Diego Costa

Diego da Silva Costa, født 7. oktober 1988 i den nordøstbrasilianske by Lagarto i delstaten Sergipe, er en angriber med både brasiliansk og spansk statsborgerskab, som i løbet af sit turbulente, men også succesrige, fodboldliv har nået at vinde nationale mesterskaber i både Spanien, England og Brasilien, lige så vel som europæiske titler med Atlético Madrid og Chelsea. Med sine kompromisløse løb, sin fysiske styrke, sit sikre venstre- og højreben omkring feltet – og sit iltre temperament, der flere gange har bragt ham i karambolage med modstandere og disciplinærinstanser – har han markeret sig som en af sin generations mest omdiskuterede, men også mest effektive måljægere. Costa optrådte to gange for Brasiliens A-landshold, inden han i 2014 debuterede for Spanien, som han siden har repræsenteret ved to verdensmesterskaber og scoret et tocifret antal landskampsmål for.

Barndom og tidlige år

Diego Costa voksede op i en fodboldglad familie – faderen José de Jesus navngav sønnen efter Diego Maradona og storebroderen Jair efter Jairzinho – men i en egn langt fra de store brasilianske talentcentre. Han spillede overvejende gadefodbold og troede ikke selv på en professionel karriere, indtil hans onkel fik ham ind hos den socialt orienterede paulista-klub Barcelona Esportivo Capela. Her tjente han sine første hundrede brasilianske reais om måneden, modtog egentlig fodboldtræning for første gang, og skilte sig hurtigt ud som angriber – dog også ved at pådrage sig en fire måneders karantæne for en lussing til en modspiller. Under den traditionsrige ungdomsturnering Copa São Paulo blev han spottet af superagenten Jorge Mendes, og som 17-årig accepterede Costa – mod faderens ønske om et hjemligt skifte til São Caetano – et tilbud fra portugisiske Braga.

Klubkarriere

Første år i Europa: Braga og de første lejeophold

I februar 2006 skrev Costa under med Braga. Det nordportugisiske klima, savnet af familien og fraværet af en ungdomsafdeling gjorde dog starten vanskelig, og allerede samme sommer blev han udlejet til Penafiel i den næstbedste række. Her begyndte han at vise sits potentiale – fem mål i 13 kampe – og det fik Atlético Madrid til i december 2006 at købe ham for 1,5 million euro, dog med den klausul, at han skulle færdiggøre sæsonen hos Braga.

Atlético Madrid-kontrakt og lejeophold i Spanien

Sommeren 2007 præsenterede Atlético-præsident Enrique Cerezo sin nye angriber som ”den nye Kaká”, men klubben mente, at den rå angriber først skulle modnes. Han blev derfor udlejet to sæsoner i træk: først til Celta Vigo, hvor han pådrog sig ry for både spektakulære mål og spektakulære røde kort, og siden til Albacete, hvor han i Segunda División både hjalp klubben til overlevelse og fik tilnavnet ”tasmanian devil” for sine drillerier og sin rastløshed på og uden for banen.

Valladolid og gennembruddet i La Liga

Som led i handlen der bragte målmanden Sergio Asenjo til Madrid, meldte Costa i 2009 sig under fanerne hos Real Valladolid. Han var holdets topscorer med syv sæsonmål, men kunne ikke forhindre nedrykningen. Atlético havde indskrevet en tilbagekøbsklausul og hentede ham hjem sommeren 2010.

Atlético Madrid – fra reserve til stjernespiller

Tilbage i hovedstaden begyndte Costa som backup for Sergio Agüero og Diego Forlán, men skadede Agüero i september 2010 og åbnede døren for, at brasilianeren kunne score sin første La Liga-fuldtræffer for klubben. I april 2011 lavede han et hattrick mod Osasuna, men året efter rev han korsbåndet over i opstarten og måtte lejes ud til Rayo Vallecano, hvor ti mål i 16 kampe viste, at han var kommet styrket tilbage.

Sæsonen 2012/13 blev vendepunktet. Trods disciplinære sager – et hovedstød i Plzeň og en spytklat mod Sergio Ramos – gav træner Diego Simeone ham fuld tillid. Costa kvitterede med otte scoringer i Copa del Rey, herunder udligningen i finalen mod Real Madrid, som Atlético vandt 2-1 og brød en 14 år lang derbyforbandelse.

Mesterskab og Champions League-finale 2013/14

Efter at rygter om et sommerskifte til Liverpool var blevet afvist, forlængede Costa til 2018 og eksploderede allerede fra første spillerunde. Han scorede ti ligamål på otte kampe, afgjorde derbyet på Bernabéu, nettede i Champions League-debuten, sendte Atlético i finalen ved at score på Stamford Bridge og sluttede ligaen med 27 mål – blot overgået af Ronaldo og Messi – mens klubben sensationelt vandt sit første mesterskab siden 1996. En drilsk baglårsskade tvang ham ud efter få minutter i Champions League-finalen, som Real Madrid vandt, men hans otte europæiske mål tangerede Atlético-rekorden fra 1959.

Chelsea: to Premier League-titler og et ligacup-trofæ

José Mourinho og Chelsea aktiverede i juli 2014 frikøbsklausulen på 32 millioner pund. Costa begyndte London-opholdet lige så voldsomt som i Madrid: syv mål i de første fire Premier League-kampe gav en rekord og prisen som månedens spiller i august. I sin første sæson lavede han 20 ligamål, vandt ligacuppen og sikrede Chelsea mesterskabet. Gentagne hamstringsproblemer, en række konfrontationer – blandt andet et omdiskuteret ”stempel” på Emre Can og flere episoder mod Arsenal – udløste dog et tre kampes karantæneforløb.

Sæsonen 2015/16 blev præget af Chelseas generelle krise. Costa blev anklaget for at være en af årsagerne til José Mourinhos fyring, men genfandt under Guus Hiddink målformen med syv scoringer på otte kampe. I marts 2016 fik han sit første røde kort for Chelsea efter en batalje med Gareth Barry i FA-cuppen.

Antonio Conte ankom i 2016, og Costa blev igen klubbens topscorer med 20 ligamål på vejen mod endnu et Premier League-trofæ. Men i sommeren 2017 meddelte Conte via sms, at angriberen ikke længere indgik i planerne, og relationen brød endegyldigt sammen.

Tilbagevenden til Atlético Madrid

Efter et halvt år uden førsteholdstræning i Chelsea blev parterne i september 2017 enige om et salg, som først trådte i kraft 1. januar 2018 på grund af Atletis transferforbud. Costa scorede straks ved comeback-kampen, blev udvist for at fejre målet blandt tilskuerne, men tilførte holdet det fysiske nærvær, Simeone manglede. Han bidrog afgørende til sejren over Arsenal i Europa League-semifinalen og til finalesejren i Lyon samme forår, og lagde ud med to hurtige mål mod Real Madrid i UEFA-Supercuppen 2018. En ottekampes karantæne i april 2019 for dommer-tilsvining markerede imidlertid, at temperamentet var intakt. Kontrakten blev ophævet i december 2020.

Senere klubskift: Atlético Mineiro, Wolverhampton, Botafogo og Grêmio

I august 2021 vendte Costa tilbage til Brasilien og skrev under med Atlético Mineiro. Han scorede fem mål i 19 optrædener, var med til at vinde både Série A og Copa do Brasil, men forlod klubben i januar 2022. Kort efter vendte han tilbage til Premier League og underskrev for resten af sæsonen med Wolverhampton Wanderers, hvor han nåede at runde sin Premier League-kamp nummer 100 og score mod Brentford, inden han lod kontrakten løbe ud sommeren 2023.

12. august 2023 tilsluttede han sig Rio-klubben Botafogo, hvor det blev til tre ligamål i 13 kampe. I februar 2024 fortsatte han karrieren hos Grêmio og indledte således et nyt kapitel i brasiliansk Serie A.

Landsholdskarriere

De to brasilianske landskampe

Luiz Felipe Scolari udtog i marts 2013 Diego Costa til venskabskampe mod Italien og Rusland. Angriberen fik sin debut mod italienerne i Genève og spillede også nogle minutter mod russerne på Stamford Bridge, men der blev det foreløbig ved de to indhop.

Skiftet fra Brasilien til Spanien

I september 2013 ansøgte det spanske fodboldforbund FIFA om at registrere Costa, som netop havde modtaget spansk pas. Den 29. oktober samme år gav spilleren officielt afkald på det brasilianske landshold. Beslutningen udløste hård kritik hjemmefra, men åbnede døren til Vicente del Bosques trup.

Spanien: VM-deltagelser og landskampsmål

Costa debuterede for La Roja i marts 2014 i en sejr over Italien på Vicente Calderón. Han kom med til VM på brasiliansk jord samme sommer, hvor han skaffede straffespark mod både El Salvador i en testkamp og Holland i gruppespillet, men Spanien forlod turneringen allerede efter anden kamp. Siden fulgte mål mod blandt andre Luxembourg, Slovakiet, Liechtenstein og Iran. Med i alt 24 landskampe og 10 scoringer – heraf to i VM-thrilleren mod Portugal i 2018 – satte Costa alligevel et markant præg på Spaniens angreb gennem midten af 2010’erne.

Spillestil, temperament og ry

Diego Costa beskrives ofte som en klassisk ”battering ram”-angriber: stærk nok til at holde bolden med ryggen til mål, hurtig nok til at true dybt, teknisk tilstrækkelig til at afslutte med begge ben og hovedet, og psykologisk indstillet på konstant at udfordre sin direkte modstander. Holdkammerater som Diego Godín har kaldt ham ”hjertet” på banen, mens trænere som Simeone har fremhævet hans smittende arbejdsiver.

Det samme engagement har ofte udmøntet sig i konfrontationer. Røde kort i Spanien, tre karantænedage for stemplinger i England, en streng ottekampes udelukkelse for verbale overgreb på en dommer og adskillige verbale slagsmål med modstandere vidner om en spiller, der bevæger sig på grænsen af regelsættet. Selv karakteriserer han sin stil som ”stærk, men nobel”, mens kritikere har døbt ham Premier Leagues mest beskidte spiller.

Statistisk overblik

På klubplan har Costa passeret 100 Premier League-optrædener, rundet 200 kampe for Atlético Madrid og rundet tres mål i La Liga for hovedstadsklubben. Hans bedste ligasæson mål-mæssigt var 2013/14, hvor han lavede 27 af Atlético Madrids scoringer. I Chelsea-trøjen nåede han 20 ligamål i både 2014/15 og 2016/17-sæsonen. For Spaniens landshold er det blevet til 24 kampe og 10 mål, heraf tre i VM-slutrunder.

Meritter og hædersbevisninger

Holdtitler

• Atlético Madrid: Spansk mester 2013/14 og 2020/21; Copa del Rey 2012/13; UEFA Europa League 2017/18; UEFA-Supercup 2010, 2012 og 2018.
• Chelsea: Engelsk mester 2014/15 og 2016/17; Ligacup-vinder 2014/15.
• Atlético Mineiro: Brasiliansk mester 2021; Copa do Brasil 2021.
• Grêmio: Campeonato Gaúcho 2024.

Individuelle udmærkelser

• La Liga-månedens spiller: september 2013.
• Trofeo Zarra som bedste spanske ligamålscorer: sæsonen 2013/14.
• Premier League-månedens spiller: august 2014 og november 2016.
• Udtaget til Årets Hold i Premier League (PFA): 2014/15.
• Optaget på UEFA Champions League-sæsonens hold: 2013/14.

Dermed står Diego Costa tilbage som en angriber, der har kombineret mål, titler og uforglemmelige øjeblikke – positive såvel som kontroversielle – i tre af verdens stærkeste ligaer og på den internationale scene.