen, og i finalen mod England mislykkedes hans forsøg i straffesparkskonkurrencen, men Italien vandt alligevel EM-titlen, og Jorginho blev udtaget til turneringens hold.

Sene kvalifikationer og kampe

Hans landsholdsperiode efterfølgende indeholdt både vigtige øjeblikke og svære situationer; i november 2021 misbrugte han et straffespark i en afgørende VM-kvalifikationskamp mod Schweiz, et forsøg som kunne have sikret Italien direkte kvalifikation, men kampen endte uafgjort og medførte, at Italien måtte tage vejen gennem play-offs, hvor de i marts 2022 tabte til Nordmakedonien og dermed undlod at kvalificere sig til VM 2022.

Spillestil og profil

Jorginho er først og fremmest kendt som en dybtliggende playmaker, ofte omtalt som en regista eller metodista i italiensk terminologi, hvilket understreger hans evne til at kontrollere tempo og fordele spillet fra en tilbagetrukket position foran forsvarskæden, og han udmærker sig ved korte, præcise pasninger, fremragende pasningsprocent og en rolle som forbindelsesled mellem forsvar og angreb.

Samtidig er han blevet kritiseret for begrænsninger i andre defensive aspekter: han har ikke stor fysisk power eller eksplosiv hastighed, som gør ham mindre effektiv i direkte dueller og i nogle former for mand-til-mand-markering, hvorfor hans største bidrag til forsvaret ofte består i positionsspil, læsning af spillet og interceptioner frem for i hårde tacklinger eller hurtige opspring. Hans bevægelse uden bold, evne til at bibeholde boldbehandling i trange rum og taktiske instruktioner på banen er dog hyppigt fremhævet som stærke sider, ligesom hans rutine som straffesparksskytte med en karakteristisk "hop" inden eksekvering.

På grund af sin intellektuelle tilgang til spillet har holdkammerater og observatører givet ham kælenavne som "Il Professore" eller "Radio Jorginho" i relation til hans dirigeren og tale på banen samt hans ledelsesmæssige kvaliteter i midtbanen.

Persönligt liv

Privat har Jorginho været gift og har børn; han giftede sig i 2017 med Natalia Leteri, og parret fik to børn, men blev skilt i 2019. Siden 2019 har han været i et forhold med stylist og tidligere sangerinde Catherine Harding; parret fik en søn i august 2020 og annoncerede forlovelse i december 2023.

Meritter og anerkendelser

Gennem sin karriere har Jorginho opnået en række klub- og landsholdstitler samt individuelle hædersbevisninger. På klubplan har han vundet Coppa Italia og Supercoppa Italiana med Napoli, Europa League og Champions League med Chelsea samt UEFA Super Cup og FIFA Club World Cup med Chelsea, og han var del af Arsenal-holdet, der tog FA Community Shield i 2023. Internationalt har han vundet UEFA European Championship 2020 med Italien.

Individuelt er han blevet udvalgt til turneringernes hold i flere europæiske turneringer, herunder UEFA Europa League og Champions League squads of the season samt UEFA European Championship Team of the Tournament ved EM 2020, og han modtog UEFA Men's Player of the Year-prisen for sæsonen 2020-21, ligesom han placerede sig højt i Ballon d'Or-afstemningen, hvor han opnåede en tredjeplads i 2021. Han blev i 2021 også tildelt ridderordenen Knight of the Order of Merit of the Italian Republic.

Karrierestatistik og noter

På klubniveau har Jorginho spillet et betydeligt antal kampe for Napoli (omkring 160 på tværs af alle turneringer i løbet af sin periode hos klubben) og har siden udvisningspunkterne i denne oversigt spillet i Premier League for Chelsea og Arsenal, før han vendte tilbage til brasiliansk klubfodbold med Flamengo i 2025. Hans internationale scoringer for Italien er karakteriseret ved en markant brug af straffespark som scoringsvej og vigtige bidrag i kvalifikationer og slutrunder.

For mere detaljerede og specifikke kamp- og målstatistikker henvises til officielle klub- og landsholdsopgørelser, idet tal ofte opdateres fra sæson til sæson, og de tal der omtales i denne tekst stammer fra dokumenterede opgørelser i den periode, som er dækket af denne oversigt.