Goiás EC

Goiás Esporte Clube er et af de mest markante idrætsfællesskaber i det centrale Brasilien. Klubben har siden grundlæggelsen i 1943 udviklet sig fra et beskedent lokalt hold, som rivalerne drillende kaldte ”Clube dos 33”, til den suverænt mest succesrige fodboldinstitution i delstaten Goiás – både målt på titler, tilhængerskare og deltagelser i nationale samt internationale turneringer.

Klubbens farver er den dybe grønne nuance – som har givet tilnavnet ”Verdão da Serra” – kombineret med hvid. Hjemmekampene spilles primært på Estádio Hailé Pinheiro, i daglig tale Serrinha, men større opgør flyttes ofte til det langt mere rummelige Estádio Serra Dourada. Med triumfer som to nationale Série B-mesterskaber, en imponerende samling på 28 Campeonato Goiano-pokaler, tre Copa Centro-Oeste-sejre og senest Copa Verde-titlen i 2023 har klubben etableret sig som en kontinuerlig magtfaktor vest for São Paulo-linjen.

Goiás EC kendes også for sit stærke talentarbejde, omfattende sportslige infrastruktur og et bredt engagement i andre olympiske discipliner som futsal, basketball, svømning, volleyball og taekwondo. Desuden næres passionen af intense lokalopgør mod Vila Nova og Atlético Goianiense, som har udmøntet sig i nogle af regionens mest traditionsrige derbyer. Den følgende leksikonartikel gennemgår klubbens fulde panorama – fra historiske rødder til nutidige strukturer – og skitserer alle væsentlige aspekter omkring den grøn-hvide institution.

Historisk udvikling

Grundlæggelsen i 1943

Den 6. april 1943 samlede brødrene Carlos og Lino Barsi en gruppe fodboldentusiaster foran Linos bolig på Rua 7 i Goiânias centrum. På fortovet, under et gadelys, blev drømmen om Goiás Esporte Clube født. Til den første officielle kamp – et lokalopgør mod Atlético Goianiense – lånte man ni grøn- og hvidstribede trøjer af América Mineiro, mens de resterende to trøjer var helt hvide. Klubbens allerførste emblem blev syet i hånden af Lino Barsi’s hustru, hvilket vidner om en ydmyg begyndelse uden nævneværdige ressourcer.

De vanskelige årtier – ”Clube dos 33”

I 1950’erne og første halvdel af 1960’erne var økonomi, infrastruktur og resultater beskedne. Rivalernes øgenavn ”Clube dos 33” hentydede til, at kun 33 trofaste sjæle påstod at holde med klubben. Ikke desto mindre begyndte enkelte profiler at lyse op, blandt andre angriberen Tão Segurado, der i 1956 blev Goiás’ første topscorer i Campeonato Goiano.

Første store gennembrud: det statslige mesterskab 1966

Vendepunktet indtraf i 1966, hvor holdet – anført af forsvarerne Macalé og Japonês – sikrede klubbens første Campeonato Goiano-titel. Med kun ét nederlag i hele turneringen satte Goiás sig for alvor på det regionale fodboldlandkort og indledte en æra, hvor man blev ”en sten i skoen” på datidens giganter Goiânia og Atlético Goianiense.

Årtiernes milepæle

1970’erne: nationale debuter og dramatiske kampe

Efter fire statstitler i årtiet deltog Goiás i 1973 for første gang i det moderne Campeonato Brasileiro. Den samlede 13.-plads blev ledsaget af en ikonisk 4-4-kamp mod Santos i Pacaembu, hvor Pelé blev taget ud ved 4-1 føring, og Goiás med tre mål af Paghetti fremtvang det spektakulære comeback.

1980’erne: regional dominans og nationale gennembrud

Fem statstitler, sejr i Copa Centro-Oeste og en voksende fanbase prægede 1980’erne. I 1983 sluttede man som nummer fem i Série A, med profiler som Zé Teodoro og den legendariske målsluger Dadá Maravilha. Årtiet markerede samtidig traditionen som ”klubben for bomber” – blandt andet gjorde Túlio (senere ”Maravilha”) sig til topscorer i 1989.

1990’erne: topscorere, semifinaler og Série B-guld

I 1990 nåede Goiás finalen i Copa do Brasil, men tabte over to opgør til Flamengo. Klubben blev berygtet for at udvikle angribere: Túlio, Baltazar og senere Dill, der i 2000 delte topscorertronen i Série A. Efter en nedrykning i 1998 rykkede Goiás i 1999 op som suveræn mester i Série B og indledte et langvarigt ophold i den øverste række.

2000’erne: international debut og Libertadores-eventyr

Det nye årtusinde bød på et pentacampeonato goiano (1996-2000), tre Copa Centro-Oeste-titler (2000-2002) og klubrekorder. I 2005 opnåede Goiás sæsonens højdepunkt med en samlet tredjeplads i Série A, hvilket udløste den første deltagelse i Copa Libertadores. Turneringen 2006 sluttede i ottendedelsfinalen mod Estudiantes, men klubbens status som regionalt fyrtårn var cementeret.

2010’erne: fra nedtur til genoprejsning

2010 bragte paradoksalt nok både nedrykning til Série B og en heroisk vej til finalen i Copa Sudamericana, hvor argentinske Independiente dog sejrede efter straffesparkskonkurrence. Efter en midterplacering i 2011 vendte Goiás tilbage som Série B-vinder i 2012 og fulgte op med semifinaler i Copa do Brasil (2013) samt stabile øvre-midt-felt placeringer i Série A.

2020’erne: udsving, Copa Verde-triumf og ny nedrykning

Pandemiåret 2020 var præget af COVID-19-udfordringer og endte med nedrykning til Série B. I 2021 kom klubben dog stærkt igen som vice-mester i Série B, mens 2022 bød på overlevelse i Série A og kvalifikation til Copa Sudamericana 2023. Året 2023 leverede klubbens første Copa Verde-pokal, men afsluttedes med endnu en nedrykning til den næstbedste række.

Titler og meritter

Samlet titeloversigt

Regionale og statslige triumfer

Med 28 statstitler er Goiás suverænt rekordholder i Campeonato Goiano. Fra 1996 til 2000 sikrede klubben sig et sjældent pentacampeonato, og fra 2015 til 2018 fulgte en ny periode med fire titler på fire år. De tre sejre i Copa Centro-Oeste fra 2000 til 2002 understreger dominansen i det centrale Brasilien.

Nationale resultater

Ud over de to Série B-mesterskaber har Goiás flere top-10-placeringer i Série A, kulminerende med bronzemedaljen i 2005. Klubben var finalist i Copa do Brasil 1990 og semifinalist i 2003 og 2013.

Internationale turneringer

• Copa Libertadores: Deltagelse 2006 (otte-delsfinale)
• Copa Sudamericana: Seks deltagelser, bedste resultat: sølv 2010

Statistikker og rekorder

Mest scorende spillere

Topscorere i Série A

• 1989 – Túlio Maravilha
• 2000 – Dill
• 2003 – Dimba
• 2006 – Souza

Goiás er det eneste hold fra Centro-Oeste-regionen, der har haft topscoreren i Série A hele fire gange.

Milepæle i Série A-mål

Kamptælling i Brasileirão

Debutkampen fandt sted 26. august 1973 mod Olaria, mens kamp nummer 1.000 blev spillet i 2015 mod Corinthians. Goiás var det første hold uden for de traditionelle ”G-12” (de fire store delstater) til at nå denne milepæl.

Publikumstal

Mest populære kampe i Serra Dourada (over 40.000 tilskuere) er hyppigst mod Vila Nova og Flamengo. Klubben har desuden leveret nogle af de højeste tilskuergennemsnit i Centro-Oeste, f.eks. 28.158 i 1983.

Rivaliseringer

Derby do Cerrado – Goiás vs Vila Nova

Clássico do Equilíbrio – Goiás vs Atlético Goianiense

Clássico GoGo – Goiás vs Goiânia

Fankultur

Tilskuertal og demografi

Myten om blot 33 fans i de tidlige år er erstattet af solide undersøgelser, som anslår fanbasen til mellem 800.000 (Pluri Consultoria 2012) og 1,6 millioner (senere undersøgelser), hvilket giver klubben den største tilhængerskare i hele Nord- og Centro-Oeste-regionen.

Força Jovem do Goiás

Den mest markante organiserede gruppe er Força Jovem, stiftet 23. maj 1997 efter opløsningen af Inferno Verde. Med omkring 12.000 medlemmer er gruppen kendt for farverige tifo-arrangementer og har opnået betydelig indflydelse på tribunerne.

Stadioner

Estádio Hailé Pinheiro (Serrinha)

Klubbens egen arena i Setor Bela Vista rummer ca. 13.500 tilskuere. Den indgår i det større Complexo Esportivo e Recreativo Ruarc Douglas med træningsbaner, svømmebassin, løbestier, parkeringsplads og den officielle fan-shop GoStore.

Estádio Serra Dourada

Bygget i 1975 og med over 50.000 pladser tjener Serra Dourada som scene for storkampe, dér hvor Goiás blandt andet sikrede historiske sejre over Flamengo og Corinthians og hyppigt spiller regionale finaler.

Træningscentre og infrastruktur

CT Edmo Pinheiro

Ottekantede græsbaner, moderne fitness, lægeafdeling og en særskilt ”Casa do Atleta” gør denne base i Parque Anhanguera til klubbens primære professionelle træningscenter. Kanalen SporTV rangerede i 2010 klubbens samlede faciliteter som ottende bedst i landet.

CT Coimbra Bueno

Beliggende i Aparecida de Goiânia og fokuserer på sociale projekter for trængende børn samt to græsbaner til udviklingsholdene.

Ungdomssektoren

Certificeret talentudvikling

Goiás besidder CBF’s officielle Certificado de Clube Formador og indviede i 2015 ”Casa do Atleta”, der tilbyder alt fra sovesale og studierum til fritidsområder. Klubben har vundet flest ungdomstitler i staten og var vice-mester i prestigefulde Copinha 2013.

Bemærkelsesværdige navne fra akademiet

• Túlio Maravilha
• Fernandão
• Danilo
• Rafael Toloi
• Erik
• Carlos Eduardo

Andre sportsgrene

Futsal

Siden 2010 har Goiás Futsal domineret delstatsligaen med syv titler (2011-2017) og triumfer i Liga Centro-Oeste. Holdet spiller i Ginásio Luís Torres de Abreu (3.000 pladser).

Basketball, svømning, volleyball og taekwondo

Klubben deltager i adskillige regionale mesterskaber inden for disse discipliner. Svømmesektionen henter især medaljer på kvindesiden, mens taekwondo-udøveren Valéria Rodrigues har sikret podieplaceringer i nationale udtagelser.

Klubidentitet og uniform

Farver og symbolik

Grøn repræsenterer håbet og de frodige landskaber i Goiás-delstaten, mens hvid symboliserer fred. Kombinationen har været uforandret siden 1943.

Nuværende spilletrøjer

• Første sæt: Grøn trøje, hvide shorts, grønne strømper.
• Andet sæt: Hvid trøje, grønne shorts, hvide strømper.

Ledelse og organisation

Bestyrelsesstruktur

Nuværende sportslig struktur

Teknisk stab (2025)

• Cheftræner: Vagner Mancini
• Assistenttrænere: Réver & Cláudio Andrade
• Fysisk trænerteam: Lucas Itaberaba, Ednilson Sena, Leandro Campos, Álvaro Henrique
• Målmandstrænere: Edimar Torquato & Flávio Mendes

Førsteholdstrup

Den aktuelle trup (opdateret 9. juli 2025) består af en blanding af egne talenter og erfarne profiler; detaljerede spillerlister offentliggøres løbende af klubben.

Afsluttende perspektiv

Fra ydmyge gadehjørner til internationale finaler bekræfter Goiás EC, at strategisk talentudvikling, vedvarende infrastrukturinvesteringer og en passioneret fanbase kan løfte en klub ud over regionale grænser. Den grøn-hvide arv er rig på rekordbøgerne, og selv gennem udsving mellem Série A og Série B formår klubben at bevare sin status som Centro-Oestes stærkeste brand.

Næste kapitel afhænger af evnen til at fastholde økonomisk bæredygtighed, fortsat satse på ungdomssektoren og dyrke den identitet, der allerede har ført ”Verdão da Serra” til historiske øjeblikke fra Serrinha til det kontinentale rampelys.