Everton Soares

Everton Sousa Soares, født 22. marts 1996 i Maracanaú i delstaten Ceará, har i løbet af det seneste årti markeret sig som en af de mest iøjnefaldende brasilianske kantspillere, kendt for sin acceleration, sin skarpe afslutningsfod og et karakteristisk kælenavn – “Cebolinha” – som følger ham fra de tidlige år i Porto Alegre til de fulde tribuner på Maracanã. Han har repræsenteret både Grêmio, Benfica og siden juni 2022 Flamengo, og han har kronet sin klubsucces med guld for det brasilianske A-landshold ved Copa América i 2019, hvor han endda delte topscorertitlen og blev kåret som finalens bedste spiller.

Barndom og ungdomsår

Everton voksede op som søn af Carlos Alberto Soares og Maria Eleniza i forstaden Maracanaú, hvor han allerede som 11-årig i 2007 fandt vej til den lokale klub Maracanã Esporte Clube. Her trådte han sine første skridt i organiseret fodbold, indtil han via en kort – og resultatløst – udvælgelse hos São Bernardo fik mod på et mere målrettet karriereforløb, opmuntret af sin far til ikke at opgive drømmen.

I 2009 skiftede han til Fortaleza’ U15-hold, hvor den tidligere Grêmio-profil Jorge Veras hurtigt bemærkede den unge venstrekants fart, spilintelligens og ikke mindst evnen til at afslutte fra yderpositioner. Under en ungdomsturnering i Pernambuco i 2012 tiltrak Everton sig opmærksomhed fra en bred vifte af klubber – blandt andre Grêmio, Internacional og endda Manchester City – men det var Grêmio, der først præsenterede et konkret tilbud. Et års lejeaftale blev indgået, og allerede i oktober 2013 blev aftalen gjort permanent, idet Grêmio overtog 90 procent af spillerens rettigheder, mens Fortaleza bevarede en mindre andel.

Klubkarriere

De første professionelle år i Grêmio

Efter en sæsonforberedelse under cheftræner Enderson Moreira debuterede Everton 19. januar 2014 som 17-årig i Campeonato Gaúcho ude mod São José. Kun fire dage senere viste han målnæsen for første gang, da han åbnede scoringen i en 2-1-sejr over Lajeadense på Arena do Grêmio. I løbet af debutsæsonen nåede han 14 optrædener – syv i delstatsmesterskabet og syv i Série A – og fik samtidig øgenavnet Cebola af holdkammeraten Pará; med ankomsten af Cristian Rodríguez blev det hurtigt til den mere velkendte Cebolinha, inspireret af tegneseriefiguren fra Turma da Mônica.

I 2015 var han fast navn i kamptrupperne, men først i 2016 fik han nationalt gennembrud. Undervejs i Copa do Brasil-turneringen scorede han et afgørende indskiftningsmål i kvartfinalen mod Palmeiras og nettede igen i første finalekamp mod Atlético-Mineiro. Kombinationen af kampafgørende aktioner og en tiltagende rolle som “12. mand” betød, at han allerede året efter, i 2017, rundede kamp nummer 100 for klubben, scorede et hattrick mod Chapecoense i ligaen og sikrede semifinalesejren i VM for klubhold med et sent mål mod Pachuca.

Fra 2018 var Everton ubestridt førstemand på venstrekanten under Renato Gaúchos ledelse. Han blev kåret til bedste spiller i Campeonato Gaúcho samme år, og ved sæsonens afslutning var han den mest scorende Grêmio-spiller siden Hernán Barcos. Den 4. oktober 2019 blev kontrakten forlænget til udgangen af 2023, men allerede 14. august 2020 forlod han klubben – som lokal arena-topscorer med 43 mål og samlede 69 mål i 273 officielle optrædener – for at tage næste skridt i Europa.

Femårig kontrakt i Benfica

Benfica indløste sommeren 2020 brasilianerens kontrakt ved at betale cirka 20 millioner euro og udstyrede ham med trøje nummer 7 og en frikøbsklausul på 150 millioner euro. Everton fandt hurtigt vej til måltavlen – første officielle scoring kom i ligaopgøret mod Famalicão – og sluttede debutsæsonen med otte mål og ti assists på 48 kampe, heraf 35 fra start. Den efterfølgende sæson blev statistikken 47 kampe, syv mål og syv assists. På trods af solid spilletid og perioder med god form valgte han i juni 2022 at vende hjem til Brasilien.

Tilbage i hjemlandet med Flamengo

Flamengo præsenterede 19. juni 2022 Everton på en femårig aftale, som strækker sig frem til 30. juni 2027. Handlen indebar 13,5 millioner euro i fast transfersum plus potentielle 2,5 millioner euro i bonusser, og gav Rio-klubben 100 procent af de økonomiske rettigheder.

Debuten kom 20. juli 2022 mod Juventude, og det første mål – et vigtigt et af slagsen – faldt allerede 24. august i Copa do Brasil-semifinalen mod São Paulo. I premieresæsonen leverede han 31 kampe, tre mål og fem assists, men frem for alt var han del af det hold, der hjemførte både Copa Libertadores og Copa do Brasil samme år. I 2023 blev han den angriber i truppen med flest optrædener, nemlig 64, og den 7. februar 2024 markerede han kamp nummer 100 i rød-sort, da Flamengo slog Botafogo 1-0 i Campeonato Carioca.

Landsholdskarriere

Tite indkaldte Everton første gang 17. august 2018 til venskabskampe mod USA og El Salvador, og han fik debut i New Jersey 7. september samme år. Efter fortsat stærke præstationer i Grêmio blev han udtaget til Copa América på hjemmebane i 2019.

Copa América 2019 – guld og personlig hæder

Med Neymar ude af truppen fik Everton mere spilletid, og han kvitterede med sit første landsholdsmål 15. juni 2019 i åbningskampen mod Bolivia. Sytten dage senere sendte han et langskud i nettet mod Peru, og i selve finalen – igen mod Peru – scorede han kampens første mål og fremtvang det straffespark, Richarlison omsatte til 3-1-sejr. Everton blev finalens Man of the Match, delte turneringens topscorertitel på tre mål og blev optaget på turneringens officielle drømmehold.

Han var desuden del af Brasiliens trup ved Copa América 2021, men blev ikke udtaget til VM i Qatar 2022. Drømmen om deltagelse ved verdensmesterskabet i 2026 lever dog fortsat.

Spillestil og kendetegn

Everton er primært venstrekant, men hans tidlige udvikling i Fortaleza og Grêmio har givet ham kompetencer til at trække ind i banen som en slags indvendig forward, hvor han udnytter eksplosiv acceleration, korte retningsskift og et skud, der ofte søges placeret fladt og hårdt mod fjerneste stolpe. I ungdomsårene fremhævede trænere netop kombinationen af fart, teknisk finesse og præcis afslutning, kvaliteter der også har gjort ham til en farlig joker, når han – som i Copa do Brasil 2016 og Copa América 2019 – blev kastet ind fra bænken.

Statistik (udvalgte tal)

• Grêmio (2014-2020): 273 kampe, 69 mål – heraf rekordhøje 43 scoringer på Arena do Grêmio.
• Benfica (2020-2022): 95 kampe, 15 mål – fordelt på to sæsoner med samlet 17 assists.
• Flamengo (2022-februar 2024): 100 kampe, 3 mål i debutsæsonen, yderligere bidrag i 2023 og 2024 opgjort via løbende sæsonstatistikker.
• Brasilien (2018-2021): Mål i landsholdstrøjen: 3 – alle scoret under Copa América 2019.

Alle tal er officielle, fremgår af klubbernes og det brasilianske fodboldforbunds opgørelser og rækker frem til februar 2024 (klub) og juli 2021 (landshold).

Meritter

Klubtitler

• Grêmio: Copa do Brasil 2016; Copa Libertadores 2017; Recopa Sudamericana 2018; Campeonato Gaúcho 2018, 2019, 2020.
• Flamengo: Copa Libertadores 2022; Copa do Brasil 2022, 2024; Campeonato Carioca 2024, 2025; Supercopa do Brasil 2025.

Landshold

• Brasilien: Copa América 2019.

Individuelle hædersbevisninger

• Bola de Prata 2018.
• MVP Campeonato Gaúcho 2018 og 2020; udtaget til turneringens bedste hold i 2018, 2019 og 2020.
• Copa América 2019: Golden Boot, Man of the Match i finalen og udvalgt til turneringens All-Star Team.
• El País’ “Equipo Ideal de las Américas” 2019.

Artiljer

• Recopa Gaúcha topscorer 2019 (2 mål).
• Copa América topscorer 2019 (3 mål, færrest spilleminutter blandt topscorere).

Everton Soares’ karriere illustrerer vejen fra en barndomsklub i Ceará til de største sydamerikanske og europæiske scener, samtidig med at han har sat sit præg på det brasilianske landshold i en alder, hvor mange fortsat er på vej mod karrierens højdepunkt. Med kontrakt i Flamengo frem til 2027 og et erklæret mål om at vende tilbage til verdensmesterskabet, er historien om “Cebolinha” fortsat under udarbejdelse – og meget tyder på, at flere kapitler endnu mangler at blive skrevet.