Grêmio - Kampe, Stillinger, Spillere og Historie

Grêmio Foot-Ball Porto Alegrense – til daglig blot kaldet Grêmio – er en af de mest traditionsrige idrætsinstitutioner i Brasilien og Sydamerika. Klubben, der blev grundlagt i Porto Alegre den 15. september 1903, har gennem mere end et århundrede kombineret en markant regional identitet med ambitioner og resultater på nationalt og internationalt niveau. De karakteristiske farver blå, sort og hvid danner rammen om et fodboldunivers, der både rummer storslåede triumfer, smertelige nedture og en af verdens mest passionerede fanbaser.

Her på Fodbold i Brasilien kan du læse meget mere om Grêmio. Vi bringer dig de seneste Grêmio kampe, vi viser dig alle de aktuelle Grêmio stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Grêmio og klubbens historie samt en oversigt over alle Grêmio spillere på holdet.

Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Grêmio i sæsonen her på Fodbold i Brasilien.

Indholdsfortegnelse

Grêmio Stillinger

Se de aktuelle Grêmio stillinger herunder, for alle turneringer som Grêmio deltager i:

Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Grêmio Kampe

Her kan du se alle de kampe som Grêmio skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Grêmio.

Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Grêmio kampe og se alle resultaterne mens de sker.

Kommende Grêmio Kampe

Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Færdigspillede Grêmio kampe

Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Grêmio Spillere

Her kan du se alle spillere på Grêmios hold:

Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Grêmio Historie og Info

Fra de første skridt på den beskedne bane ved Estádio da Baixada til de store aftener på Arena do Grêmio har klubben skrevet sig ind i historien med tre Copa Libertadores-titler, en Intercontinental Cup-sejr, utallige nationale pokaler samt dominans i det statslige Campeonato Gaúcho. Grêmios fortælling er også en fortælling om pionerånd, innovation – blandt andet de første natkampe i Sydbrasilien – og om stærke personligheder som Eurico Lara, Renato Portaluppi og Luiz Felipe Scolari.

Nedenfor følger en omfattende gennemgang af alle centrale aspekter ved klubben – fra det historiske forløb over symboler, stadioner og organisation til økonomi, fans, rivaliseringer og fremtidsudsigter. Artiklen bygger udelukkende på verificerbare kendsgerninger og sigter mod at give et helt dækkende billede af Grêmio, ”Imortal Tricolor”.

Klubbens identitet og grundlæggende fakta

Navn, øgenavne og farver

Det officielle navn er Grêmio Foot-Ball Porto Alegrense. Klubben omtales i daglig tale som Grêmio eller Tricolor Gaúcho – det sidste med henvisning til de blå, sorte og hvide striber på hjemmebanetrøjen. Den tredelte farvepalette er fastlagt i klubbens vedtægter og giver trøjen et markant udtryk, som har været grundlæggende siden 1928.

Geografisk placering og turneringsdeltagelse

Hjemstedet er Porto Alegre, hovedstad i delstaten Rio Grande do Sul i det sydligste Brasilien. Klubben deltager i:

Campeonato Brasileiro Série A (øverste nationale liga)
Campeonato Gaúcho (regional statsliga)
Internationale turneringer organiseret af CONMEBOL, når kvalifikation opnås

Popularitet og fanskare

Med over otte millioner tilhængere i Brasilien er Grêmio blandt landets seks største supporterbaser. Datafolha-undersøgelsen fra 2019 viste, at 4 % af brasilianerne erklærer sig som gremistas, og klubben har over 100.000 kontingentbetalende medlemmer (maj 2023). Den digitale tilstedeværelse er ligeledes betydelig med millioner af følgere på Facebook, Twitter, Instagram og TikTok.

Historisk udvikling

Stiftelsen og pionerårene 1903-1919

Initiativtageren Cândido Dias da Silva bragte en læderbold til Porto Alegre i 1903. Efter at have lånt bolden ud ved en opvisningskamp den 7. september samme år samlede han 32 mænd i Salão Grau – her blev Grêmio officielt dannet den 15. september 1903.

Klubbens første kamp fandt sted den 6. marts 1904 mod Fuss Ball Porto Alegre og endte 1-0 til Grêmio; samme dag blev også Wanderpreis-trofæet vundet. I 1909 begyndte rivaliseringen med Internacional med en historisk 10-0-sejr til Grêmio.

I 1910 var klubben medstifter af byligaen i Porto Alegre, og fra 1911 til 1915 vandt tricolorerne fem citadintitler i træk. 1919 bragte den første Campeonato Gaúcho-titel, blot få år efter den spanske syges udsættelse af den planlagte 1918-turnering.

Mellemkrigstiden og professionalisering 1920-1953

1920’erne og 1930’erne var præget af regional dominans, bl.a. tre statstitler (1921, 1922, 1926) og citadins sejrssuiter. I 1935 kulminerede æraen med Grenal Farroupilha, hvor Grêmio besejrede Internacional i en mindeværdig finale.

Professionalismen kom gradvist: delstaten oprettede i 1937 en afdelingsstruktur, men først i 1940’erne blev det endeligt officielt. 1949 markerede endnu en milepæl, da klubben gennemførte den første centraleuropæiske turné for et gauchisk hold og samme år besejrede Nacional fra Uruguay.

1952 brød Grêmio de racemæssige barrierer med kontrakten til Tesourinha. Året efter startede en større Mexico-, Ecuador- og Colombia-turné, og i 1954 begyndte byggeriet på det, der skulle blive Estádio Olímpico.

Estádio Olímpico og regional dominans 1954-1980

Olímpico åbnede 19. september 1954 med en 2-0-sejr over Nacional. Kapaciteten lød oprindeligt på 38.000. Årene herefter bød på et pentacampeonato (1956-1960) og et heptacampeonato (1962-1968) i Campeonato Gaúcho – den længste ubrudte sejrsrække i klubbens historie.

Nationalt nåede Grêmio semifinaler i Taça Brasil tre gange og leverede en stærk indsats i Torneio Roberto Gomes Pedrosa 1967. I 1970 fik klubben sin første VM-guldmedaljør i Everaldo, hvis triumf inspirerede den gyldne stjerne på fanen.

Efter rivalens succes tidligt i 1970’erne vandt Grêmio endelig statstitlen igen i 1977 med André Catimbas ikoniske mål – forløberen til 1980’ernes storhed.

Den gyldne æra 1981-1990

1981: første brasilianske mesterskab. Baltazars scoring i Morumbi sikrede trofæet, mens Olímpico nåede en tilskuerrekord på over 98.000 i semifinalen.

1983 er bredt anerkendt som klubbens bedste år: Copa Libertadores blev vundet over Peñarol (1-1, 2-1), og Intercontinental Cup-triumfen mod Hamburger SV (2-1) i Tokyo fulgte. Renato Portaluppi scorede begge mål og blev kåret til kampens spiller.

Året efter nåede Grêmio igen Libertadores-finalen men tabte knebent til Independiente. I anden halvdel af 1980’erne kom seks statstitler i træk samt den første Copa do Brasil-sejr (1989) og den første Supercopa do Brasil (1990).

Ny storhedstid og anden Libertadores-titel 1991-2002

Efter en kortvarig nedrykning i 1991 vendte Grêmio hurtigt tilbage. Luiz Felipe Scolari (Felipão) tog over i 1993 og vandt Copa do Brasil 1994. 1995 blev endnu et jubelår: Copa Libertadores nummer to efter finalesejr over Atlético Nacional; samme år triumf i Sanwa Bank Cup, mens Intercontinental Cup-finalen mod Ajax blev tabt efter straffespark.

1996 fuldendte Scolaris mesterstykke med det andet brasilianske mesterskab og Recopa Sudamericana. 1997 kom endnu en Copa do Brasil, og 1999 leverede holdet både Copa Sul og endnu et statsmesterskab.

Det kommercielle eventyr med det schweiziske ISL i 2000-01 endte i finansiel krise, men på banen sikrede Tite stadig Copa do Brasil-trofæet 2001. I 2002 nåede klubben Libertadores-semifinalen.

Krise, Batalha dos Aflitos og fjerde Libertadores-finale 2003-2011

Økonomiske problemer prægede 2003-2005; i 2004 rykkede holdet ned for anden gang. Oprykningen kom dog dramatisk i 2005 med Batalha dos Aflitos, hvor kun syv spillere på banen mod Náutico formåede at score sejrsmålet kort efter Galattos redning af et straffespark.

I 2007 nåede Grêmio sin fjerde Libertadores-finale men tabte til Boca Juniors. 2008 fulgte et tæt brasiliansk mesterskabskapløb (2. plads), og i 2009 var klubben verdens niendehøjest rangerede ifølge IFFHS.

Arena-tiden, tredje Libertadores og globale finaler 2012-2020

Arena do Grêmio åbnede 8. december 2012. Trods store navne udeblev de store trofæer de første år, men i 2016 brød Renato Portaluppi forbandelsen med den femte Copa do Brasil.

2017 kronede æraen: tredje Copa Libertadores efter finalesejr over Lanús (1-0, 2-1). Marcelo Grohes historiske redning mod Barcelona de Guayaquil og Luans finalemål skrev sig ind i historien. Klubben blev nummer to i FIFA Club World Cup efter et snævert 0-1-nederlag til Real Madrid.

I 2018 fulgte endnu en international titel – Recopa Sudamericana – igen mod Independiente. 2019 bød på en historisk Gauchão-triumf uden nederlag og semifinaler i både Copa do Brasil og Libertadores.

På den økonomiske front viste årsregnskaberne 2016-2020 overskud, mens gælden faldt fra 429 mio. R$ til 396 mio. R$. Pandemien i 2020 påvirkede sport og økonomi; Everton og Luan blev solgt, men klubben fastholdt driften.

Seneste år, nedrykning, oprykning og oversvømmelser 2021-2024

Foråret 2021 bragte elimination i Libertadores-kvalifikationen, trænerfyring af Renato og senere Tiago Nunes. Et COVID-19-udbrud i truppen og sportslig uro kulminerede i klubbens tredje nedrykning (2021).

I 2022 sikrede Roger Machado og senere Renato genoprykning og et sjældent pentacampeonato gaúcho. Alberto Guerra overtog præsidentposten i december 2022.

2023 markerede comeback-sæsonen i Série A: stjernespilleren Luis Suárez ankom, klubben vandt endnu et statsmesterskab (hexa) og blev brasiliansk vicemester – direkte kvalifikation til Libertadores 2024.

I 2024 ramte voldsomme oversvømmelser Rio Grande do Sul. Arena do Grêmio blev oversvømmet og omdannet til nødhjælpscenter, CT Luiz Carvalho og ungdomscentret Hélio Dourado stod under vand, mens det gamle Olímpico husede donationer. Holdet genoptog kampene efter en måneds pause på neutral bane i Curitiba og slog The Strongest 4-0 i første kamp efter katastrofen.

Meritter og titler

Internationale trofæer

Turnering	Sejre	År
Copa Libertadores	3	1983, 1995, 2017
Recopa Sudamericana	2	1996, 2018
Intercontinental Cup	1	1983
Sanwa Bank Cup	1	1995

Nationale trofæer

Turnering	Sejre
Campeonato Brasileiro Série A	2 (1981, 1996)
Campeonato Brasileiro Série B	1 (2005)
Copa do Brasil	5 (1989, 1994, 1997, 2001, 2016)
Supercopa do Brasil	1 (1990)

Regionale og statslige trofæer

Campeonato Gaúcho: 43 titler (1900’erne-2024, inklusive hepta 1962-68 og hepta 2018-24)
Recopa Gaúcha: 4
Copa FGF: 1
Copa Sul: 1 (1999)
Campeonato Sul-Brasileiro: 1 (1962)

Kvindefodbold

Campeonato Gaúcho Feminino: 5 (2000, 2001, 2018, 2022, 2024)
Copa Sul Feminina: 1 (2002)
Vicevinder af Supercopa do Brasil 2022

Ungdomsmeritter (udpluk)

Campeonato Brasileiro Sub-20: 2 (2008, 2009)
Campeonato Brasileiro Sub-23: 1 (2021)
Copa Santiago de Futebol Juvenil: 7 titler (1995-2019)

Symboler og identitetsmarkører

Flag

Den nuværende fane fra 1963 henter inspiration i Union Jack-layoutet: blå baggrund, sorte diagonaler med hvide kanter og klubbens våbenskjold centralt. En gylden stjerne på fanen ærer Everaldo, verdensmester 1970.

Klubbens emblem

Emblemet har siden 1920 haft form af en fodbold. Store revisioner kom i 1930, 1940, 1963 og 1980’erne. Siden 1963 har navnet ”Grêmio” været prominent i midten, og tre omkransende stjerner symboliserer bronze (nationale titler), sølv (continentale) og guld (Intercontinental Cup).

Mascotter

Mosqueteiro – skabt 1946 af tegneren Pompeo som billede på mod, ære og samarbejde.
Flecha Negra – introduceret 2023, hyldest til klublegenden Tarciso.

Hymne

Klubhymnen, skrevet i 1953 af Lupicínio Rodrigues, er en march med linjen ”Com o Grêmio onde o Grêmio estiver”. Den omtaler Eurico Lara som ”craque imortal”. Hymnen har fået moderne indspilninger i 1997 og 2004.

Trøjer og sponsorer

Den nuværende hjemmebanetrøje består af vertikale blå, sorte og hvide striber. Grêmio indførte trøjesponsor i 1987 (Coca-Cola – dog uden rødt logo) og har siden haft bl.a. General Motors, Banrisul, Tramontina og Unimed på brystet. Materialeleverandører:

Olympikus (1980’erne)
Adidas (1983-85)
Penalty (1985-2000)
Kappa (2000-2004)
Puma (2005-2010)
Topper (2011-2014)
Umbro (2015-2024)

Infrastruktur

Stadionhistorik

Stadion	Periode	Kapacitet	Bemærkninger
Estádio da Baixada	1904-1954	ca. 15.000	Første bane, beliggende i Moinhos de Vento
Estádio Olímpico Monumental	1954-2013	98.000 (rekord)	Anlægget fik øvre ring i 1980; huset administration og museum
Arena do Grêmio	2012-	55.500 (officiel)	Pakket ind i moderne UEFA-standarder; åbningskamp mod Hamburg
Estádio Antônio Vieira Ramos	2018-	10.000	Lejes til kvindeholdets kampe; bane renoveret 2020

Træningsanlæg

CT Hélio Dourado (Eldorado do Sul) – åbnet 2000, ni baner; ungdomsafdelingens hjem.
CT Luiz Carvalho (ved Arena) – åbnet 2014; to officielle baner, moderne sportsmedicinske faciliteter.

Ledelse og organisation

Governance og valg

Grêmios 150-mand store Conselhos Deliberativo vælges af medlemmerne. Siden 2004 har præsidentvalget været direkte ved medlemsafstemning, når mere end én liste er godkendt. Mandatperioden blev i 2015 forlænget til tre år.

Præsidenter (udvalg)

Fábio Koff (2012-14) – tidligere arkitekt bag 1980’ernes succes
Romildo Bolzan Júnior (2014-22) – førte klubben til 2016-2018 titler og økonomisk genopretning
Alberto Guerra (2022-)

Økonomi

Efter underskud i 2013-15 præsterede klubben årligt overskud 2016-20. 2020-regnskabet viste +38 mio. R$ og en gæld på 396 mio. R$, hvoraf 60 mio. var kortfristet.

Holdstrukturer

Herre-professionel trup

Truppen spænder fra hjemmedyrkede profiler som Pedro Geromel til internationale stjerner som Luis Suárez (2023-24) og Diego Costa (2024). Holdet trænes siden september 2022 igen af Renato Portaluppi.

Kvindeholdet – ”Gurias Gremistas”

Etableret i 1983, men først formaliseret i 1997. Efter perioder med inaktivitet blev afdelingen permanent genaktiveret 2017. I 2018 brød kvinderne rivalens dominans med et Gauchão-guld på Estádio Beira-Rio, og i 2019 fulgte oprykning til Brasileiro Série A1. Titlerne i 2022 og 2024 cementerede projektets succes.

Talentudvikling

Grêmios akademi dækker U8-U20. Kendte produkter tæller Ronaldinho Gaúcho, Lucas Leiva, Arthur, Everton ”Cebolinha” og Douglas Costa. U-holdene har vundet adskillige nationale og internationale turneringer, herunder to brasilianske U20-mesterskaber.

Strategiske partnerskaber og kommercielle aktiviteter

Grêmio Mania – detailkæde samt webshop; omsatte 22 mio. R$ i 2019.
Hamburgueria 1903 – fast-food-franchise lanceret 2014.
Moinhos 1903 Hotel – ejendomsudviklingsprojekt med Melnick Even (2019).
Grêmio Cell – mobiloperatørdrift indledt 2021 i samarbejde med Dry Company.
Medieplatforme: Grêmio TV på YouTube og Grêmio Rádio Umbro (90.3 FM) siden 2015.

Tilskuere og supporterkultur

Medlemskab

Klubben passerede 125.000 medlemmer 2017, toppede 146.000 i 2018, faldt til 85.000 under pandemien, men nåede igen 100.000 i 2023. Programmer som ”Exército Gremista” og loyalitetsordningen ”Artilharia Tricolor” styrker fastholdelsen.

Organiserede grupper

Geral do Grêmio (2001) – Brasiliens første barra brava, kendt for ”avalanche”-målfesten.
Torcida Jovem (1977) – klassisk torcida organizada.
Grêmio Antifascista (2014) – politisk bevidst gruppe.
Coligay (1977-83) – historisk LGBT-pioner, hyldet i klubbens museum.

Inklusion og antidiskrimination

Projektet ”Clube de Todos” fra 2019 adresserer racisme, LGBT-fobi og machismo. Klubben samarbejder med Observatório da Discriminação Racial no Futebol og Defensoria Pública da União og har bl.a. båret regnbuebudskaber i kampe.

Rivaliseringer

Grenal – Grêmio vs. Internacional

Første Grenal fandt sted 18. juli 1909 (10-0 til Grêmio). Udtrykket ”Grenal” blev skabt i 1926. Internacional overtog sejrsoverhånden i 1945 og har bevaret den, men Grêmio har de største sejre: 5-0 (2015) og flest internationale titler. Grenal anses af FourFourTwo (2016) som Brasiliens største derby og verdens ottende.

Gre-Ju – Grêmio vs. Juventude

Rivaleriet er især udtalt i Campeonato Gaúcho. Grêmio dominerede historisk, men Juventudes semifinale-sejr i 2016 viste, at duellen stadig lever.

Statistikker og ranglister

CBF-ranglisten 2024: nr. 8
CONMEBOL-ranking 2024: nr. 5
IFFHS: Sydamerikas bedst placerede klub i årtiet 2011-2020

Udvalgte personligheder

Legendariske spillere og VM-repræsentanter

Eurico Lara – målmand, symbol på klubbens ånd
Renato Portaluppi – helt fra 1983 og succesrig træner
Ronaldinho Gaúcho – akademiprodukt med global stjernestatus
Lucas Leiva, Arthur, Everton, Jardel, Danrlei – kendte landsholdsspillere
VM-guld: Everaldo (1970)

Trænere med flest kampe

Renato Portaluppi – 542 kampe
Luiz Felipe Scolari – mester i både 1990’erne og 2021
Valdir Espinosa – manden bag 1983-triumferne

Calçada da Fama

Som første brasilianske klub indviede Grêmio i 1980’erne en ”Walk of Fame” ved Olímpico. Siden 2016 er æresfliserne flyttet til Arenaens vestlige esplanade.

Fodbold uden for 11-mandsholdet

Futsal: Copa Atlântico Sul 1987
Basketball: Tre statstitler (1934, 1954, 1955)
Volleyball, atletik m.m.: talrige gauchiske mesterskaber i 1920’erne-1960’erne
Fodbold 7: Liga das Américas 2020

Fremtidige udfordringer og perspektiver

Grêmio står ved en korsvej, hvor genopbygning efter oversvømmelserne 2024, fortsat gældsnedbringelse og fastholdelse af sportslig konkurrencekraft skal balanceres. Med en ung talentbase, en globalt anerkendt fan-kultur og en ledelse, der historisk har vist evne til at rejse sig fra modgang, råder klubben over solide forudsætninger for at udbygge sin position som en af Sydamerikas mest vindende og kulturelt betydningsfulde fodboldenheder.