EC Juventude
Caxias do Sul dufter af nyudsprunget eukalyptus, bjergluft og italienertraditioner, og midt i denne kulisse har Esporte Clube Juventude siden 1913 været et grønt-hvidt fikspunkt for hele Serra Gaúcha. Klubben opstod som ungdommens svar på en lokal generationsstrid, voksede gennem tiårene fra dilettantisk fodboldglæde til national pokalhelt, og har i dag status som det eneste hold uden for Porto Alegre, der både har løftet Copa do Brasil og spillet Copa Libertadores. De grønhvide har overlevet fusioner, økonomiske kriser, nedrykninger og naturkatastrofer, men har også præsteret usædvanlige triumfer – fra en invikt sæson i Campeonato Gaúcho til en legendarisk sejrsturné i Asien og en dramatisk tilbagevenden til Série A efter tretten års fravær.
Her på Fodbold i Brasilien kan du læse meget mere om EC Juventude. Vi bringer dig de seneste EC Juventude kampe, vi viser dig alle de aktuelle EC Juventude stillinger, og du kan også få masser af spændende information om EC Juventude og klubbens historie samt en oversigt over alle EC Juventude spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for EC Juventude i sæsonen her på Fodbold i Brasilien.
EC Juventude Stillinger
Se de aktuelle EC Juventude stillinger herunder, for alle turneringer som EC Juventude deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
EC Juventude Kampe
Her kan du se alle de kampe som EC Juventude skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for EC Juventude.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle EC Juventude kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende EC Juventude Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede EC Juventude kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
EC Juventude Spillere
Her kan du se alle spillere på EC Juventudes hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
EC Juventude Historie og Info
Caxias do Sul dufter af nyudsprunget eukalyptus, bjergluft og italienertraditioner, og midt i denne kulisse har Esporte Clube Juventude siden 1913 været et grønt-hvidt fikspunkt for hele Serra Gaúcha. Klubben opstod som ungdommens svar på en lokal generationsstrid, voksede gennem tiårene fra dilettantisk fodboldglæde til national pokalhelt, og har i dag status som det eneste hold uden for Porto Alegre, der både har løftet Copa do Brasil og spillet Copa Libertadores. De grønhvide har overlevet fusioner, økonomiske kriser, nedrykninger og naturkatastrofer, men har også præsteret usædvanlige triumfer – fra en invikt sæson i Campeonato Gaúcho til en legendarisk sejrsturné i Asien og en dramatisk tilbagevenden til Série A efter tretten års fravær.
Juventude er med andre ord en klub, hvor historien ikke kun skrives i pokalskabe og resultattabeller, men også i kirkeklokker, folkefester og tusindvis af små anekdoter om spillere, præster, embedsmænd og frivillige. Holdet har gennem årene haft en umiskendelig evne til at forene professionalisme med provinssind, hvilket afspejles i alt fra det intime, men højlydte Estádio Alfredo Jaconi til de to store fanfraktioner, Mancha Verde og Loucos da Papada, som sætter kolorit på enhver kampdag.
Denne leksikonartikel gennemgår klubbens mange facetter – fra den detaljerede tidslinje og sportslige meritter til infrastruktur, ledelse, kultur og rivaliseringer. Alle oplysninger bygger udelukkende på verificerbare fakta, der findes i de tilgængelige kilder om Juventude. Artiklen er struktureret i tematisk opdelte sektioner, så læseren let kan dykke ned i præcis det aspekt af Juventude, der måtte have interesse.
Grundlæggelse og første årtier
1913 – 1919: De italienske rødder og det første hold
Esporte Clube Juventude blev stiftet den 29. juni 1913 af 35 unge mænd – hovedsageligt efterkommere af italienske immigranter – som brød ud af den lokale forening Clube Juvenil. Antonio Chiaradia Neto valgtes som første præsident, og de grøn-hvide farver blev hurtigt et stolt vartegn i bybilledet. Første officielle kamp fandt sted 20. juli 1913 mod Serrano fra Carlos Barbosa og endte 4-0 til de nystiftede ungdommer.
Klubben førte sig umiddelbart frem med en imponerende stime: hele 23 kampe forblev man ubesejret, indtil et opgør mod Fußball fra Montenegro 8. marts 1915 bragte det første nederlag, 1-4. Allerede i 1915 valgte Juventude at løsne båndene til det sociale moderhus Recreio da Juventude og begyndte at opføre egne faciliteter.
1920’erne: Professionalisme og kommunale mesterskaber
I 1920 blev Juventude – som første klub i Caxias do Sul – formelt tilknyttet den statslige fodboldføderation. Samme år vandt de det nyoprettede Campeonato Citadino de Caxias do Sul, og frem til 1940 mistede de blot to gange den lokale titel. I perioden hentede man også uruguayanske forstærkninger og havde dermed taget de første skridt mod egentlig professionalisme.
1926 markerede endnu en milepæl: købet af grunden Quinta dos Pinheiros mellem Rua Hércules Galló og Rua Borges de Medeiros. Med egne arealer og et voksende publikum begyndte Juventude at spinde et net af frivillige, sponsorer og spillere, der banede vej for større ambitioner.
Etablering på delstatsniveau
1930’erne og 1940’erne: Ligaer, afdelinger og stadiondrømme
I 1936 var Juventude med til at etablere Liga Caxiense de Futebol. Samtidig fik klubben egne underafdelinger: et nyt råd, et medicinsk korps, et bocha-hold og et kvindeligt støtteudvalg. En sangbar manifestation af selvbevidstheden kom i 1938, da Ernani Falcão og Rodolfo Storchi skrev det officielle klubhymne.
Under Alfredo Jaconis ledelse startede i 1946 den langstrakte proces med at opføre en rigtig tribune i træ på Quinta dos Pinheiros. Efter hans død i 1952 besluttede man at opkalde anlægget efter ham, og fra 1954 bar det officielle navn Estádio Alfredo Jaconi.
1950’erne og 1960’erne: Indtræden i Divisão de Honra
Invitationen til Divisão de Honra i 1954 placerede Juventude på samme scene som Porto Alegres giganter Grêmio og Internacional. Efter indkøringsår kulminerede indsatsen med vicemesterskabet i Campeonato Gaúcho 1965 og tre på hinanden følgende titler som Campeão do Interior (1964-66). Den folkekære træner “Pastelão” var arkitekten bag flere af disse bedrifter.
Fra krise til national gennembrud
1970’erne: Fusion, genfødsel og Copa Governador
I 1971 trængte en dyb økonomisk krise klubben i knæ og tvang en kortvarig fusion med rivalen Flamengo under navnet Associação Caxias do Sul de Futebol. Modstanden var massiv, og allerede i 1973 genopstod Juventude som selvstændig enhed. Med Willy Sanvitto som præsident og Alcides Longhi som byggechef blev Alfredo Jaconi genopført i beton. Stadionet åbnede 23. marts 1975 foran 25 000 tilskuere.
Samme år kom den første af to på hinanden følgende sejre i Copa Governador do Estado – turneringen der hyldede 100-året for den italienske immigration. Triumfen blev gentaget i 1976, denne gang endda ubesejret.
Série A-debut: 1977-1979
Som indlandets bedste hold kvalificerede Juventude sig til Campeonato Brasileiro Série A i 1977 og gentog bedriften i 1978 og 1979. Det var første gang, klubben fra Caxias do Sul deltog tre år i træk på øverste nationale hylde.
Internationalt eventyr og Parmalat-æra
1982: Asien-turnéen
Den 18. oktober 1982 fløj Juventude som første gauchoklub østpå og gennemførte seks kampe i Sydkorea og Saudi-Arabien – alle sejre, samlet målscore 11-2. Truppen blev ledet af den senere verdensmestertræner Luiz Felipe Scolari, og turen står stadig som en af klubbens mest exotiske meritter.
1993-2004: Parmalat, titler og Libertadores
- 1993: Partnerskabet med Parmalat indbragte økonomisk styrke. Klubben sikrede oprykning fra den daværende Série C-struktur.
- 1994: Juventude vandt Série B ved at besejre Goiás 2-1. Titlen gav adgang til Série A 1995.
- 1997: Femteplads i Brasileirão – klubbens hidtil bedste placering.
- 1998: Invikt triumf i Campeonato Gaúcho, den første statstitel til et indlandshold i 59 år.
- 1999: Copa do Brasil-sejr efter finalesejr samlet 2-1 mod Botafogo. Udefinalen på Maracanã satte tilskuerskabsrekord i turneringen.
- 2000: Debut i Copa Libertadores. Juventude forblev ubesejret hjemme, men røg ud i gruppespillet.
- 2002 og 2004: Top-8-placeringer i Brasileirão og deltagelse i Copa Sul-Americana 2005.
Fald, omstrukturering og ny opstigning
2007-2010: Nedrykningsspiralen
Efter 13 sæsoner i træk i Série A faldt Juventude i 2007 til Série B, i 2009 til Série C og i 2010 til Série D – den værste periode i klubbens historie målt på resultater: kun tre sejre i hele 2010.
2011-2013: Regionale pokaler og 100-års jubilæum
Takket være triumfer i Copa FGF 2011 og 2012 samt Lisca som karismatisk træner vendte håbet tilbage. I centenarieåret 2013 rykkede Juventude op i Série C og sluttede som vicemestre i Série D.
2014-2019: Stabilitet og endnu et spring
Efter solide præstationer i delstatsmesterskabet og en mindeværdig Copa do Brasil-kampagne i 2016 (hvor bl.a. São Paulo blev elimineret på Morumbi) lykkedes det i 2016 at rykke op i Série B. Et nyt hårdt slag ramte i 2018 med nedrykning til Série C, men allerede i 2019 var klubben tilbage i Série B – hjulpet af Renato Cajás hattrick mod Imperatriz.
2020: Oprykningen til Série A
Trods COVID-19-forstyrrelser sikrede Juventude sig tredjepladsen i Série B og indkasserede samtidig syv millioner reais i Copa do Brasil-præmier. Træneren Pintado og bomberen Breno Lopes var frontfigurer i den overraskende succes.
Série A-comeback, betændte sager og nye højder
2021: Overlevelse blandt de store
Med Marquinhos Santos som cheftræner og et Alfredo Jaconi under renovering måtte Juventude spille hjemmekampe i nabobyer. Holdet endte på 16.-pladsen og sendte i sidste spillerunde rivalen Grêmio ned.
2022: Skandaleåret
Fire trænere, møjsommelig redning fra nedrykning i Gauchão og sidstepladsen i Série A. Året blev yderligere plettet af “Operação Penalidade Máxima”, hvor spillerne Moraes, Paulo Miranda og Gabriel Tota blev sat i forbindelse med match-fixing.
2023: Vicemesterskab i Série B og karrierestop for Nenê
Pintado startede sæsonen, men Thiago Carpini førte tropperne fra næstsidste til andenpladsen i Série B. Den rutinerede midtbanedirigent Nenê leverede afgørende mål – blandt andet i den første sejr – før han indstillede karrieren ved årets udgang.
2024: Dramatiske udskiftninger og solid overlevelse
Trænersædet var en karrusel: Carpini gik til São Paulo, Roger Machado kom og skiftede senere til Internacional, hvorefter Jair Ventura og siden Fábio Matias tog over. På banen blev der vicermesterskab i Gauchão efter at have slået Internacional ud i semifinalen, kvartfinale i Copa do Brasil og sikker overlevelse i Série A to runder før tid.
Rivaliseringer
Ca-Ju: Derbymodstanderen Caxias
Først hed rivalen Flamengo, siden Sociedade Esportiva e Recreativa Caxias do Sul. Der er spillet derby siden 1935, og matchen omtales som Ca-Ju. Det første officielle Derby efter fusionstiden fandt sted 11. december 1975 og endte 1-0 til Juventude.
Forholdet til hovedstadsklubberne
Internacional og Grêmio opfattes også som arvefjender, ikke mindst efter Gaucho-finalerne 1998 og 2016, Copa do Brasil-semifinalen 1999 og nedrykningen af Grêmio i 2021.
Fankultur
Papada
Betegnelsen opstod som drilleri i 1920’erne – Juventude-tilhængerne havde “meget snak, men ingen fodbold”. Ironien blev vendt til stolthed: i dag kalder alle sig “Papada”.
Mancha Verde
Grøn Bølge på tribunen siden 1990. Efter fire års karantæne gennemgik gruppen en omfattende registrering og arbejder nu også med sociale projekter og karneval.
Loucos da Papada
Stiftet 2008 med barra-brava-inspiration. Kendt for bannere, tirantes og konstant trommestøj i Ferradura Norte-sektionen af Alfredo Jaconi.
Identitet, symboler og uniformer
Farver og emblem
Grøn og hvid symboliserer håb og fred – sådan udlagde ærkebiskop João Becker farverne, da han i 1918 velsignede den første Juventude-fane.
Trøjer
- Hjemme: Vertikale grøn-hvide striber, hvide shorts, hvide eller grønne strømper.
- Ude: Primært hvid med grønne detaljer.
- Tredje: Oftest helgrøn i varierende nuancer.
- Særlige udgaver: Sorte eller limegrønne trøjer har indimellem markeret mærkedage.
Stadion og faciliteter
Estádio Alfredo Jaconi
| Etableret | 1940’erne (træ) | Genopført 1975 (beton) |
|---|---|---|
| Kapacitet ved åbning | – | 30 519 |
| Aktuel kapacitet (CBF 2016) | 19 924 | |
| Publikumsrekord | 27 740 (Juventude – Grêmio, 26.11.2002) | |
| Seneste renovering | 2021 – nyt græs, LED-lys, vestiarium, sæder | |
CFAC – Centro de Formação de Atletas e Cidadãos
Anlagt 2008 nord for byen på 29 hektar. Fire 11-mandsbaner, en miniarena med tribune samt overdækkede society-baner og moderne vestiarium. Kun seks hektar er i drift; fuld udbygning hviler fortsat i skuffen.
Organisation og ledelse
Klubben ledes af en valgt præsident samt bestyrelse og rådsstrukturer indført allerede i 1937. Historisk centrale navne omfatter Alfredo Jaconi, Willy Sanvitto, Alcides Longhi og de nyere ledere der stod for COVID-årenes økonomiske styring.
Teknisk stab (juli 2025)
- Cheftræner: Fábio Matias
- Fysisk træner: Rodrigo Squinalli
- Målmandstræner: Alex Lessa
- Fysiolog: Marcos Galgaro
- Holdlæger: Michel Vigo m.fl.
Meritliste (uddrag)
| Turnering | Antal | Sæson(er) |
|---|---|---|
| Copa do Brasil | 1 | 1999 |
| Campeonato Brasileiro Série B | 1 | 1994 |
| Campeonato Gaúcho | 1 | 1998 (invikt) |
| Campeonato Gaúcho – vice | 8 | 1965, 1994, 1996, 2001, 2007, 2008, 2016, 2024 |
| Campeonato do Interior Gaúcho | 17 | 1964-2025 (udvalgte år) |
| Copa Governador RS | 2 | 1975, 1976 |
| Copa FGF | 4 | 1975, 1976, 2011, 2012 |
| Campeonato Citadino de Caxias do Sul | 23 | 1920-1952 |
Statistik og rangeringer
CBF’s nationalrangliste (december 2024)
18.-plads med 8 864 point.
CONMEBOL Club Ranking
215.-plads med 20 point.
IFFHS (årti-score)
96.-plads i Sydamerika, 468.-plads globalt.
Udvalgte profiler gennem tiden
- Lauro “Laurinho” Ferreira da Silva – klubikon i nyere tid.
- Cafu – gæstespiller 1995; spillede to kampe, scorede i comebacksejr over Ypiranga.
- Luiz Felipe Scolari – cheftræner på den ubesejrede Asien-turné 1982.
- Valmir Louruz – træneren bag Copa do Brasil-triumfen 1999.
- Renato Cajá – hattrickhelt og accesso-arkitekt 2019.
- Nenê – erfaren midtbaneprofil og målscorer i oprykningssæsonen 2023.
Tal og rekorder
Sæsonvise ligadeltagelser siden 1977
| Periode | Série A | Série B | Série C | Série D |
|---|---|---|---|---|
| 1977-1979 | 3 | – | – | – |
| 1995-2007 | 13 | – | – | – |
| 2008-2010 | – | 2 | 1 | 1 |
| 2011-2015 | – | – | 5 | 2 |
| 2016-2018 | – | 3 | – | – |
| 2019-2020 | – | 2 | 1 | – |
| 2021-2022 | 2 | – | – | – |
| 2023 | – | 1 (vice) | – | – |
| 2024-2025 | 2 | – | – | – |
Konklusion
Esporte Clube Juventude er en klub, der har formået at omsætte lokal forankring til nationale sejre. Med rødder i italiensk indvandrerkultur har de grønhvide optrådt som pionerer for indlandsfodbolden i Rio Grande do Sul, brudt by- og klasseskel og skrevet sig ind i historiebøgerne med både et Copa do Brasil-trofæ og et ligaguld i Série B.
Klubben har udvist imponerende modstandsdygtighed: fra næsten at forsvinde i en fusion, til trio-nedrykningen 2007-2010, til genkomsten i den brasilianske elite efter pandemiens kaos. De lojale Papada-fans og den urokkelige identitet omkring Estádio Alfredo Jaconi bekræfter, at Juventude, trods sine op- og nedture, er indbegrebet af fodbold som levende kulturfænomen.
Fremtiden tegner fortsat udfordrende, men også lovende. Med en moderniseret infrastruktur, en talentorienteret CFAC og en dokumenteret evne til at genopfinde sig selv, står Juventude som et fyrtårn for alle klubber, der drømmer om at forvandle regional passion til varig sportslig relevans.
