Internacional
Grundlagt: 1909
Liga: Serie A
Placering: #10
Hjemmebane
Estádio José Pinheiro Borda
Avenida Padre Cacique 891, Bairro Menino Deus, Porto Alegre, Rio Grande do Sul
Kapacitet: 50128
Overflade: Græs
Internacional Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Internacional i år.
InternacionalKommende Kampe
Runde 12
Atlético Mineiro
Runde 13
Internacional
Runde 14
EC Bahia
Runde 16
Santos FC
Runde 18
Internacional
Runde 19
RB Bragantino
Runde 20
Internacional
Runde 21
Cruzeiro
Runde 22
Internacional
Runde 23
Palmeiras
Runde 24
Internacional
Runde 25
EC Juventude
Runde 26
Internacional
Runde 27
Internacional
Runde 28
Mirassol FC
Runde 29
Internacional
Runde 30
Fluminense FC
Runde 31
Internacional
Runde 32
EC Vitória
Runde 33
Internacional
Runde 34
Ceará SC
Runde 35
Internacional
Runde 36
Vasco da Gama
Runde 37
Sao Paulo FC
Runde 38
Internacional
InternacionalFærdigspillede Kampe
Runde 17
Internacional
Runde 15
Internacional
Runde 11
Internacional
Runde 10
Sport Recife
Runde 9
Internacional
Runde 8
Botafogo FR
Runde 7
Corinthians
Runde 6
Internacional
Runde 5
Grêmio
Runde 4
Internacional
Runde 3
Fortaleza EC
Runde 2
Internacional
Runde 1
Flamengo
Internacional Stillinger
Her kan du se Internacionals Serie A stilling. Internacional ligger lige nu på 10 plads i Serie A stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Flamengo
|
16 | 11 | 3 | 2 | 30 | 6 | 24 | 36 |
|
| 2 |
Cruzeiro
|
17 | 10 | 4 | 3 | 28 | 11 | 17 | 34 |
|
| 3 |
Palmeiras
|
15 | 10 | 2 | 3 | 19 | 12 | 7 | 32 |
|
| 4 |
EC Bahia
|
15 | 8 | 4 | 3 | 20 | 13 | 7 | 28 |
|
| 5 |
RB Bragantino
|
17 | 8 | 3 | 6 | 20 | 20 | 0 | 27 |
|
| 6 |
Botafogo FR
|
15 | 7 | 5 | 3 | 18 | 8 | 10 | 26 |
|
| 7 |
Mirassol FC
|
15 | 6 | 7 | 2 | 24 | 14 | 10 | 25 |
|
| 8 |
Sao Paulo FC
|
17 | 5 | 7 | 5 | 18 | 19 | -1 | 22 |
|
| 9 |
Ceará SC
|
16 | 6 | 3 | 7 | 16 | 16 | 0 | 21 |
|
| 10 |
Internacional
|
16 | 5 | 6 | 5 | 17 | 20 | -3 | 21 |
|
| 11 |
Corinthians
|
17 | 5 | 6 | 6 | 16 | 20 | -4 | 21 |
|
| 12 |
Fluminense FC
|
15 | 6 | 2 | 7 | 17 | 20 | -3 | 20 |
|
| 13 |
Atlético Mineiro
|
15 | 5 | 5 | 5 | 16 | 16 | 0 | 20 |
|
| 14 |
Grêmio
|
16 | 5 | 5 | 6 | 16 | 22 | -6 | 20 |
|
| 15 |
EC Vitória
|
17 | 3 | 8 | 6 | 14 | 18 | -4 | 17 |
|
| 16 |
Vasco da Gama
|
15 | 4 | 3 | 8 | 16 | 20 | -4 | 15 |
|
| 17 |
Santos FC
|
16 | 4 | 3 | 9 | 15 | 21 | -6 | 15 |
|
| 18 |
Fortaleza EC
|
16 | 3 | 5 | 8 | 17 | 23 | -6 | 14 |
|
| 19 |
EC Juventude
|
15 | 3 | 2 | 10 | 10 | 32 | -22 | 11 |
|
| 20 |
Sport Recife
|
15 | 0 | 5 | 10 | 9 | 25 | -16 | 5 |
|
Internacional Spillere sæsonen 2025
Her er alle 51 spillere på Internacionals hold i 2025, til både Serie A og andre turneringer som Internacional er med i:
Henrique Lopes
Goalkeeper
Trøje #0
Sergio Álvarez
Goalkeeper
Trøje #1
Ivan Silva
Goalkeeper
Trøje #12
Kauan Oliveira
Goalkeeper
Trøje #22
Anthoni Souza
Goalkeeper
Trøje #24
Diego Pereira
Goalkeeper
Trøje #43
Crysthyan Silva
Defender
Trøje #0
Kauãzinho Kauãzinho
Defender
Trøje #0
Ramon Lima
Defender
Trøje #2
Vitor Matos
Defender
Trøje #4
José Júnior
Defender
Trøje #18
Clayton Pereira
Defender
Trøje #20
Yan Silva
Defender
Trøje #22
A. Benítez
Defender
Trøje #23
Gabriel Mercado
Defender
Trøje #25
Alexandro Bernabéi
Defender
Trøje #26
Kaique Lima
Defender
Trøje #27
Braian Aguirre
Defender
Trøje #35
Victor Ribeiro
Defender
Trøje #41
Evertow Silva
Defender
Trøje #42
Pablo Pablo
Defender
Trøje #42
Pedro Machado
Defender
Trøje #46
João Corte
Defender
Trøje #50
Allex Allex
Midfielder
Trøje #0
Fernando (footballer, born 1987)
Midfielder
Trøje #5
Bruno Henrique (footballer, born 1989)
Midfielder
Trøje #8
Alan Lourenço
Midfielder
Trøje #10
Óscar Villamayor
Midfielder
Trøje #11
Bruno Clevelário
Midfielder
Trøje #15
Ronaldo Souza
Midfielder
Trøje #16
Richard Coelho
Midfielder
Trøje #25
Thiago Alencar
Midfielder
Trøje #29
Diego Rosa
Midfielder
Trøje #33
Gabriel Teixeira
Midfielder
Trøje #34
Luis Aquino
Midfielder
Trøje #39
Bernardo Jacob
Midfielder
Trøje #43
Gustavo Alves
Midfielder
Trøje #47
Gustavo Santos
Midfielder
Trøje #50
Johan Balanta
Attacker
Trøje #7
Enner Lastra
Attacker
Trøje #13
Bruno Ramos
Attacker
Trøje #17
Rafael Maury
Attacker
Trøje #19
Wesley Silva
Attacker
Trøje #21
Vitor Santos
Attacker
Trøje #28
Yago Lopes
Attacker
Trøje #37
Marlon Silva
Attacker
Trøje #38
João Victor
Attacker
Trøje #44
Lucca Tavares
Attacker
Trøje #45
Raykkonen Soares
Attacker
Trøje #48
Lucca Drummond
Attacker
Trøje #48
Ricardo Silva
Attacker
Trøje #49Internacional Historie og Info
Sport Club Internacional fra Porto Alegre er en af de mest traditionsrige, vindende og folkeligt forankrede fodboldinstitutioner i Brasilien. Klubben har siden stiftelsen i 1909 manifesteret sig som et symbol på inklusion, modernitet og sportslig dominans – regionalt, nationalt og internationalt. Farverne rød og hvid er blevet til et stærkt brand, og de passionerede tilhængere – de såkaldte Colorados – har gennem årtier skabt en atmosfære, der kendes langt ud over grænserne til delstaten Rio Grande do Sul.
Igennem mere end et århundrede har Internacional haft markante epoker: fra de revolutionerende år med “Rolo Compressor” i 1940’erne over den gyldne 1970’er-generation, der sikrede tre brasilianske mesterskaber – det sidste uden et eneste nederlag – til de moderne triumfer med Copa Libertadores og FIFA Club World Cup i 2006 samt endnu en Libertadores-titel i 2010. Klubben har også oplevet nedture, mest markant den historiske nedrykning i 2016, men evnen til at rejse sig igen er en central del af fortællingen.
I det følgende præsenteres en omfattende leksikonartikel, der går i dybden med alle væsentlige aspekter af Internacional: historien, stadionerne, finansieringen, rivaliseringerne, symbolerne, den organisatoriske kultur, de vigtigste sportslige meritter og meget mere. Artiklen er struktureret med hoved- og underafsnit, tabeller og lister for at give et detaljeret, nuanceret og let tilgængeligt overblik.
Historisk udvikling
Stiftelsen og de første år (1909-1919)
Internacional blev officielt etableret den 4. april 1909 i Porto Alegre af brødrene Henrique, José og Luiz Poppe, der var flyttet fra São Paulo og ønskede en klub uden racemæssige, religiøse eller økonomiske barrierer. Navnet “Internacional” blev valgt som et programerklæring: alle, uanset baggrund, skulle kunne spille fodbold sammen.
Allerede samme år spillede klubben sin første kamp – et smertefuldt 0-10-nederlag til byens ældre magtfaktor, Grêmio. Men udviklingen gik hurtigt: i 1913 vandt Inter sit første bymesterskab, og året efter fulgte en gentagelse. I 1915 besejrede de rivalerne for første gang (4-1), og i 1916 kom en historisk 6-1-sejr, hvor angriberen Chico Vares scorede alle seks mål – en rekord, der stadig står.
Konsolidering og første store stadion (1920’erne-1930’erne)
Trods økonomiske vanskeligheder i begyndelsen af 1920’erne sikrede klubben sit første statsmesterskab (Campeonato Gaúcho) i 1927. Beslutningen om at åbne helt for spillere af afrikansk oprindelse blev en konkurrencefordel, da andre klubber fortsat afviste sorte spillere. I 1931 blev Estádio dos Eucaliptos indviet, opført med stor hjælp fra fansene – det første rigtige hjemmebaneprojekt i klubbens historie.
Samme år besejrede Inter Uruguays regerende verdensmestre med 4-2 i en venskabskamp, et resultat der cementerede klubbens spirende status uden for Brasilien.
“Rolo Compressor” – dampvalsen (1940’erne)
1940’erne regnes som den første æra af egentlig dominans. Holdet blev kaldt “Rolo Compressor” for sin evne til at ”rulle” modstanderne ud af banen. Fra 1940 til 1948 erobrede Inter ni statsmesterskaber, og højdepunkter som Bodinho, Tesourinha, Carlitos, Abigail og målvogteren Ivo Winck blev regionale (og i enkelte tilfælde nationale) ikoner.
De sportslige resultater blev fulgt af landsholdsudtagelser: Tesourinha var en nøglespiller i Brasiliens sydamerikanske mesterskab i 1949, mens Nena og Adãozinho deltog i VM 1950, hvor to slutrundekampe blev spillet på Eucaliptos.
Rolinho og fortsat styrke (1950’erne)
Efterkrigstidens fortsatte offensivstil gav en ny kaldenavn, “Rolinho” – den lille dampvalse. Inter vandt fem statsmesterskaber i årtiet og ydmygede Grêmio 6-2 ved indvielsen af rivalernes nye stadion, Estádio Olímpico, i 1954. Klubbens spillere udgjorde hovedparten af Brasiliens guldhold ved de Panamerikanske Lege 1956.
Bygningen af Beira-Rio (1960’erne)
Behovet for en større arena affødte projektet Beira-Rio (“Riverside”), anlagt på opfyldt land ved Guaíba-floden. Fansene leverede mursten, cement og stål, og stadionet blev indviet 6. april 1969 med en 2-1-sejr over portugisiske Benfica. Samme år indledte Inter en stribe på otte sammenhængende titler i Campeonato Gaúcho (1969-1976).
På nationalt plan tegnede klubben sig for to vicemesterskaber i Torneio Roberto Gomes Pedrosa 1967-1968 – en forløber til det moderne brasilianske mesterskab.
Den gyldne æra – brasilianske mestre 1975, 1976 og 1979
Rubens Minelli overtog trænerposten i 1974 og indførte moderne taktiske principper. Med stjerner som Falcão, Valdomiro, Figueroa, Manga og Carpegiani vandt Inter det første brasilianske mesterskab i 1975. Finalen mod Cruzeiro blev afgjort af Figueroas ikoniske “lysstråle”-hovedstød.
Året efter gentog klubben bedriften med en 2-0-finalesejr over Corinthians. I 1979 kom den mest imponerende titel: Inter blev brasiliansk mester uden at tabe én eneste kamp – en unik præstation i Série A’s historie.
| Brasilianske mesterskaber i 1970’erne | Kampstatistik |
|---|---|
| 1975 | 29 kampe – 18 v / 8 u / 3 t |
| 1976 | 23 kampe – 19 v / 1 u / 3 t |
| 1979 | 24 kampe – 16 v / 8 u / 0 t |
1980’erne – finaler, nærved og næsten
Inter nåede sin første Copa Libertadores-finale i 1980, men tabte samlet 0-1 til uruguayanske Nacional. 1984 bød på en klubrekord på 39 kampe uden nederlag, og samme år udgjorde Inter-spillere næsten hele det brasilianske OL-hold, kendt som “Sele-Inter”. På nationalt plan endte klubben som nummer to i 1987 og 1988, sidstnævnte efter den legendariske “Grenal do Século” mod Grêmio.
1990’erne – Copa do Brasil og år med modgang
Den vigtigste triumf var Copa do Brasil 1992, sikret på et sent straffespark af Célio Silva mod Fluminense. Resten af årtiet blev præget af økonomiske problemer, statstitler og overlevelseskampe i Série A – kulminerende med en dramatisk kamp mod Palmeiras i 1999, hvor et mål af Dunga reddede Inter fra nedrykning.
Genfødsel og moderne storhed (2000-2015)
Under præsident Fernando Carvalho blev klubben fornyet organisatorisk; medlemstallet steg fra 7.000 til 45.000, ungdomsarbejdet prioriteret, og kontraktstrategien moderniseret. Resultaterne kom gradvist: fem statstitler på stribe (2001-2005) og et smalt tabt nationalt mesterskab i 2005.
Copa Libertadores og verdensmesterskab 2006
Året 2006 er det mest glorværdige i klubbens historie. Inter vandt Libertadores efter finalesejr over São Paulo og triumferede derefter i FIFA Club World Cup med 1-0 mod Barcelona – matchvinder var indskiftede Adriano Gabiru.
Internationale pokaler 2007-2010
I 2007 fulgte Recopa Sudamericana efter sejr over mexicanske Pachuca. I 2008 blev Inter som første brasilianske klub mester i Copa Sudamericana, og året efter vandt klubben den japanske Suruga Bank Cup.
I 2010 gentog Colorados Libertadores-bedriften ved at besejre mexicanske Guadalajara i finalen (5-3 samlet). Dermed blev Inter den mest vindende klub i delstaten på internationalt plan.
Nedtur, nedrykning og genopbygning (2016-nutid)
Trods endnu en statstitel i 2016 endte sæsonen katastrofalt; trænerskift og en 14 kampe lang sejrsløs stime førte til klubbens første nedrykning til Série B. I 2017 påbegyndtes en omfattende økonomisk sanering under ny præsident Marcelo Medeiros. Holdet vendte tilbage til eliten som nummer to i Série B samme år og opnåede en overraskende tredjeplads i Série A 2018.
Stadioner og faciliteter
Estádio dos Eucaliptos (1931-1969)
Kapacitet: oprindeligt ca. 20.000 tilskuere. Stadionet husede to VM-kampe i 1950 og var scenen for de fleste “Rolo Compressor”-triumfer. Det bruges i dag ikke til elitefodbold.
Estádio Beira-Rio
| Parameter | Data |
|---|---|
| Åbnet | 6. april 1969 |
| Opr. kapacitet | > 90.000 |
| Nuværende kapacitet | ca. 50.000 siddende + 5.000 stående |
| Rekord | 106.554 (1972) |
| Renovering | 2012-2014 (“Gigante Para Sempre”) |
| VM-vært | 5 kampe ved FIFA World Cup 2014 |
Beira-Rio er opført på opfyldt land og blev finansieret i høj grad gennem fan-donationer af byggematerialer. Ved moderniseringen frem til VM 2014 blev hele stadionområdet opgraderet, mens selve konstruktionen og den historiske sjæl blev bevaret.
Identitet og symboler
Klubfarver og logo
Rød og hvid blev valgt efter en lokal karnevalsafstemning i 1910’erne. Det nuværende emblem består af de sammenflettede initialer SCI. Gennem historien er stjerner blevet tilføjet for at markere triumfer:
- Tre små stjerner: Serie A-titlerne 1975, 1976, 1979
- En større stjerne: Copa do Brasil 1992
- Diamantstjerne: FIFA Club World Cup 2006
Flaget
Består af to retvinklede trekanter, rød ved stangen og hvid yderst. I øverste venstre hjørne ses crestet og årstallet 1909. Et 110 m² stort flag vajer på en 55 meter høj mast ved Beira-Rio.
Mascot – Saci
Siden 1950’erne har den énbenede, drillende mytologiske figur Saci repræsenteret Inter. Figuren symboliserer legesyge og snuhed – egenskaber Colorados forbinder med deres hold.
Hymnen “Celeiro de Ases”
Komponeret i 1956 af Nélson Silva efter et nederlag til Aimoré. Sangen blev siden officiel klubhymne og er en hyldest til rollen som “stjernefabrik”.
Administration, økonomi og medlemstal
ISO 9001-certificering
Inter modtog som første og hidtil eneste brasilianske fodboldklub ISO 9001-certifikat (8. december 2008) – et kvalitetsstempel for alle organisatoriske processer: fanservice, miljøhåndtering på stadion, medarbejderuddannelse m.m.
Økonomiske nøgletal (ca. 2008-2009)
- Budget: ca. US$ 91,7 mio. (kun São Paulo og Santos lå højere i Brasilien)
- Relativt lav gæld, hvilket muliggør fastholdelse af nøglespillere og investering i ungdommen.
Medlemsbasen
I 2009 passerede klubben 100.000 officielle medlemmer – det højeste tal i Amerika på det tidspunkt og sjettehøjest i verden. Senere rapporter nævner over 140.000 associerede.
Rivaliseringer
Gre-Nal – Inter vs. Grêmio
Gre-Nal er en sammentrækning af GRE-mio og Inter-NAL (opfundet 1926). Rivaliseringen regnes blandt de vigtigste i Brasilien. Statistik 1909-2015:
- Kampe: 408
- Sejre – Inter: 154; Grêmio: 127
- Uafgjorte: 127
- Målscore: 578-539 i Inters favør
Rekorder:
- Største sejre: Grêmio 10-0 (1909); Inter 7-0 (1948)
- Længste ubesejrede Inter-stime: 17 kampe (1971-1975)
- Længste Grêmio-sejrstime: 6 sejre (senest 1977-1978)
Juve-Nal – Inter vs. Juventude
Et mindre, men regionalt betydningsfuldt derby mod Juventude fra Caxias do Sul. Rivaliseringen toppede i 1990’erne og 2000’erne, hvor Juventude var fast inventar i Série A.
Sportslige meritter
Internationale titler
| Turnering | År |
|---|---|
| FIFA Club World Cup | 2006 |
| Copa Libertadores | 2006, 2010 |
| Recopa Sudamericana | 2007, 2011 |
| Copa Sudamericana | 2008 |
| Suruga Bank Cup | 2009 |
Nationale titler
| Turnering | Antal | År |
|---|---|---|
| Campeonato Brasileiro Série A | 3 | 1975, 1976, 1979 (ubesejret) |
| Copa do Brasil | 1 | 1992 |
| Campeonato Brasileiro Série B | — | Runner-up 2017 |
Statstitler (Campeonato Gaúcho)
44 mesterskaber fra 1927 til 2016, herunder rekordserier på otte i træk (1969-1976) og seks i træk (2011-2016).
Udvalgte øvrige trofæer
- Dubai Cup 2008
- Joan Gamper Trophy 1982 (første ikke-europæiske vinder)
- Pacific Coast Tournament 1983
- Kirin Cup 1984
Klubstruktur og personale
Teknisk ledelse (udvalg af nøgletrænere)
- Rubens Minelli (1974-1976) – to Serie A-titler
- Ênio Andrade (1979) – ubesejret mester
- Abel Braga (2006) – Libertadores & Club World Cup
- Sélso Roth (2010) – Libertadores
Profiler gennem tiderne
Spillere som Falcão, Valdomiro, Elias Figueroa, Fernandão, D’Alessandro, Tesourinha, Dunga, Taffarel, Sóbis og Nilmar har alle sat varige aftryk, enten som landsholdsprofiler eller klubikoner.
Ungdomssektor og talentudvikling
Internacional ser sig selv som “Celeiro de Ases” (stjernefarmen). Dette underbygges af fem sejre i Copa São Paulo de Futebol Júnior (1974, 1978, 1980, 1998, 2020) og adskillige nationale U-titler. Akademiet har produceret navne som Alexandre Pato, Luiz Adriano, Giuliano og Leandro Damião.
Klubkultur og fanmiljø
Supportere og tribuneliv
Colorados er kendt for massive tilskuertal – fx 650.000 mennesker ved fejringen af verdensmesterskabet 2006 i Porto Alegres gader. Klubben driver eget tv-medie og har siden 2009 haft en officiel kanal.
Socialt engagement
Blandt kerneværdierne er bekæmpelse af diskrimination og åbenhed over for alle. Klubben understøtter miljøinitiativer på Beira-Rio og har løbende samarbejder med velgørende organisationer – fx auktionerede Fernandão præmien fra Libertadores 2006 til gode formål.
Afsluttende perspektiv
Sport Club Internacional har skrevet sig ind i fodboldhistorien som et eksempel på folkelighed, inklusion og vedvarende sportslig kapacitet. Fra pionerårene på mudrede baner i Ilhota-kvarteret til de moderne triumfer på globalt niveau har klubben bevist sin evne til at tilpasse sig, overleve kriser og vende tilbage til toppen. Kombinationen af stærk ungdomsudvikling, en stor medlemsbase, en internationalt anerkendt stadionprofil og en forankret kultur omkring værdierne “klubben for folket” gør Internacional til en reference i sydamerikansk fodbold – og et navn, der forventes at spille en central rolle også i fremtidens turneringer.