Atlético Goianiense

Atlético Clube Goianiense, populært kaldet Atlético Goianiense eller blot ACG, er den ældste fodboldklub i Goiânias hovedstad og en institution, der gennem mere end otte årtier har skabt sig et ry som både pioner, traditionsbærer og resultatskaber i det centrale Brasilien. Klubben blev stiftet 2. april 1937 og er siden blevet synonym med det driftige handelskvarter Campinas, som den repræsenterer med de karakteristiske rød-sorte farver og tilnavnet Dragão – dragen.

I løbet af historien har Atlético været kendt for at bryde grænser: som første klub fra staten Goiás til at vinde et nationalt mesterskab (Série C 1990), som rekordvinder af det regionale Torneio Integração Nacional 1971 og som en af ganske få brasilianske klubber, der har formået at rykke hele fire rækker op på fem sæsoner (2005-09). På hjemmefronten tæller klubben 18 Campeonato Goiano-titler, herunder et historisk tricampeonato i 2022, 2023 og 2024, hvilket cementerede dens status som en af statens allerstørste.

Atléticos fortælling rummer samtidig dramatiske nedture – blandt andet nedrykningen til den lokale 2. division i 2003 og det nærmest mytiske stadion-nedrivningsdrama i 2001 – men også genopstandelser, der har styrket den nære relation til de passionerede tilhængere. I dag spiller klubben sine hjemmekampe på det intime Estádio Antônio Accioly med plads til knap 12 000 tilskuere, mens opgør med større efterspørgsel fortsat flyttes til byens fodboldkatedral Serra Dourada. I det følgende udfoldes Atlético Goianienses komplekse, facetterede univers i detaljer, fra de tidligste kampe i 1930’erne til de seneste internationale bedrifter i Copa Sudamericana.

Grundlæggelse og pionerår

Et fodboldprojekt i den unge hovedstad (1937-1943)

Klubben blev grundlagt den 2. april 1937 af Nicanor Gordo og Joaquim Veiga, to entreprenante fodboldentusiaster, der så et behov for organiseret idræt i den nystiftede by Goiânia. Allerede året efter forlod de to stiftere klubben og fortsatte deres virke i naborivalen Goiânia EC, men fundamentet var lagt: Atlético skulle være Campinas-bydelens hold og en af motorerne bag udbredelsen af fodbold i Goiás.

Første officielle titel: Campeonato Goiano 1944

I 1944 deltog Atlético sammen med fire andre byklubber – Goiânia, Vila Nova, Goiás og Campinas – i den allerførste officielle udgave af Campeonato Goiano. Turneringen blev historisk, ikke blot som statens første organiserede mesterskab, men også fordi Atlético tog trofæet hjem og dermed blev den første officielt kronede mester i Goiás.

Det ubesejrede mesterskab 1957

I 1957 stod klubben bag en sjælden bragd ved at gå igennem hele Campeonato Goiano uden at lide ét eneste nederlag. Præstationen blev ledsaget af sejren i det samtidige Torneio dos Invictos – en turnering, der hyldede netop ubesejrede hold – og forstærkede billedet af Atlético som statens førende kraft i 1950’erne.

Nationale gennembrud

Torneio Integração Nacional 1971

Mens de fleste brasilianske klubber stadig var begrænset til delstatslig fodbold, deltog Atlético i 1971 i det nyindstiftede Torneio Integração Nacional. Klubben besejrede Ponte Preta i finalen og kunne dermed kalde sig national turneringsvinder – et trofæ, der af flere fodboldhistorikere omtales som det næst-største i Brasilien det år, og som klubben stadig ønsker formelt anerkendt af CBF.

Triumf i Campeonato Brasileiro Série C 1990

I 1990 vandt Atlético for første gang et officielt brasiliansk ligatrofæ på nationalt plan, da holdet efter straffesparkssejr over América Mineiro hentede titlen i Série C. Denne præstation indebar også adgang til højere turneringsniveauer og blev set som en milepæl i klubbens historie.

Fald, genopbygning og gyldne år (2001-2009)

• 2001: Estádio Antônio Accioly blev delvist nedrevet for at give plads til et indkøbscenter. Et massivt pres fra fans og ledelse stoppede projektet, hvorefter stadionet blev genopført.
• 2003: Nedrykning til den goianske 2. division – klubbens sportslige lavpunkt.
• 2005: Genopstandelsen begyndte med sejr i den statslige 2. division.
• 2006: Sølv i Campeonato Goiano og tilbagevenden til national Serie C.
• 2007: Første statstitel i 19 år efter finalesejr over Goiás foran 35 509 tilskuere.
• 2008: Ny triumf i Série C – denne gang med en suveræn statistik på 21-5-6 (V-U-T) og hele 84 scorede mål.
• 2009: Fjerdeplads i Série B gav oprykning til den øverste række for første gang siden 1986.

Æraen i den bedste række

Sæsonen 2010: Overlevelse og pokalsensation

Den længe ventede tilbagevenden til Série A endte med en 16. plads, hvor Atlético på sidste spilledag holdt sig oppe med 0-0 mod Vitória. I Copa do Brasil nåede holdet sensationelt semifinalen efter at have elimineret blandt andre Palmeiras.

2011: Bedste ligaplacering hidtil

Under træner Hélio dos Anjos klatrede Dragão til en 13. plads – klubbens bedste Serie A-placering – og sikrede samtidig et sjældent back-to-back-mesterskab i Campeonato Goiano.

2012: Sydamerikansk debut og nedrykning

Debuten i Copa Sudamericana førte holdet til 1/8-finalen, hvor Universidad Católica dog sendte goianeserne ud via reglen om udebanemål. I ligaen fulgte en 19. plads og nedrykning.

Stabilisering, storhids og historisk Serie B-titel

Overlevelseskampe og organisatoriske ændringer (2013-2015)

I 2013 reddede Dragão livet i Série B i sidste spillerunde. Året efter blev det til endnu et statsmesterskab, men oprykningen glippede pga. et sent nederlag til Santa Cruz. 2015 var præget af trænerskift, et stort transferindtag og en 14. plads, hvilket udløste en omfattende omstrukturering i ledelsen.

Sæsonen 2016: Et af de stærkeste Serie B-hold nogensinde

Trods et beskedent budget indledte Atlético en spektakulær kampagne: 37 af 38 runder blev tilbragt i top-4, ti runder som nummer ét og en slutstilling ti point foran nærmeste forfølger Avaí. Klubben vandt dermed sit første Campeonato Brasileiro Série B-trofæ nogensinde og sikrede sig oprykning med to runder igen.

2017 – 2024: Mellem oprykninger, internationale eventyr og tricampeonato

Tilbage i Serie A og rekorder i bunden (2017)

Manglen på kontinuitet i truppen kostede dyrt. Holdet sluttede sidst, men de 36 point var stadig den højeste total for en ligaletter siden 2006-formatets indførelse.

Stadion-comeback og offensiv styrke (2018)

Genåbningen af Estádio Antônio Accioly blev årets højdepunkt. I Série B blev holdet nummer seks, blot to placeringer fra oprykning, mens angrebet nettede 57 mål.

Ny oprykning, bedste Copa do Brasil-resultat og sydamerikansk semifinale (2019-2022)

Efter oprykningen i 2019 kulminerede 2022-sæsonen med semifinaleplads i Copa Sudamericana. På vejen slog Atlético traditionsklubber som Olimpia og Nacional (Uru) ud og vandt første semifinale 3-1 mod São Paulo, før drømmen brast efter straffespark på Morumbi. Parallelt nåede holdet kvartfinalen i Copa do Brasil – klubbens bedste resultat i den turnering – men i ligaen endte det alligevel med nedrykning.

Tricampeonato i Campeonato Goiano og ny nedrykning (2023-2024)

2024 skrev klubbens navn ind i statshistorien med det første nogensinde tricampeonato (2022-24). Finalen mod rivalen Vila Nova blev vundet med samlet 5-1 efter to sejrskampe. Senere samme år måtte klubben dog ned igen til Série B 2025.

Meritter og titler

Nationale trofæer

*Klubben arbejder fortsat på formel anerkendelse hos CBF.

Statstitler

Atlético er 18-dobbelte mestre i Campeonato Goiano. Følgende år er eksplicit dokumenteret:

• 1944  – første officielle udgave
• 1957  – ubesejret mesterskab
• 2007  – comeback efter 19 år
• 2010, 2011  – back-to-back
• 2014, 2019, 2020
• 2022, 2023, 2024  – historisk tricampeonato

Derudover har klubben vundet Torneio Incentivo (1975, 1977) og en række byturneringer som Copa Goiânia (1998).

Kvindefodbold

• Campeonato Goiano Feminino: 1990, 1991, 1992, 1993

Stadions og faciliteter

Estádio Antônio Accioly

Det klub-ejede stadion i Campinas-kvarteret har siden seneste udvidelse i 2020 plads til 12 089 tilskuere. Faciliteterne omfatter lægeklinik, fysioterapi, mødelokaler og et moderne sikkerhedssystem. Accioly er klubbens foretrukne bane til hverdagskampe og var centrum for genåbningen i 2018.

Estádio Serra Dourada

Med en kapacitet på 41 574 tilskuere fungerer statens flagskibsarena som Atléticos alternativ ved kampe med særligt stort publikum eller ved internationale krav. Eksempelvis blev hele Copa Sudamericana-kampagnen 2022 afviklet her, da Accioly ikke levede op til CONMEBOL-standard.

Estádio Olímpico Pedro Ludovico

Et historisk valg for Atlético med 13 500 pladser. Stadionet er ejet af delstatsregeringen og benyttes ad hoc.

Træningsanlæg

Førsteholdet råder over et sammenhængende anlæg med tre 11-mandsholdbaner, styrketrænings- og genopretningsafsnit samt 20 dobbeltværelser til internat. Ungdomsakademiet har desuden et dedikeret område i Aparecida de Goiânia, mens CT Urias Magalhães fungerer som centralt træningscenter.

Klubidentitet

Farver og trøjer

Atléticos dragt er karakteriseret ved vandrette rød-sorte striber, hvide shorts og tilsvarende stribede strømper. Designet går igen i både klubflag og officielle fanbannere.

Emblemets udvikling

Logoet har skiftet form adskillige gange: fra de tidlige år med gotiske bogstaver til en periode inspireret af São Paulo FC’s skjold. I 2020 introducerede klubben et helt nyt, kantet design uden denne reference.

Mascot og tilnavn

Dragen symboliserer styrke og ildhu og har ledsaget klubbens branding siden midten af 1900-tallet. Tilnavnet Dragão indgår i alt fra fansange til presseomtale.

Spillere og trænere

Udvalgte profiler gennem tiderne

• Baltazar – 31 mål i Campeonato Goiano 1978, senere topscorer i Atlético de Madrid.
• Luiz Carlos Goiano – profil i Grêmio.
• Valdeir – landsholdsspiller og Botafogo-stjerne.
• Luiz Fernando – afgørende mål i tricampeonato-finalerne 2023-24.

Topscorere i statsligaen (udvalgte år)

Nøgletrænere

• Hélio dos Anjos – styrede 2011-sæsonens bedste Serie A-placering.
• Marcelo Martelotte – kortvarig men forbedrende effekt i 2015.
• Jorginho – ledede dele af 2015 og 2016-triumfen.
• Gilberto Pereira – reddede klubben i Série B 2013.
• João Paulo Sanches – interimsansvar og vigtig taktisk støtte i 2015.

Tilskuere og fanmiljø

Dragões Atleticanos

Klubbens organiserede fanfraktion blev grundlagt i 2009 som afløser for Máfia Atleticana. Dragões Atleticanos har gjort sig bemærket med stort trommekorps, ensartede bannere og et slogan, der opsummerer stemningen på Accioly: ”Movidos por uma só paixão”.

Størrelse og demografi

En Atlas-måling fra 2023 anslår Atléticos fanbase til cirka 0,2 % af Brasiliens befolkning – omtrent 800 000 mennesker. Det placerer klubben som nummer 23 nationalt og nummer to i staten Goiás.

Publikumstallene

Serra Dourada har dannet ramme om nogle af de største forsamlinger:

• 56 854 tilskuere – Atlético 1-1 Vila Nova (1976, Campeonato Goiano)
• 37 828 – Atlético 0-0 Flamengo (2011, Série A)
• 33 047 – Atlético 3-1 São Paulo (2022, Copa Sudamericana)

Til trods for stadionets beskedne størrelse har Accioly været udsolgt på få timer til flere finaler. Covid-19-årene 2020-21 bar naturligt præg af begrænsede eller lukkede tribuner.

Rivaliseringer

Clássico Vovô – mod Goiânia EC

Det ældste derby i staten, første gang afviklet 31. juli 1938. Finalsammenstød i 1940’erne (fx 1944 og 1949) kulminerede freden, men Goiânias sportslige tilbagegang siden 2008 har dæmpet intensiteten.

Clássico do Povo – mod Vila Nova

Begge klubber har traditionelt rødder i den arbejder- og middelklasseprægede befolkning. Første møde i 1944 endte med Atléticos rekordsejr på 11-0. I 2024 krydsede de klinger i en goianofinale for første gang i nyere format, hvor Dragão vandt med samlet 5-1.

Clássico do Equilíbrio – mod Goiás EC

Nutidens mest omtalte opgør. Siden 2006 har parterne afgjort Campeonato Goiano-finalen ti gange, Atlético med seks sejre mod Goiás’ fire. Sociologisk siges Goiás at repræsentere byens borger- og erhvervselite, mens Atlético er rodfæstet i det handelsorienterede Campinas-område.

Organisation og struktur

Ledelsesmodel

Klubben styres som en associação esportiva uden overskudsudlodning. Skiftet fra den langvarige præsident Valdivino José de Oliveira til Adson Batista i 2015 markerede starten på en mere resultatorienteret sportslig strategi, som kulminerede med Serie B-titlen 2016.

Økonomisk grundlag

Atlético har traditionelt haft et mere begrænset budget end storbyklubber i de sydlige stater, hvilket har betydet fokus på talentudvikling og strategisk rekruttering af undervurderede spillere. Serie B-triumfen i 2016 og de internationale kampe i 2022 øgede både tv-indtægter og sponsorinteresse.

Kulturarv og betydning

”O Mais Querido”-afstemningen 1973

Placar-magasinets landsdækkende konkurrence om den mest populære klub viste et bemærkelsesværdigt udfald i Goiás: Atlético modtog 68 125 stemmer – mere end dobbelt så mange som både Goiás og Vila Nova. Resultatet nævnes ofte af fans som bevis på klubbens historiske folkelige appel.

Stadionmyten om feniks fra asken

Nedrivningen af Accioly i 2001 og den efterfølgende genopbygning er i fanfolklore blevet et symbol på klubbens ukuelige vilje. Historien fortælles fortsat på tribunerne, hvor bannere med påskriften ”Do bairro de Campinas, renascemos das cinzas” – vi genopstod fra asken – er fast inventar.

Fremtidsudsigter

Efter nedrykningen i 2024 står Atlético over for endnu en udfordring i Série B 2025. Den nuværende strategi bygger på at fastholde kernen fra tricampeonato-holdet, udbygge Accioly til de stigende krav og fortsætte talentudviklingen i Aparecida de Goiânia. Med en historie fuld af op- og nedture samt en fanbase, der gang på gang har bevist sin loyalitet, er Dragão fortsat en af de mest fascinerende fortællinger i brasiliansk fodbold.

Eksterne henvisninger

• Officielt website (portugisisk)
• Arkiveret klubhistorik på Arquivo de Clubes (portugisisk)

Alle oplysninger ovenfor er baseret på tilgængelige historiske registreringer, officielle turneringsdata og anerkendte kilder til klubbens historie.