
Serie D
- Sæson: 2025
- Første kamp: 19/04-2025
- Sidste kamp: 10/08-2025
- Antal hold: 64
- Fører: Tuna Luso Brasileira
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Serie D Stillinger
Her kan du se stillingerne for Serie D i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
14 | 8 | 3 | 3 | 24 | 10 | 14 | 27 |
|
2 |
![]() |
14 | 7 | 5 | 2 | 27 | 11 | 16 | 26 |
|
3 |
![]() |
14 | 6 | 5 | 3 | 21 | 17 | 4 | 23 |
|
4 |
![]() |
14 | 6 | 3 | 5 | 18 | 19 | -1 | 21 |
|
5 |
![]() |
14 | 5 | 5 | 4 | 22 | 14 | 8 | 20 |
|
6 |
![]() |
14 | 5 | 3 | 6 | 23 | 24 | -1 | 18 |
|
7 |
![]() |
14 | 4 | 3 | 7 | 17 | 24 | -7 | 15 |
|
8 |
![]() |
14 | 1 | 1 | 12 | 12 | 45 | -33 | 4 |
|
Serie D Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Serie D i år.
Kommende Serie D Kampe
Runde 32
































































Færdigspillede Serie D kampe
Runde 14
































































Runde 13
































































Runde 12
































































Runde 11
































































Runde 10
































































Runde 9
































































Runde 8
































































Runde 7
































































Runde 6
































































Runde 5
































































Runde 4
































































Runde 3
































































Runde 2
































































Runde 1
































































Serie D Historie
Campeonato Brasileiro de Futebol – Série D, oftest blot benævnt Série D, udgør det fjerde niveau i det brasilianske ligasystem og er således den nederste nationale turnering under Det Brasilianske Fodboldforbunds (CBF) paraply. Selvom Brasilien er kendt som verdens måske mest passionerede fodboldland, findes der – i modsætning til eksempelvis England – kun fire nationale herreligaer, og Série D er indgangen til denne pyramide for et stort antal klubber fra landets 26 delstater og føderale distrikt.
Turneringen blev introduceret i 2009 som direkte konsekvens af en omfattende reform, hvor Série C blev reduceret fra 64 til 20 deltagende klubber. For at hindre, at mange traditionelle, men mindre, klubber stod uden national platform, etablerede CBF således Série D. Siden da har den fjerde division udviklet sig til en uundværlig arena for regional repræsentation, talentudvikling og økonomisk vækst blandt klubber, der ellers ville have svært ved at gøre sig gældende på landsplan.
I dag fungerer Série D som springbræt til Série C for fire klubber hvert år, men turneringen har samtidig sin egen identitet med et særligt miks af lokalpatriotisme, lange rejser, juridiske opgør og voksende – om end stadig beskedne – kommercielle indtægter. Nedenfor følger en dybdegående gennemgang af turneringens historik, format, økonomi, rekorder og plads i den brasilianske fodboldkultur.
Baggrund og placering i ligasystemet
Siden omstruktureringen i 2009 danner Série D bunden af den nationale struktur. Systemet virker som et lukket hierarki, hvor klubberne via præstationer i staten kan kvalificere sig til Série D, og hvor de fire semifinalister rykker op i Série C. Modsat de øverste divisioner findes der ingen nedrykning fra Série D til et nationalt niveau – klubber, der ikke formår at kvalificere sig på ny, må i stedet falde tilbage til deres respektive statsturneringer.
På CBF’s officielle rangliste (Ranking Nacional de Clubes) tildeles vinderen af Série D 100 point, mens 2.–4.-pladsen modtager henholdsvis 80, 75 og 70 point. Fra femtepladsen og nedad reduceres scoren med et point pr. placering, hvilket betyder, at alle deltagere fra 23.-pladsen og ned får 51 point. Dette pointsystem tjener som en vigtig nøgle til senere seedninger i både nationale og regionale turneringer.
Turneringens historie
Etableringen (2008–2009)
Idéen om en fjerde division blev offentliggjort i marts 2008 af præsidenten for det gaúcho fodboldforbund, Francisco Noveletto. CBF bekræftede initiativet måneden efter og fastlagde 40 startpladser til premieren i 2009. Da delstaten Acre valgte ikke at udpege et hold, stillede kun 39 klubber til start. De blev inddelt i ti geografisk inddelte grupper à fire (tre i gruppen med færrest hold), hvorfra to klubber fra hver pulje gik videre til play-off-fasen. Den første mester blev São Raimundo fra Pará, der sammen med Macaé, Alecrim og Chapecoense skrev sig ind i historiebøgerne som de første oprykkere til Série C.
Konsolidering og tidlige kontroverser (2010–2015)
I 2010 gentog man 40-deltagerformatet, men turneringen havnede hurtigt i centrum for en regulær skandale. América-AM blev straffet seks point for brug af en ikke-spilleberettiget spiller, Amaral Capixaba, i kvartfinalen mod Joinville. Sanktionen kostede klubben både finaleserien og oprykningen, mens Joinville overtog pladsen i Série C 2011.
I 2011 skiftede CBF til otte grupper og indførte ottendedelsfinaler. Her udspillede sig endnu et juridisk drama: Treze fik via civilt søgsmål tildelt Rio Branco-AC’s oprykningsplads, efter at Rio Branco var ekskluderet fra Série C på grund af en anden retssag om stadionforhold. Sagen endte først i 2013 med et forlig, der gav både Treze og Rio Branco adgang til Série C; som følge heraf rykkede fem klubber ned fra Série C, og Série D 2014 kom til at tælle 41 deltagere.
Fra 2010-2015 forblev turneringen på 40 hold, bortset fra 2014-anomalien. I 2014 introducerede man desuden en ny lodtrækningsmodel i slutspillet, hvor kampagnernes samlede pointtal – ikke geografi – afgjorde parringerne.
Udvidelser og regional bredde (2016–2021)
Pres fra de regionale fodboldforbund førte i 2016 til den første markante udvidelse: først 48, senere 68 klubber. Formatet omfattede 17 grupper og en ekstra knock-out-runde før ottendedelsfinalerne. I 2020 skabte CBF en indledende kvalifikationsrunde med otte klubber, efterfulgt af et gruppespil med 60 øvrige deltagere fordelt på otte puljer à otte. Det forøgede sæsonomfanget fra de tidligere 16-18 spilledage til 26 spilledatoer, så turneringen nu strakte sig over minimum et halvt år.
Stabilisering og moderne struktur (2022–)
Siden 2022 har man fjernet den indledende runde og stabiliseret feltet på 64 klubber. Grundspillet består nu af otte regionalt organiserede grupper med otte hold, efterfulgt af 1/16-finaler, 1/8-finaler, kvartfinaler, semifinaler og finale. De fire kvartfinalevindere sikrer oprykning.
På banen har Ferroviário fra Fortaleza markeret sig som den mest succesrige klub med to titler (2018 og 2023) og en unik 24 kampe lang ubesejret stime. Ceará-delstaten topper dermed også den samlede titelliste med tre trofæer – to til Ferroviário og ét til Guarany de Sobral. I 2024 vandt Retrô fra Pernambuco og øgede Nordøstregionens føring som mest vindende region.
Format og turneringsstruktur
Grundspil
De 64 deltagere opdeles i otte geografisk betingede grupper. Hver klub møder gruppens øvrige syv hold ude og hjemme, hvilket giver 14 runder. Placeringerne afgøres efter klassiske kriterier: point, målscore, scorede mål og indbyrdes opgør. De fire bedste fra hver gruppe går videre til 1/16-finalerne.
Slutspil
Fra og med 1/16-finalerne spilles alle opgør som hjemme-/ude-kampe. Hvis den samlede score er lige, afgøres vinderen direkte på straffespark; udebanemål vægtes ikke. Kvartfinalerne – populært kendt som “jogo do acesso” – er særligt kritiske, da de afgør oprykningen.
Kalender
Siden 2020 har Série D fyldt mindst 26 spilledage fra april/maj til oktober/november. Dermed tilbyder ligaen en kontinuerlig konkurrence for klubber, der ofte har relativt korte statsturneringer i årets første måneder.
Deltagelses- og adgangskriterier
Klubberne kvalificerer sig via de enkelte staters liga- og pokalturneringer, forudsat at de ikke allerede spiller i Série A, B eller C. Hertil kommer de fire nedrykkere fra forgående års Série C. Antallet af pladser pr. stat afhænger af CBF’s Ranking Nacional das Federações (RNF).
- 2009: 3 pladser til de fire bedst rangerede stater, 2 til nr. 5-9, 1 til de øvrige (Acre frasagde sig sin plads) – i alt 39.
- 2010-2013, 2015: 4 nedrykkere fra Série C + 2 pladser til RNF’s top 9, 1 til resten – i alt 40.
- 2014: 5 nedrykkere + samme RNF-fordeling – i alt 41.
- 2016-2021: 4 nedrykkere + 4 pladser til RNF-nr. 1, 3 til nr. 2-9, 2 til øvrige – i alt 68.
- Fra 2022: 4 nedrykkere + 4 pladser til RNF-nr. 1, 3 til nr. 2-9, 2 til nr. 10-23, 1 til resten – i alt 64.
Økonomi og præmiepenge
Finansiel belønning har historisk været begrænset i Série D, men CBF indførte fra 2022 officielle præmier. Samtlige gruppedeltagere fik 120.000 R$; det samlede vindersudbytte kunne nå 650.000 R$ via bonusser pr. runde.
I 2023 hævede CBF puljen med 50 % til 25,4 mio. R$. Gruppeniveauet steg til 300.000 R$, mens mester og vice-mester endte med 800.000 R$ hver.
Til 2024 voksede præmiepuljen yderligere til 35 mio. R$, svarende til 400.000 R$ for blot at deltage i gruppespillet og 1,2 mio. R$ til både vinder og taber af finalen.
Mediedækning og tv-rettigheder
Série D blev første gang transmitteret i 2015, da Esporte Interativo erhvervede kabel-rettighederne. Samme år sendte TV Brasil udvalgte kampe over frit signal, men økonomiske stramninger satte en stopper for fortsat dækning efter 2016. Lukningen af Esporte Interativo i 2018 skabte fornyet usikkerhed.
I 2019 indgik CBF en streamingaftale med MyCujoo (nu Eleven Sports), som viste alle kampe gratis. I 2020 returnerede TV Brasil midlertidigt som sekundær partner med 42 livekampe. Året efter skiftede rettighederne til InStat TV/InSports TV, der dog trak sig i april 2023 og efterlod turneringen uden officiel broadcaster.
CBF reagerede i maj 2023 ved at indgå samarbejde med F.Sports TV, som tillod gratis sub-licenser til offentlige stationer; i juni trådte BandSports også til. For 2024 frasolgte CBF ingen kollektive rettigheder, men gav klubberne mulighed for selv at streame deres hjemmekampe. Regionale stationer som TV Meio (Piauí) og ITTV (Sergipe) greb chancen, mens de to finaler – Anápolis vs. Retrô – blev vist af TV Brasil.
Mesterskaber og statistik
Vindere år for år
År | Mester | Vicemester |
---|---|---|
2009 | São Raimundo-PA | Macaé |
2010 | Guarany de Sobral | América-AM* |
2011 | Tupi | Santa Cruz-RS |
2012 | Sampaio Corrêa | Crisciúma* |
2013 | Botafogo-PB | Juventus-SC* |
2014 | Tombense | Brasil de Pelotas |
2015 | Botafogo-SP | Ríver-PI |
2016 | Volta Redonda | CSA |
2017 | Operário-PR | Globo |
2018 | Ferroviário | Treze |
2019 | Brusque | Manaus |
2020 | Mirassol | Floresta |
2021 | Aparecidense | Campinense |
2022 | América de Natal | Pouso Alegre |
2023 | Ferroviário | Ferroviária |
2024 | Retrô | Anápolis |
*Placeringerne for 2010 og flere andre år blev påvirket af disciplinærsager; tabellen afspejler den officielle CBF-rangering.
Titelfordeling
- Ferroviário: 2 (2018, 2023)
- Guarany de Sobral, Tupi, Sampaio Corrêa, Botafogo-PB, Tombense, Botafogo-SP, Volta Redonda, Operário-PR, Brusque, Mirassol, Aparecidense, América de Natal, São Raimundo-PA, Retrô: 1 hver.
Geografisk dominans
Nordøstregionen fører titellisten med 7 sejre, Sydøst følger med 6, Syd med 3, Nord og Center-Oeste har hver 1. Kun fem mestre kommer fra hovedstadsklubber (São Luís, João Pessoa, Fortaleza × 2, Natal). Dermed fremstår Série D som landets mest “indrejste” konkurrence, hvor 21 af 27 føderative enheder har haft semifinalerepræsentation.
Rekorder og milepæle
Tilskuertal
Série D kendetegnes generelt af beskedne publikumstal. Gennemsnittet toppede i 2011 med 3.280 tilskuere pr. kamp, trukket op af Santa Cruz’ massive opbakning. Klubben fra Recife besidder de fire største tilskuerarrangementer i turneringens historie og syv af de ti øverste – alle på Estádio do Arruda. Den højeste enkeltscore kom allerede i 2009, hvor Santa Cruz i blot tre hjemmekampe snittede 38.246.
Bundrekorden blev sat i 2024 med blot 956 betalende tilskuere pr. kamp. To opgør – Crato vs. Retrô (2022) og Real Ariquemes vs. Anápolis (2023) – registrerede nul solgte billetter. I 2024 oplevede Patrocinense endda fire hjemmekampe uden betalende publikum, selvom enkelte fans slap ind gratis.
Største sejre
- Brasiliense 10-0 Interporto (2023) – største sejr og største målmargin.
- Operário VG 9-0 Real Ariquemes (2023) og São Caetano 9-0 Pelotas (2020) deler andenpladsen.
- Plácido de Castro 9-1 Vila Aurora (2011) og ABC 9-1 Caucaia (2021) placerer sig ligeledes i top-5.
- Unik finalerekord: Operário-PRs 5-0-sejr over Globo (2017, første finaleopgør) er den bredeste margin i en afgørende kamp.
Topscorere
20 individuelle spillere har vundet sæsonens topscorertitel. I 2023 satte Eron (Caxias) rekord med 14 fuldtræffere i en enkelt kampagne. Samlet topscorer gennem alle udgaver er Aleílson, der frem til 2025 havde nettet 36 gange for seks forskellige klubber.
Trænere og kaptajner
Maurice “Marcelo” Vilar fra Ceará er turneringens mest dekorerede træner med to mesterskaber (Botafogo-PB 2013, Ferroviário 2018). Også Flávio Araújo (Sampaio Corrêa 2012, vice med River-PI 2015) og Oliveira Canindé (Guarany de Sobral 2010, vice med CSA 2016) har nået flere finaler.
Blandt spillerne er målmanden Darley den eneste, der har løftet trofæet to gange som holdkaptajn (Tombense 2014, Retrô 2024). Forsvarerne Heitor og Wesley Matos deler æren af at have to titler hver, men kun den ene som anfører.
Op- og nedrykning
Siden 2009 rykker semifinalisterne op i Série C. Kun 2011 og 2013 afveg pga. retssagerne om Treze og Rio Branco-AC, der resulterede i et ekstra hold i Série C 2013 og fem nedrykkere samme år.
Treze, Tupi og Ferroviário er de eneste klubber, der har sikret oprykning to gange, men de deler også rekorden for flest nedrykninger (to) med Salgueiro, Campinense, Brasil de Pelotas, América de Natal og Sampaio Corrêa.
Fra Série D til Série A
Syv klubber har foretaget den fulde rejse op gennem alle rækker: Chapecoense, Joinville, Santa Cruz, CSA, Cuiabá, Juventude og Mirassol. Sidstnævnte formåede endda at vinde både Série D (2020) og Série C (2022) på vejen mod eliten.
Fra Série A til Série D
Tolv klubber har oplevet den modsatte rute med nedrykning i samtlige divisioner, herunder Gama og Juventude (først i 2010) samt Santa Cruz og Paraná (senest i 2021).
Deltagelser og kontinuitet
Klubben med flest deltagelser er Central fra Pernambuco, der kun har misset fem ud af 16 udgaver (op til 2024) og satte rekord med ni på hinanden følgende sæsoner 2013-2021. Blandt de 20 mest hyppige deltagere finder man en bred vifte af klubber fra hele landet – et vidnesbyrd om turneringens geografiske spredning.
Betydning for brasiliansk fodbold
Série D har på få årtier etableret sig som et vitalt led mellem de professionelle topdivisioner og de traditionsrige statsligaer. For små og mellemstore klubber tilbyder den både sportslig eksponering og en økonomisk livline, idet CBF’s præmiepenge, tv-indtægter og nationale ranglistepoint giver konkret værdi. Derudover fungerer ligaen som en katalysator for udvikling af spillere, trænere og ledere, som ellers sjældent ville optræde på landsdækkende scener.
Samtidig har turneringens demokratiske karakter – med 21 stater repræsenteret i semifinalerne gennem årene – gjort den til et spejl af Brasiliens enorme fodboldmangfoldighed. Selvom publikumstallene oftest er lave, opretholdes en intens lokal stolthed, og enkelte klubber, især fra Nordøst, formår at skabe spektakulære tilskueroplevelser. Série D er derfor langt mere end blot “fjerde division”; den er en fortælling om håb, vedholdenhed og hele Brasiliens passion for fodbold, foldet ud på baner fra Amazonas’ jungle til Pampassens græssletter.
Se også
- Campeonato Brasileiro Série C
- Campeonato Brasileiro Série B
- Campeonato Brasileiro Série A
- Confederação Brasileira de Futebol (CBF)