
Goiás Esporte Clube
Grundlagt: 1965
Liga: Serie D
Placering: #7
Hjemmebane
Estádio Flamarion Vasconcelos
Praça Centro Cívico 471, Bairro Canarinho, Boa Vista, Roraima
Kapacitet: 9980
Overflade: Græs

Goiás Esporte Clube Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Goiás Esporte Clube i år.
Goiás Esporte ClubeFærdigspillede Kampe
Runde 14


Runde 13


Runde 12


Runde 11


Runde 10


Runde 9


Runde 8


Runde 7


Runde 6


Runde 5


Runde 4


Runde 3


Runde 2


Runde 1


Goiás Esporte Clube Stillinger
Her kan du se Goiás Esporte Clubes Serie D stilling. Goiás Esporte Clube ligger lige nu på 7 plads i Serie D stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
14 | 8 | 3 | 3 | 24 | 10 | 14 | 27 |
|
2 |
![]() |
14 | 7 | 5 | 2 | 27 | 11 | 16 | 26 |
|
3 |
![]() |
14 | 6 | 5 | 3 | 21 | 17 | 4 | 23 |
|
4 |
![]() |
14 | 6 | 3 | 5 | 18 | 19 | -1 | 21 |
|
5 |
![]() |
14 | 5 | 5 | 4 | 22 | 14 | 8 | 20 |
|
6 |
![]() |
14 | 5 | 3 | 6 | 23 | 24 | -1 | 18 |
|
7 |
![]() |
14 | 4 | 3 | 7 | 17 | 24 | -7 | 15 |
|
8 |
![]() |
14 | 1 | 1 | 12 | 12 | 45 | -33 | 4 |
|
Goiás Esporte Clube Spillere sæsonen 2025
Her er alle 39 spillere på Goiás Esporte Clubes hold i 2025, til både Serie D og andre turneringer som Goiás Esporte Clube er med i:

Matheus Rodrigues
Goalkeeper
Trøje #0
Francys Gomes
Goalkeeper
Trøje #0
Athos Albuquerque
Goalkeeper
Trøje #0
Romário Martins
Defender
Trøje #0
Dione Conceição
Defender
Trøje #0
Gabriel Lisboa
Defender
Trøje #0
Alisson Cordeiro
Defender
Trøje #0
Jorel Lopes
Defender
Trøje #0
Thalles Almeida
Defender
Trøje #0
Claudio Gonçãlves
Defender
Trøje #0
Edivandro Edivandro
Defender
Trøje #0
Vitor Silva
Defender
Trøje #0
Lucas Manoel
Defender
Trøje #0
Albert Zamora
Defender
Trøje #24
João Cardoso
Midfielder
Trøje #0
Wanderlan Silva
Midfielder
Trøje #0
Kanté Kanté
Midfielder
Trøje #0
Genilson Silva
Midfielder
Trøje #0
Railson Queiroz
Midfielder
Trøje #0
Carlinhos Souza
Midfielder
Trøje #0
Sidney Brito
Midfielder
Trøje #0
Mateus Lopes
Midfielder
Trøje #0
Josivan Josivan
Midfielder
Trøje #0
Matheus Rocha
Midfielder
Trøje #0
Rian Rian
Midfielder
Trøje #0
Ygor Ygor
Midfielder
Trøje #0
Marco Novaes
Midfielder
Trøje #0
Diego Santos
Midfielder
Trøje #0
Ruan Lima
Midfielder
Trøje #0
Elmi Besuska
Midfielder
Trøje #0
Kayo Vieira
Midfielder
Trøje #0
Lucas Rodrigues
Attacker
Trøje #0
Flávio Cabral
Attacker
Trøje #0
Rodrigo Silva
Attacker
Trøje #0
N. Reina
Attacker
Trøje #0
Raylson Castro
Attacker
Trøje #0
João Nunes
Attacker
Trøje #0
Arian Sousa
Attacker
Trøje #0
Matheus Tomaz
Attacker
Trøje #0Goiás Esporte Clube Historie og Info
Goiás Esporte Clube – oftest blot kaldet Goiás – er en af det brasilianske fodboldkorts mest markante repræsentanter uden for landets traditionelle kraftcentre langs kysten. Klubben, der blev grundlagt den 6. april 1943 i Goiânia, har gennem knap et århundrede udviklet sig fra lokal drøm til dominerende regional magtfaktor og tilbagevendende deltager i de nationale og sydamerikanske turneringer. De karakteristiske grøn-hvide farver, de store fanbaser i det indre Brasilien og en udtalt evne til at fostre målfarlige angribere har gjort Goiás til et referencepunkt for fodbolden i Centro-Oeste.
I hjemstaten Goiás er klubben suveræn rekordholder med 28 statsmesterskaber, og nationalt har den to titler i Série B samt en bemærkelsesværdig tredjeplads i Série A 2005 på samvittigheden. Internationalt huskes især debuten i Copa Libertadores i 2006 og den dramatiske finale mod argentinske Independiente i Copa Sudamericana 2010. Verdão da Serra – ”Bjergets Store Grønne” – har desuden bygget en organisatorisk infrastruktur, der omfatter tre træningscentre, et moderne stadionkompleks i Serrinha-området samt bredspektret satsning på flere olympiske sportsgrene.
Artiklen nedenfor går i dybden med klubbens historie, identitet, titelhøst, fan-kultur, ungdomsarbejde, rekorder, infrastruktur og meget mere. Al information er baseret på verificerbare forhold præsenteret i åbne kilder, og ingen resultater eller begivenheder er tilføjet ud over det dokumenterede.
Historisk udvikling
Begyndelsen på Rua 7 (1943-1965)
Tilblivelsen lånte meget af den pionérånd, der prægede et spirende Goiânia i 1940’erne. Brødrene Carlos og Lino Barsi samlede en håndfuld venner foran Linos bolig på Rua 7 og formulerede grundstenen til det, der siden har udviklet sig til statens mest vindende klub. Midlerne var beskedne – de første spillertrøjer kom som donation fra América Mineiro, og der var kun råd til ni grøn-hvide stribede bluser, mens de to sidste spillere måtte stille op i helt hvide trøjer.
De første to årtier blev en kamp for overlevelse. Rivalerne døbte hånligt klubben ’Clube dos 33’, en reference til det begrænsede tilskuerfølge. Sportsligt blev lyspunkterne leveret af angriberen Tão Segurado, der i 1956 indskrev sig som klubbens første topscorer i Campeonato Goiano.
Det første statsmesterskab og national debut (1966-1979)
Et markant vendepunkt indtraf i 1966, hvor holdet – anført af stopperparret Macalé og Japonês – sikrede den første triumf i Campeonato Goiano. I 1967 deltog Goiás for første gang i en national turnering, den daværende Taça Brasil, og slog Rabello-DF i debutkampen. I 1973 kom så den moderne Serie A-debut; en 13.-plads blandt 40 hold blev krydret af en legendarisk 4-4-oprejsning mod Pelés Santos i Pacaembu, hvor Paghetti scorede hattrick i de sidste 15 minutter.
Konsolidering og storbyens dominans (1980’erne)
Fra starten af 1980’erne voksede både publikumstal og titelhøst. Fem statsmesterskaber i løbet af tiåret lagde kimen til imageforvandlingen fra outsider til regional mastodont. 1983 stod som højdepunktet, da et hold med Luvanor, Zé Teodoro og den rutinerede Dadá Maravilha sluttede som nummer fem i Brasilien. Traditionen med at fostre topscorere begyndte her: Túlio Maravilha (11 mål i 1989) blev klubbens første Série A-skyttekonge.
Fra semifinaler til første nationale titel (1990-1999)
Periodevis sportslig ustabilitet til trods fastholdt Goiás sin vækst. I 1990 nåede klubben finalen i Copa do Brasil, mens man i 1996 spillede sig frem til semifinalen i Série A – begge resultater uden sidestykke for et hold fra Centro-Oeste på daværende tidspunkt. Nedrykningen i 1998 blev hurtigt vendt; allerede i 1999 triumferede man i Série B, klubbens første nationale guldmedalje, og indledte en uafbrudt periode i eliten.
Guldalderen og internationale debuter (2000-2010)
Det nye årtusinde bragte fem statstitler på stribe (1996-2000) samt tre sejre i Copa Centro-Oeste (2000-2002). Dill sikrede i 2000 klubbens anden topscorertitel i Série A, mens Dimba i 2003 og Souza i 2006 gentog bedriften. 2005-udgaven med Paulo Baier og Rodrigo Tabata kaprede bronzen i Serie A og en historisk Libertadores-billet, hvor Goiás året efter sejrede i sin indledende gruppe, men røg ud til Estudiantes på reglen om udebanemål.
I 2010 blev holdet ganske vist degraderet fra Serie A, men nåede sideordnet finalen i Copa Sudamericana. Efter 2-0-sejr hjemme og 1-3-nederlag ude tabte man dog den dramatiske straffesparkskonkurrence til Independiente.
Nye op- og nedture (2011-2023)
Genopbygningen fulgte hurtigt: I 2012 vandt Goiás endnu en gang Série B efter at have været ubesejret hjemme, og året efter nåede man semifinalen i Copa do Brasil samt en sjetteplads i Serie A. Årene 2015-2018 bød på svingende resultater; klubben blev igen sendt ned i Serie B i 2015, men returnerede til toppen i 2018.
Sæsonen 2023 gav det første trofæ i Copa Verde – en regional turnering, som Verdão vandt med to sejre over Paysandu. I Serie A var marginalerne dog imod holdet, og nedrykningen blev en realitet i 36. runde efter nederlag til Grêmio.
Identitet og symbolik
Klubfarver og tilnavne
Grønt og hvidt har ledsaget Goiás siden de allerførste, hjemmelavede trøjer. Farverne afspejler både øgenavnet Verdão (”Den Store Grønne”) samt den mere poetiske betegnelse Verdão da Serra, der peger på Goiânias beliggenhed ved Serra Dourada-højdedragene.
Emblemets udvikling
Det originale klubvåben blev håndbroderet af Lino Barsis hustru på de første spillerskjorter. Siden har designet bevaret det cirkulære, grønne skjold med de indgraverede initialer ”G E C”.
Stadioner og træningsanlæg
Estádio Hailé Pinheiro (Serrinha)
Klubbens primære hjemmebane ligger i Bela Vista-kvarteret og kaldes populært Serrinha. Kapaciteten angives til henholdsvis 13.500 (brasiliansk kilde) og 14.450 (engelsk kilde) tilskuere. Udover tribuner rummer komplekset et overdækket multisportshal, svømmefaciliteter, parkeringsareal og klubbutikken GoStore.
Estádio Serra Dourada
Til kampe med forventet stor tilskuerinteresse flytter Goiás ofte hjemmekampen til statens nationalstadion, Serra Dourada, der åbnede i 1975 og kan huse omkring 50.000 tilskuere.
Træningscentre
Anlæg | Beliggenhed | Nøglefaciliteter |
---|---|---|
CT Edmo Pinheiro | Parque Anhanguera, Goiânia | 8 plæner, moderne lægeafdeling, academi, Casa do Atleta |
Serrinha-komplekset | Bela Vista, Goiânia | 2 træningsbaner, 25 m svømmebassin, løbebane |
CT Coimbra Bueno | Aparecida de Goiânia | 2 græsbaner, socialt projekt for udsatte børn |
Sportslige meritter
Titler
Kategori | Turnering | Antal | Årstal |
---|---|---|---|
Nationale | Campeonato Brasileiro Série B | 2 | 1999, 2012 |
Regionale | Copa Centro-Oeste | 3 | 2000, 2001, 2002 |
Regionale | Copa Verde | 1 | 2023 |
Statslige | Campeonato Goiano | 28 | 1966, 1971, 1972, 1975, 1976, 1978, 1981, 1983, 1986, 1987, 1989, 1990, 1991, 1994, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2002, 2003, 2006, 2009, 2012, 2013, 2015, 2016, 2017, 2018 |
Internationale vinderpokaler | – | – | – |
Internationale sølv | Copa Sudamericana | 1 (sølv) | 2010 |
Nationale sølv | Copa do Brasil | 1 (sølv) | 1990 |
Topscorere i Série A
- Túlio Maravilha – 1989
- Dill – 2000
- Dimba – 2003
- Souza – 2006
Rekorder og statistikker
Målmilepæle i Serie A
Milepæl | Spiller | Modstander | Dato | Sted |
---|---|---|---|---|
Første mål | Lincoln | Flamengo | 29-08-1973 | Estádio Olímpico |
100. mål | Maisena | América-RJ | 26-09-1976 | Estádio Olímpico |
500. mål | Evandro | Grêmio | 05-12-1996 | Serra Dourada |
1000. mål | Paulo Baier | Atlético-MG | 08-08-2007 | Serra Dourada |
Uforlignelige seriestatistikker
- Første klub uden for de fire store stater (SP, RJ, MG, RS) til at nå 1000 Serie A-kampe (2015)
- 138 sæsonmål i 2012 – det stærkeste angreb registreret i brasiliansk fodbold det år
- Tangering af næstlængste hjemmebane-ubesejrede serie i brasiliansk fodbold (2012)
Fans, kultur og tilskuertal
Fanbasens størrelse
Fra de mytiske 33 tilhængere i 1940’erne er Goiás’ tilskuerskare vokset til den største i hele det nord- og midtbrasilianske område. En Pluri-Consultoria-måling fra 2012 estimerede 800.000 fans, mens en Gallup/Serpes-kombination nåede op på 1,6 million.
Organiseret support – Força Jovem Goiás
FJG blev dannet 23. maj 1997 som arvtager for Inferno Verde og tæller omkring 12.000 medlemmer. Gruppen er kendt for store koreografier og højlydt opbakning – dog uden at presse sig på klubbens beslutningsgange.
Publikumsrekorder
Dato | Kamp | Sted | Tilskuertal |
---|---|---|---|
28-08-1983 | Goiás vs. Flamengo | Serra Dourada* | >40.000 |
… | Vila Nova-opgør (flere) | Serra Dourada* | 12 gange over 40.000 |
*Alle angivelser refererer til betalende publikum.
Rivaliseringer
Derby do Cerrado – mod Vila Nova
Med 309 registrerede kampe (148 sejre til Goiás, 76 til Vila Nova) er dette opgør regionens mest traditionsrige. Den største sejr faldt dog ud til rivalen: Vila Nova 14-3 i 1979.
Clássico do Equilíbrio – mod Atlético-GO
De seneste årtier har duellen mod Atlético-GO overtaget meget af medieopmærksomheden. Statistisk står Goiás med 122 sejre mod Atleticanos 108 i 295 kampe; største sejr 5-0 til Verdão i 1998.
Clássico Go-Go – mod Goiânia
Historisk klassiker fra 70’erne til 90’erne, nu mindre intens på grund af Goiânias sportslige nedgang. Total balance: 92-63 i sejre til Goiás ud af 209 opgør.
Ungdomssektor og spillerudvikling
Infrastruktur
I 2015 åbnede klubben Casa do Atleta – en fuldt udstyret kostskole på CT Edmo Pinheiro. Faciliteterne omfatter sovesale, lektiecafé, fællesrum og rekreative zoner. Goiás er certificeret som officielt ’Clube Formador’ af det brasilianske fodboldforbund.
Resultater og talenter
- Vicemestre i Copa São Paulo 2013
- Vicemestre i Taça BH 2000
- 4.-plads i U-Brasileirão 2006
- Ibercup Sub-9-vinder 2019
Blandt de mest kendte egen-avl er Luvanor, Fernandão, Túlio Maravilha, Danilo, Dill, Rafael Toloi, Erik og Thiago Mendes.
Andre sportsgrene
Futsal
Siden etableringen i 2010 har Goiás Futsal domineret regionalt: syv statstitler i træk (2011-2017), to Copa Goiás-pokaler og sejr i Liga Centro-Oeste 2012 og 2013. Bedste nationale resultat er en andenplads i Taça Brasil 2012.
Basketball, svømning, volleyball og taekwondo
Klubben driver konkurrencedygtige hold i både basketball og volleyball med flere statstitler i ungdomsrækkerne samt en voksende svømmesektion, især på kvindesiden. I taekwondo har Valéria Rodrigues opnået en plads som reservemedlem på det brasilianske landshold.
Ledelse og organisation
Hovedbestyrelse (uddrag)
Post | Navn |
---|---|
Præsident for råd | Hailé Selassié de Goiás Pinheiro |
Præsident (executive) | Paulo Rogério Pinheiro |
Marketingdirektør | Tiago Pinheiro |
Finansdirektør | Quênio Ramos de Souza |
Teknisk stab (2025)
- Cheftræner: Vagner Mancini
- Assistent: Réver, Cláudio Andrade
- Fysisk træner: Lucas Itaberaba m.fl.
- Målmandstrænere: Edimar Torquato, Flávio Mendes
Spillertrup og pågående sæson
Den aktuelle førsteholdstrup pr. 9. juli 2025 består af spillere med brasiliansk pas samt enkelte med dobbelt nationalitet. Holdet er under ombygning efter nedrykningen i 2023 og har målsætningen om omgående Serie B-oprykning.
Uniformer
Standarddragter
- Første sæt: Grøn trøje, hvide shorts, grønne strømper
- Andet sæt: Hvid trøje, grønne shorts, hvide strømper
Historiske designs
Klubben har siden 2006 præsenteret årlige kollektioner, hvor tonen holdes klassisk med sparsom brug af alternative farver. De oprindelige horisontale striber fra 1943 re-introduceres lejlighedsvist som jubilæumstrøjer.
Fremtidsudsigter
Med en vedvarende talentpipeline, solide træningsfaciliteter og en tilskuerskare, der trods udsvingene i resultaterne er blandt de største uden for Syd- og Sydøstbrasilien, står Goiás Esporte Clube fortsat som lokomotiv for fodbolden i Centro-Oeste. Den umiddelbare udfordring er en syvende genopstigning fra Serie B, men historikken taler for, at Verdão igen vil finde vejen til den øverste række og genoptage jagten på internationale turneringer.